EU-Kommissionens sukker-forslag skaber usikkerhed

(Effektivt Landbrug) EU’s roekvote skal ifølge kommissionen reduceres med 15 procent frem mod 2008, mens roeprisen skal ned med 37 procent og sukkerprisen reduceres med 1/3. Dansk roeformand overrasket over, at ændringerne allerede skal have virkning fra 2005.

De danske sukkerroedyrkere, med formand Jørn Dalby i spidsen, blev med EU-Kommissionens forslag til en ny sukkerordning i onsdags kastet ud på dybt og usikkert vand.

Forslaget er nemlig på flere punkter så uklart, at roedyrkerne har meget svært ved at pejle sig ind på, hvilken fremtid de går i møde. Ikke mindst den hastighed, hvormed kommissionen ønsker sit forslag sat i kraft, gør roedyrkerne usikre på fremtiden.

- Det overrasker mig, at man har tænkt sig at påbegynde sukkerordningen i 2005. Vi har jo investeret efter den gældende markedsordning, der går til 2006, påpeger Jørn Dalby.

Flere store landbrugslande, med Frankrig i spidsen, har dog allerede krævet, at ordningen først får virkning fra 2006. Andre har meldt ud, at forslaget er uacceptabelt, og der er derfor lagt op til en hed debat, når EU’s ministerråd i dag mandag bliver præsenteret for kommissionens forslag.

Også hos sukkerproducenten Danisco A/S har man studeret kommissionsudspillet med interesse. Og koncerndirektør Mogens Granborg er ikke imponeret:

- Jeg har stort set givet samme melding til alle de journalister, jeg har talt med: Nemlig at det nærmest er helt umuligt at finde ud af, hvad det er, der er fremlagt. Så upræcist er forslaget simpelthen, vurderer Danisco-direktøren.

Hos aktieselskabet ser man det dog som positivt, at fremtidens produktionsvilkår begynder at tage form. Selskabet vurderer imidlertid, at kommissionens udspil vil afføde meget forskelligartede reaktioner i EUs 25 medlemslande i de kommende forhandlinger.

- Det giver os en forventning om, at den endelige sukkermarkedsordning kan komme til at se anderledes ud, lyder det fra Mogens Granborg, der tilføjer, at Danisco er indstillet på at tilpasse produktionsstrukturen til de ændrede vilkår i EU, når de er endeligt fastlagt.

Jørn Dalby vurderer, at mange roedyrkere står til at miste over halvdelen af deres driftsoverskud i roerne, hvis EU-Kommissionens forslag gennemføres i sin helhed.

- Forslaget lever op til det værste, vi havde frygtet – og vil give os et minus på 4.000-5.000 kroner pr. hektar.

- Når det er sagt, er jeg fortsat optimist på de danske roedyrkeres vegne. Vi vil ikke kunne producere roer under samme betingelser som før, men de danske avlere hører til de mest effektive i EU, og der vil helt sikkert fortsat blive produceret sukkerroer herhjemme, fastslår Jørn Dalby.

Roedyrkerforeningen har dog ikke tænkt sig at lade kommissionen få sit forslag igennem EUs ministerråd uden kamp. Ifølge Jørn Dalby er der således fortsat et stort stykke arbejde at gøre for interesseorganisationen.

Eksempelvis håber han på at få overbevist politikerne om, at de nationale kvoteordninger bibeholdes.

- Vi er ikke umiddelbart vilde med ideen om at droppe de nationale ordninger og indføre handel med kvoter mellem medlemslandene, sådan som der lægges op til, siger Jørn Dalby.

Han vil dog ikke afvise, at der på sigt kan være perspektiver i, at Danmark, som har nogle af EUs mest effektive roedyrkere, får mulighed for at købe kvoter hos mindre effektive kolleger i andre EU-lande.

Som bekendt vil EU-Kommissionen tildele Europas roedyrkere en kompensation for det tab, landmændene lider, når sukkerstøtten nedsættes, og kvoterne reduceres.

Men hvem ejer egentlig roekvoten, hvis den kan handles frit over landegrænserne? Ja, det er der langt fra enighed om mellem de danske roedyrkeres formand, Jørn Dalby, og koncerndirektør i Danisco A/S, Mogens Granborg.

- Kvoten er en national kvote, der tilhører det enkelte EU-medlemsland. Landmændene får jo en kompensation, og har efterfølgende ikke noget at handle med. De kan altså ikke handle deres kvote landmand og landmand imellem over grænserne, vurderer Danisco-koncernchefen.

Roedyrker-formand Jørn Dalby er langt fra enig i den tolkning:

- Danisco har oparbejdningsretten til roerne, og vi har som roedyrkere kvoterne på vores matrikel. Kvoten følger jorden og ikke manden. Sådan har det hidtil været praksis, og det vil vi holde fast i.

- Det ændrer for mig at se ikke noget, at støtten afkobles og fordeles på den jord, der har været dyrket roer på. Kvoten bliver helt klart på ejendommen, og den tilhører derfor roedyrkeren, lyder vurderingen fra Jørn Dalby.

* Nedsættelse af den institutionelle støttepris fra 632 euro pr. tons til 421 euro pr. tons i to trin over tre år

* Nedsættelse af minimumsprisen for sukkerroer fra 43,6 euro pr. tons til 27,4 euro pr. tons i to trin over tre år

* Afskaffelse af offentlig intervention, som erstattes af en ordning med privat oplagring

* Nedsættelse af EUs produktionskvote fra 17,4 mio. tons til 14,6 mio. tons over fire år

Nedsættelse af den subsidierede eksport fra 2,4 mio. tons til 0,4 mio. tons.

* Ny afkoblet betaling til sukkerroeproducenterne for delvis at kompensere for indkomsttab (60 %)

* Kvoter, der kan overføres mellem de erhvervsdrivende i forskellige medlemsstater

* Omstillingsordning på 250 euro pr. tons for fabrikker, som nedlægger deres virksomhed inden for sektoren

Fødevareminister Mariann Fischer Boel, der holder ferie, pointerer i en pressemeddelelse, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, men at hun ønsker en fuld liberalisering på sukkerområdet.

Ifølge EUs landbrugskommissær, Franz Fischler, giver reformforslaget EUs sukkersektor og udviklingslandene et realistisk perspektiv.

- Vore forbrugere kommer til at se større markedsorientering og udviklingslandene mindre forvridning af handelen, sagde han blandt andet, da forslaget blev fremlagt.

Læs også