- Man blokerer folk i årevis på deres egen regning. Det synes jeg er dybt utilfredsstillende.

Det siger ejeren af Rønningesøgård, hofjægermester Stig lensgreve Bille Brahe Selby. Efter næsten tre et halvt års ventetid har han fået »nej« af amtet til at etablere en svineproduktion på 311 dyreenheder på sin ejendom mellem Langeskov og Ullerslev, der tidligere har huset en stor svineproduktion.

Han finder det uforståeligt, at Fyns Amt har brugt så lang tid på at nå frem til en afgørelse, der reelt baserer sig på en udregning, som det tager en halv time at lave. Der er tale om en computerberegning, som viser, at produktionen, hvis den indrettes med den bedst mulige teknologi til reduktion af ammoniakfordampningen, vil påføre et nærliggende moseområde en merbelastning på cirka 600 gram kvælstof pr. hektar om året. På den baggrund har Trafik- og Miljøudvalget vedtaget, at man ikke vil fremme sagen.

- Jeg synes, amtet påtager sig et meget stort ansvar, når de er så længe om at komme med et svar. Jeg mener, der er spildt to år på vores regning, og det er en stor frihed at tage sig i det offentlige system, mener Stig Bille Brahe Selby, der havde regnet med cirka halvandet års ventetid på svar, da han i september 2002 indsendte ansøgningen til Fyns Amt.

De halvandet år af ventetiden tager han på sin egen kappe, fordi han i juni 2004 efter nærmere overvejelser vælger at ændre staldens placering til nord for ejendommen i nærheden af motorvejen i stedet for – som i første omgang – i nærheden af de eksisterende driftsbygninger, der ligger tæt på Rønningesøgårds hovedbygning.

- Grunden til, at vi gik væk fra den første placering, var, at vi syntes, det ville være synd for det fredede bygningskompleks at have en stald liggende så tæt på hovedbygningen. Den ville komme til at dominere alt for meget. Med den nye placering ville man stort set ikke kunne se svinestalden, når man kom op ad alléen, der fører op til hovedbygningen, fortæller Stig Bille Brahe Selby, der på den baggrund valgte at flytte stalden 400 meter mod nord i forhold til den første placering.

Amtet betragter flytningen af stalden som en så væsentlig ændring af projektet, at de laver en ny foroffentlighedsfase. I den forbindelse laver amtet sammen med miljøkonsulent Thomas Holst, Patriotisk Selskab, som rådgiver Rønningesøgårds ejer i sagen, en række næringsstofberegninger, ligesom amtet laver en række scenarier, hvor der sættes teknologi på projektet for at se, hvilken effekt det har på hele næringsstofkredsløbet.

- Oktober 2005, fortæller miljøkonsulent Thomas Holst, ringer vi til amtet og spørger, hvordan det går med sagen. Sagsbehandleren oplyser, at der er nogle problemer omkring næringsstofpåvirkningen af ejerens egen skov. Det forstår vi ikke. Der er nemlig ingen hjemmel til at sige, at det er et problem, at en skov får noget ammoniak.

Miljøkonsulenten sender derfor i november et notat til amtet om dette.

- Vi hører ikke noget fra amtet, før vi selv henvender os igen kort før jul. Her får vi at vide, at man har droppet det med skoven. Det er ikke noget problem længere. Nu er problemet pludselig et moseområde, der ligger nord for motorvejen. Det har en høj målsætning, og på den baggrund indstiller amtet, at sagen standses med henvisning til, at projektet i bedste fald vil påvirke moseområdet med en merbelastning på 600 gram pr. hektar om året, fortæller Thomas Holst, som mener, at dette er en forkert beslutning.

- Vi mener, at amtet burde have kørt en VVM-sag for at finde ud af, hvor stor betydning de 600 gram kvælstof ville have på det pågældende naturområde. Alt det materiale, vi har sendt ind omkring støv, støj og kvælstofudvaskning, er ikke brugt til noget som helst. Det eneste, amtet har ladet sagen falde på, er den indtastning i et regneark, som det tager en halv time at lave, og hvor man kommer frem til en merbelastning på 600 gram kvælstof. Det er ikke god forvaltningsskik, mener Thomas Holst.

På trods af afslaget har Stig Bille Brahe Selby ikke opgivet at få etableret en svineproduktion på Rønningesøgård. Det handler nemlig også om at fremtidssikre ejendommen.

- Jeg skal leve af stedet, og jeg skal vedligeholde den fredede hovedbygning, så vi kan ikke på længere sigt leve af at dyrke hvede til 60-70 kroner tønden. Derfor ville det have meget stor værdi at have husdyr på ejendommen, siger han.

Derfor overvejer Rønningesøgårds ejer nu at flytte stalden tilbage til den første placering eller finde en tredje placeringsmulighed, som ikke generer hverken den fredede hovedbygning eller omegnens målsatte naturområder.

Miljøkonsulent Thomas Holst vurderer, at der stadig er muligheder for at få en miljøgodkendelse.

- Amtet skriver, at hvis vi vælger at placere stalden, hvor vi oprindeligt havde tænkt det – det vil sige 400 meter sydligere end den placering, som nu er blevet afvist – så vil man fremme sagsbehandlingen. Derfor arbejder vi nu på at finde en placering, som lever op til ejerens ønske om ikke at ødelægge det flotte indkig til Rønningesøgård, siger miljøkonsulenten.

TEKST: EBBE MORTENSEN