Sejlivede svampe udfordrer strobilurinerne
(Effektivt Landbrug) Forsøg har vist kraftig stigning af strobilurinresistens i septoria. Situationen er så alvorlig, at der er behov for en ny bekæmpelsesstrategi i hveden til den kommende vækstsæson.
Septoriasygdommen hvedegråplet er den mest betydningsfulde sygdom i hvede på vore breddegrader. Og nu står det fast, at bekæmpelsen af den tabsvoldende svamp bliver en ekstra udfordring i den kommende vækstsæson.
I de fleste europæiske lande - herunder Danmark - er der nemlig sket en kraftig stigning i forekomsten af strobilurinresistens hos septoria i vækstsæsonen 2003.
Tal fra 13 danske marker, hvor resistensen både er målt i foråret før sprøjtning og i juli efter strobilurinsprøjtning, taler deres tydelige sprog: Før sprøjtning blev der fundet mere eller mindre resistens på alle lokaliteter. I juli var resistensen steget til i gennemsnit 29 procent. På enkelte lokaliteter blev der målt helt op til 78 procent resistens, og på syv af lokaliteterne var der tale om en kraftig stigning i resistensen fra foråret til juli.
Danmarks JordbrugsForskning (DJF) er i øjeblikket ved at undersøge resistensen i mange flere marker, hvor der er indsamlet prøver i vækstsæsonen 2003. Men der er fundet resistens i alle landsdele, og DJF finder det vigtigt at komme med en udmelding allerede nu.
- Resistensen har udviklet sig hurtigt. Og det er naturligvis en kedelig situation, fordi strobilurinerne har været med til at øge udbytteniveauet. Når vi siger noget nu på baggrund af de 13 lokaliteter, vi foreløbig har undersøgt, er det fordi det mønster, der tegner sig, ligner det, der er set i andre lande, siger seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, DJF.
Det sker med henvisning til, at resistensniveauet i bl.a. Irland og England var så højt i 2003, at man decideret har set svigtende effekt af rene strobiluriner, både i forsøg og under praktiske forhold.
Den målte resistensudvikling bevirker, at man som planteavler allerede til den kommende sæson bliver nødt til at justere sine bekæmpelsesstrategier, da man ikke kan være sikker på at opnå god effekt af strobilurinerne. Ifølge Danmarks JordbrugsForskning kan man forvente en svigtende effekt, når resistensniveauet ligger omkring 10-20 procent.
Erfaringerne fra Irland og England i 2003 har været, at man fortsat har haft en udbyttemæssig fordel ved at bruge strobiluriner, selv ved høje resistensniveauer. Dette skyldes midlernes forgrønnende effekt og virkning på andre svampe.
Derfor skal der også fortsat strobiluriner i tanken, når sprøjten skal i marken og bekæmpe septoria i 2004. Blot i et andet blandingsforhold mellem strobilurin og triazol end tidligere. I stedet for blandingsforholdet 1:1 anbefales blandingsforholdet 1:2 eller 1:3.
- I lyset af resistensudviklingen er der mange åbne spørgsmål med hensyn til, hvad der vil være den bedste bekæmpelsesstrategi i fremtiden, når det gælder septoria og brugen af strobiluriner, siger seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning. Hun peger bl.a. på, at der mangler en afklaring af, om alle strobiluriner vil bibeholde den forgrønnende effekt lige godt. Også doseringen og tidspunktet for behandlingen kræver nærmere undersøgelser.
Hos de øvrige kornsvampe, bygbladplet, skoldplet, hvedebladplet, gulrust og brunrust, har man ikke fundet eksempler på strobilurinresistens endnu. Men DJF har dem under opsyn.
- Det er sandsynligt, at vi også vil se resistens hos de andre svampe, men hastigheden, hvormed det vil ske, kan vi ikke forudsige. Derfor er det vigtigt at mindske risikoen for resistens ved at bruge blandinger og højst sprøjte to gange pr. sæson, siger Lise Nistrup Jørgensen.
I 1998 blev det første svampemiddel tilhørende strobilurinerne registreret i Danmark, og allerede i sommeren samme år fandt man i Nordtyskland de første meldugresistente isolater i hvede. Siden disse fund har resistensudviklingen nøje været fulgt i hele Europa, ikke kun hos hvedemeldug, men også hos andre svampe.
Strobilurinerne har siden, de blev introduceret, fået en meget stor markedsandel i hele Europa og bruges typisk to gange pr. vækstsæson i hvede og en gang i byg, ofte i blanding med andre midler. Interessen for midlerne har været stor, idet såvel danske som udenlandske landmænd har lært strobilurinerne – Amistar, Comet og Mentor – at kende, som effektive svampemidler, der giver forgrønnende effekt og højere merudbytter sammenlignet med de gamle svampemidler.
Så er det slået fast endnu en gang: Det er stadig sundt at spise frugt og grønt. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad med henvisning til Fødevaredirektoratets årlige statusrapport på pesticider i frugt, grønt, korn og kornprodukter. Der er dog fundet flere forskellige slags pesticidrester i samme produkt end tidligere. Men koncentrationerne er lave, og Fødevaredirektoratet finder ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Blandt prøverne af økologisk dyrket frugt og grønsager blev der fundet pesticidrester i en enkelt prøve med æbler fra Italien.
