- Året 2003 har på foreningsområdet været et begivenhedsrigt år. Vi blev en ny forening. Vi gennemførte en sammenflytning af medarbejdere i oktober efter færdiggørelsen af byggeriet her på Agrogården. Vi står nu med de fysiske rammer for en god virksomhed, som gerne skulle blive til glæde og gavn for både medlemmer og medarbejdere. Fremtidens rådgivningsorganisation kræver, at vi hele tiden er trimmet til at løse de opgaver, vi landmænd konstant bliver stillet over for.

Med disse ord indledte formanden, Kurt Nissen, Frankfri, sin beretning på tirsdagens generalforsamling i Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne.

- Som forening og organisation er der nok at tage fat på, fortsatte Kurt Nissen. Men skal det lykkes, så vi også synes, det er sjovt at være landmænd, så skal vi have en større forståelse for vores erhverv i det politiske, end vi har i dag.

- Jeg skal være den første til at erkende, at de uheldige sager, der er kommet i pressen, har været trælse. Men, understregede Agrogårdens formand, det gør nu engang ikke alle bønder til forbrydere. De vognmænd, der overholder deres regler, er også trætte af dem, der ikke gør. Sådan er livet. Blot er det sådan, at landbrug har alle en mening om, hvad enten man har forstand eller ej.

- Skal vi i landbruget have gavn og glæde af udvidelsen af EU, er det vigtigt, at de hjemlige politikere tager sig sammen og giver os nogle fornuftige rammer at være i. Vi behøver ikke altid have førertrøjen på, når det gælder indførelse af fælles spilleregler. Men vore egne politikere skulle gerne betragtes som medspillere. Sådan føler vi ikke altid, det er i dag.

- Al for ofte mangler der politisk mod til at sætte en politisk dagsorden, der viser, hvilken vej det løber. Denne dag-til-dag politik, hvor et to minutters indslag i TV sætter dagsordenen, er farlig for et erhverv, hvor det er en langsigtet investering, der er gjort. Jeg håber, at den borgerlige regering lever op til sin målsætning og sikrer et ordentligt fundament for fremtidens landbrug.

- Evalueringen af Vandmiljøplan II viser, at landbruget har levet fuldt og helt op til de stillede krav, fastslog Kurt Nissen. Det er meget glædeligt, og det skal vi være stolte af. Gennem de sidste 15 år har der været en flot udvikling, som udtrykker landbrugets vilje til at gøre en forskel.

- Det er derfor med nogen overraskelse, vi må konstatere, at så snart Vandmiljøplan II er sikkert i hus, kommer der en Vandmiljøplan III. Vi må håbe, at de fine ord, der har lydt fra flere politikere, om at Vandmiljøplan III skal være funderet på saglighed og ikke på politik, må stå til troende.

- Regeringens udspil vil fokusere på fire hovedindsatsområder, nemlig fosforoverskuddet, fosforudledningen, lugtgener samt en forenkling og effektivisering af kvælstofreguleringen. Vi må håbe, at de politiske partier vil bygge deres politik på disse faktorer i stedet for at dyrke særinteresser.

Også den nye landbrugslov fik et par ord med på vejen fra Agrogårdens formand, som pegede på, at det var lykkedes for Dansk Landbrug at fremkomme med et enigt forslag, der rummede både familielandbrugets og landboforeningernes synspunkter.

- Man håbede så, at regeringen ville se positivt på det og fremsætte det som lovforslag. Men nej - man skal lige vise sin evne til at være anderledes. Så nu går der også politik i det, sukkede Kurt Nissen.

- Fødevareministeren mener ikke, der er liberalisme nok i Dansk Landbrugs forslag. Det er der måske heller ikke. Men det var det, man kunne opnå enighed om. Nu lægger man så kortene over til Dansk Folkeparti. Så må man se, om det er bedre. Jeg tror det næppe.

- Pressen er på jagt efter landbruget hele tiden. Med det utal af regler, som gælder for os landmænd, kommer vi let til at træde ved siden af. Det må vi naturligvis ikke, men vor dagligdag er ikke let. Jeg vil slå til lyd for, at vi får et samlet register over oplysninger om den enkelte ejendom.

- EU-reformen har der været brugt mange kræfter på i den seneste tid, erkendte Kurt Nissen. Jeg vil her blot hæfte mig ved et enkelt forhold.

- Det største problem, vi har i EU-reformen, er forpagtningsforhold. Vi er alle enige om, at præmier skal følge jorden. Derfor skal de også tilfalde ejeren efter en reform. Men der er for nærværende enorme problemer med at få løst forholdene omkring forpagtninger. Danmark står ene i EU. Landbrugskommissær Franz Fischler har ikke forstået en brik af det danske system. Han tror, at alle forpagtninger er på livslange kontrakter af stat, kirke eller godsejere ligesom i Sydeuropa.

- Det danske system med naboforpagtninger mellem landmænd og gode kolleger skal naturligvis kunne køre videre til gensidig tilfredshed. Det er en forudsætning for, at driftige landmænd hele tiden kan skaffe jod nok til deres udvikling. Min anbefaling til jer er, at I skal behandle jeres forpagtere og ejere fornuftigt. Det tjener begge parter og sikrer den danske tradition for forpagtningsforhold.

Kurt Nissen slog fast, at landbruget som et kapitaltungt erhverv ikke tåler ustandselige ændringer i produktionsbetingelserne - heller ikke på det miljømæssige område.

- Jeg er efterhånden dødtræt af, at Danmark altid skal være først på banen vedrørende EU’s miljøpolitik. Pilotprojektet i Odense Fjord og opland viser, at Vandrammedirektivet kan få meget vidtgående konsekvenser.

- Her vil målet være, at N-udvaskningen yderligere halveres. Det er hen i vejret. Hvem ser på konsekvenserne af dette her? Hvem beregner værditabet i landbrugets produktion? Hvem vil betale for de rådighedsindskrænkninger, som vi landmænd bliver pålagt? Ikke én har overvejet det på nuværende tidspunkt. Det er alarmerende, understregede Kurt Nissen, der appellerede til politikerne om at give landbruget lidt »miljøfred«.

Generalforsamlingen, der var den første i den nye forening, Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne, og den første som blev afholdt i de nye og større lokaler på Agrogården i Ringe, havde samlet godt 180 deltagere.

Foreningens næstformand, Hans Erik Jørgensen, Jordløse, var på valg og blev genvalgt næsten enstemmigt. Til bestyrelsen genvalgtes Jeppe Ottosen, Landet, mens Jens Toft Madsen, Ærø, blev nyvalgt i stedet for Kaj Allan Jørgensen, Ærø, der ikke ønskede genvalg.

Til de fire faglige udvalg var i alt 12 medlemmer på valg, og de blev alle genvalgt.

Agrogårdens direktør, Tage Pedersen, forelagde regnskabet, der på baggrund af om- og tilbygningen på Agrogården og sammenflytningen af de tre centre - samt at kontorbygningen i Nyborg og den ene bygning i Svendborg endnu ikke er solgt - udviste et underskud efter skat på 487.794 kroner, som imidlertid efter overførsel fra to relevante reservefonde blev vendt til et positivt resultat på 13.352 kroner.

- Det vigtigste for mig er at være med til at sikre, at vi som landmænd får en så reel fagligt kompetent behandling af vore forhold som muligt, samt at der bliver plads til os og vores produktion.

Det understregede Kurt Nissen, da han i tirsdags aflagde formandsberetning ved generalforsamlingen i Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne.

Han efterlyste en nøje vurdering af, hvor landbrugserhvervet bliver håndteret og serviceret på bedste vis, og han efterlyste en klar udmelding, om det vil være i større amter eller i større kommuner.

- Mange kommunale politikere - og især borgmestrene - har været fremme med, at man ønsker en region af Sønderjylland, Ribe, Vejle og Fyns Amt. Det gør man ud fra, at det skulle give et løft til det fynske erhverv. Men at tro, at jyderne vil løfte Fyn, er for naivt - efter at vi igennem flere år har vist, at vi ikke kan for godt selv, erklærede Kurt Nissen.

- Jeg tror næppe, at de større kommuner, der vil blive, kan løse opgaverne for os. Faren er, at der bliver for stor forskel på størrelserne af dem. Det vil betyde, at de næppe alle kan behandle miljøgodkendelser og andet, der har med vores produktion at gøre. Jeg tør næsten ikke sige det, men jeg tror faktisk, at vi som bønder er bedst tjent med amtet eller noget, der ligner det, for at vi kan få en ensartet behandling.

Det fik blandt andre Bent Juul Sørensen fra Ærø op af stolen.

- Jeg er ked af, at du kritiserer kommunerne, sagde han. Vi har et godt samarbejde med medarbejderne. Men vi kan kritisere politikerne.

- Med hensyn til kommunalreformen er det relevant, at Agrogården blander sig i det. Fyn er måske allerede gået i stå. Vi har vel allerede landsdækkende regler. Jeg er ked af den »dinosaurernes omfavnelse«, som Fyns Amt og De fynske Landboforeninger har, og jeg mener, at politikerne og De fynske Landboforeninger har et stort ansvar, når de anbefaler, at vi skal beholde Fyns Amt.

- Fyns Amt er den største jordbesidder på Ærø, fortsatte Bent Juul Sørensen. De køber gårde op. Det er usmageligt. Langeland får et hestereservat, og vi får en golfbane. Den udvikling vil også komme til Fyn. I Jylland dyrker de korn på indvundne arealer. Havde det været på Fyn, havde det stået under vand!

Også Frede Iversen, Trunderup, slog til lyd for en stor syddansk region.

- Fynboerne har i mange år været gået i stå, konstaterede han. Fynboerne har ikke kunnet blive enige om noget som helst. Jeg mener, vi skal gå videre med en stor region.

I sit svar pegede Kurt Nissen på, at han vil foretrække den struktur, hvor landbrugserhvervet vil blive håndteret bedst: - Jeg er utryg ved, at 15-20 kommuner skulle kunne håndtere miljøgodkendelser. Skal jeg være rigtig grov, vil jeg sige, at hvis vi ikke har amtet, så skulle vi have én kommune på hele Fyn for at sikre en ensartet behandling.

- Vi skal ikke lægges ind under Sønderjyllands Amt, sagde Erik Boman, Nr. Broby, der er formand for teknik- og miljøudvalget i Broby Kommune. Men hver gang, der skal ske noget, har vi været nødt til at søge samarbejde med Jylland. Vi kan ikke klare os i vor lille fynske andedam.

Rasmus Høyby, Horne, der er medlem af Fyns Amtsråd, havde svært ved at se, at det skulle være en fordel for Fyn, at centrum flyttes væk fra øen. - Det vil også koste mange arbejdspladser, betonede han. Jeg tror godt, vi kan klare os selv.

- Vi kommer aldrig til ende med strukturændringer. Så er vi for alvor gået i stå, sagde De fynske Landboforeningers formand, Niels Hansen, Thorup. Omkring samarbejdet med Fyns Amt vil jeg sige, at vi kommer ingen vegne, hvis vi ikke samarbejder. Vi er kun to procent af befolkningen. Hvis vi ikke går i dialog, har vi ingen muligheder for at gøre vores indflydelse gældende. Hvis vi vil præge udviklingen, skal vi selv være aktive.

- Jeg er sikker på, at vi har en positiv fremtid, og at vi nok skal få tingene til at fungere, understregede Agrogårdens næstformand, Hans Erik Jørgensen, Jordløse, med henblik på foreningens økonomiske situation. Men tabet af tilskuddet til rådgivning kræver, at vi får noget tid til at få tingene kørt i gang. Det er også svært at få det til at køre, når der er så mange, der holder op hver dag.