Landmand bruger gårdbestyrelse som ledelsesredskab

(Effektivt Landbrug) Hans Christian Halmø har en gårdbestyrelse. Den bruger han til at diskutere de overordnede strategier for bedriften, som tæller 380 hektar jord, 360 malkekøer og fem faste medarbejdere, igennem med.

En gårdbestyrelse er blevet et vigtigt ledelsesredskab for Hans Christian Halmø fra Skårup på Fyn. Den sydøstfynske landmand etablerede gårdbestyrelsen i midten af 1990’erne. Ideen var at finde sparringspartnere i stedet for bare at trække på rådgivning fra et landbocenter. Den disposition, har han ikke fortrudt.

- Med en gårdbestyrelse får man tilknyttet nogle mennesker til sin bedrift på en anden måde, og det betyder, at man får nye vinkler på tingene, som man ellers ikke ville have fået. Det er en kæmpe styrke, mener Hans Christian Halmø, der driver en bedrift med 380 hektar jord, 360 malkekøer i stalden og fem faste medarbejdere til at hjælpe sig med det daglige arbejde.

Gårdbestyrelsen er sammensat af en tidligere koncerndirektør for NKT Holding, en kvægbrugskonsulent, en økonomikonsulent og en planteavler. Bestyrelsen holder møde fire gange om året.

- På møderne har jeg mulighed for at diskutere hele bedriften grundigt igennem med bestyrelsen en gang hver tredje måned, siger kvæglandmanden, som fortæller, at han på møderne fortæller bestyrelsen om, hvad der er sket på bedriften siden sidst. Det gælder bl.a. området som situationen i mark og stald, medarbejdersituationen, budgettet, indgåede kontrakter samt en række andre ting.

Ifølge Hans Christian Halmø er det vigtigt at få sammensat gårdbestyrelsen på en sådan måde, at den kan give landmanden den bedste sparring i forhold til de formål, landmanden har med gårdbestyrelsen.

- Hvis man ønsker at fokusere på et specifikt område på bedriften, kan man sammensætte bestyrelsen efter det. For mit eget vedkommende har jeg først og fremmest sammensat bestyrelsen for at have nogen at diskutere de overordnede strategiske mål for bedriften igennem med, fortæller gårdejeren, som tilføjer, at det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne tør sige nogle ting, som har konsekvenser for bedriften, og at de efterfølgende tør stå ved dem.

Det kan handle om investeringer. Hans Christian Halmø er netop ved at få bygget en ny malkestald, og også i denne sammenhæng har bestyrelsen været inddraget i valget at malkestaldtype osv.

Det er ikke kun vigtigt at få sammensat gårdbestyrelsen på den rigtige måde. Landmanden skal også kunne tåle kritik og være klar til at følge de beslutninger, der bliver taget på grundlag af diskussionerne i bestyrelsen.

- Hvis man f.eks. er blevet enige om, at mejetærskningen skal udliciteres, så skal man ikke gå ud og købe en mejetærsker 14 dage efter, bare fordi man får et godt tilbud, siger Hans Christian Halmø.

Men gårdbestyrelsen har også andre fordele end de helt konkrete.

- Industrimanden i min bestyrelse kommer med mange gode input, som måske ikke kan bruges direkte, men som alligevel giver inspiration. Vi har f.eks. haft mange gode diskussioner om, hvordan man skal håndtere overarbejde, nævner den sydøstfynske mælkeproducent.

- Men den helt store fordel og styrke ved gårdbestyrelsen ligger i, at jeg får gennemdiskuteret de overordnede konsekvenser af de forskellige tiltag på bedriften, understreger Hans Christian Halmø.

Landscentret har udgivet en håndbog om gårdbestyrelser og gårdråd, hvor man har samlet viden og erfaringer fra konkrete eksempler. Det slås bl.a. fast at:

Gårdråd og gårdbestyrelser kan være en værdifuld hjælp til såvel den daglige som den langsigtede styring af bedriften. Med det er vigtigt, at landmanden gør sig det klart, hvilke formål og forventninger, han har til gårdrådet eller gårdbestyrelsen.

For at få succes med arbejdet i bestyrelsen skal landmanden være klar til at få sat spørgsmålstegn ved måden at drive bedriften på. Han skal derfor være åben og ærlig og kunne give og modtage kritik. Det samme gælder for bestyrelsesmedlemmerne, der samtidig skal besidde de relevante kompetencer for at kunne leve op til landmandens forventninger.

Læs også