Gårdejer satser på Højesteret

Afgørelsen i både byret og landsret gik Jørgen Christensen imod – nu ønsker han sagen om regning for tvangsmærkning prøvet i Højesteret.

(LANDBRUG SYD) Gårdejer Jørgen Christensen fra Læborg ved Vejen giver ikke op så let. Både byretten i Holsted og Vestre Landsret har dømt ham til at betale regningen på godt en halv million kroner efter tvangsmærkningen og registreringen af hans kreaturer, men han ønsker nu sagen prøvet i tredje instans.

- Vi søger Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen prøvet i Højesteret, lyder det fra sekretæren hos hans advokat, Steffen Olsen-Kludt.

For at få sagen prøvet hos landets højeste retsinstans efter afgørelse i by- og landsret skal der gives tilladelse hos netop Procesbevillingsnævnet.

Ansøgningen kommer, efter Vestre Landsret har stadfæstet afgørelsen fra fogedretten i Holsted 13. december 2002 om, at der hos landmanden kan foretages udlæg for de 537.000 kr., arbejdet kostede.

Under hele sagen har advokat Steffen Olsen-Kludt på vegne af Jørgen Christensen påpeget, at hele aktionen kunne være foretaget for omkring 20.000 kroner, hvis dyrene blev mærket og registreret på gården – en holdning, der er afvist af politiet, da Jørgen Christensen ifølge politi og byret ikke har de nødvendige faciliteter, og det er landsretten enig i.

Han blev derudover idømt løbende tvangsbøder, indtil forholdene blev bragt i orden.

Det skete imidlertid ikke, og politimesteren i Ribe anmodede derfor i efteråret 2000 om fogedrettens bistand til fuldbyrdelse af dommen. Fogedretten tillod ved kendelse af 17. november 2000, at politiet sammen med kvalificeret fagligt personale kunne skaffe sig adgang til ejendommen, indfange kvæget og udføre det arbejde, som var nødvendigt til opfyldelse af dommen – og som ifølge loven skulle være udført af Jørgen Christensen selv.

Politiet gennemførte herefter mærkning mv. først på året 2001. Omkostningerne løb op i ca. 550.000 kr., som politimesteren anmodede fogedretten om at foretage udlæg for.

Efter den bekendtgørelse, der gjaldt i 2001, måtte dyr fra ikke-BVD-fri besætninger ikke være på græs, før det var fastslået, at de var BVD-fri. Endvidere måtte køer - selv om disse var BVD-fri - ikke kælve på græs, hvis der var andre smittede dyr i besætningen. Det var derfor også i orden, at politiet havde ladet en inseminør undersøge, om køerne var drægtige.

Endelig godkendte fogedretten, at politiet havde opstaldet de drægtige køer og de kalve, der var for unge til at de kunne undersøges for BVD.

Landmanden havde fremført, at politiet havde valgt den dyreste løsning. Fogedretten mente, at alternativet havde været at sende dyrene til slagtning. Uanset hvilken løsning politiet valgte, ville det medføre et betydeligt værditab for landmanden. Alene udgifterne til indfangning og transport løb op i over 300.000 kr.

Fogedretten fandt derfor ikke grund til at kritisere, at politiet havde valgt en løsning, der i videst muligt omfang bevarede landmandens besætning, og Jørgen Christensen var i forbindelse med fogedrettens godkendelse af aktionen advaret om, at det ville komme til at koste ham flere hundrede tusinde kroner, hvis han ikke selv mærkede og registrerede sine dyr.

Læs også