Tre uger under BSE-mistanke

»Mistanke om BSE i Fyns området«.

Sådan lød meddelelsen på Fødevaredirektoratets hjemmeside torsdag den 11. juli. Det er en dato, der har skåret sig dybt ind i Jørgen og Birgit Nielsens erindring. Det var nemlig en ko fra deres besætning på »Rosendal Troelsmose« i Blommenslyst, der var under mistanke for at have den frygtede kreatursygdom.

Historien starter to dage før. Tirsdag den 9. juli. Her kører den kreaturhandler, der altid plejer at hente deres slagtekøer, ind på gårdspladsen tidligt om morgenen. Da han kører af sted igen ved syvtiden, har han ti køer med på vognen. En af dem er ko nummer 1806, der er en trepattet ko, som på det sidste har haft lidt problemer med celler i den ene patte.

- Torsdag middag ringer vores telefon. Det er kredsdyrlægen. Han fortæller os, at der er taget en prøve af ko nummer 1806, og at den har vist en tvivlsom reaktion for BSE, fortæller Jørgen Nielsen, der aldrig har bemærket problemer med den pågældende ko, der kunne lede tanken hen på kogalskab.

- Kredsdyrlægen sagde, at vi nok aldrig hørte mere til sagen. Men det kom ikke til at holde stik. Da vi senere på dagen malker køerne, hører vi det i nyhederne. Om aftenen er det i TV Fyn. Og næste dag i avisen.

- De nævner ikke vores navn direkte. Men det står klart, at der er tale om »en sortbroget besætning med 525 dyr ved Blommenslyst«. Så egentlig kunne de lige så godt have sat vores navn på. Alle med lidt kendskab til fynsk kvægbrug ved, at der er to her i området, der har køer. Den anden har 100. Så alle heromkring var klar over, at det var os, det handlede om, fortæller Jørgen Nielsen.

- Vi har ikke nogen fin besætning. Vi ville sagtens kunne finde alternative dyr, som kunne være lige så gode - eller bedre. Det var mere den menneskelige belastning ved at se alt det, man har gået og arbejdet med, pludselig kunne forsvinde i løbet af et døgn. Tanken om de tomme stalde var meget ubehagelig, siger Jørgen Nielsen.

Og selv om køerne ikke var slået ned endnu, blev der pludseligt stille omkring dem.

- I weekenderne plejer der altid at komme en del lokale og hente korn til deres høns. Men weekenden efter den 11. juli var det anderledes. Der var nærmest dødt omkring os. Det var som om, vi havde mund- og klovsyge eller noget andet smitsomt, som man skulle holde sig langt væk fra, fortæller Jørgen Nielsen, der godt er klar over, at folks reaktion nok skyldtes usikkerhed. De vidste ikke, hvordan de skulle forholde sig i den aktuelle situation.

- Hvis hele besætningen skulle væk, hvordan skulle vi så komme igennem det økonomisk? Godt nok er der erstatninger, men det er sjældent man kommer igennem en forsikringssag og tjener penge på det.

- Og ville vi overhovedet orke at begynde forfra? Vi ville jo nok ikke kunne gå ud og finde en besætning med 240 køer. Og havde vi så haft energi til at køre tre eller måske fire besætninger sammen?

- Det prøvede vi i 1995, 96 og 97, hvor vi udvidede besætningen fra 80 til 240 årskøer. Og det kørte ikke lige af sig selv. Der var ikke mange problemer, vi ikke nåede at stifte bekendtskab med, husker Jørgen Nielsen.

- Så troede vi, at problemet var løst. Men de ville have en tredje prøve. Den fik vi først besked på fredag den 26. juli - og kun fordi jeg selv ringede til Fødevareregion Fyn for et svar. Hvis jeg ikke havde rykket, havde vi først fået besked via det officielle brev fra Fødevareregionen tirsdag den 30. juli, fortæller Jørgen Nielsen, som tilføjer:

- Heldigvis var den tredje prøve også negativ!

- Jeg vil ikke sige noget dårligt om dem, der har været involveret i sagen. Det var slemt at blive hængt ud i pressen. Men de har kun gjort deres job. Vi har også snakket fornuftigt med kredsdyrlægen og andre, som har været involveret i sagen. Men jeg er ikke tilfreds med, at man skal gå så længe i uvished, siger Jørgen Nielsen.

- Vi skal ikke bortforklare, at der har været BSE-tilfælde i Danmark. Og fødevaresikkerheden skal være i orden. Ingen tvivl om det. Men jeg mener nok, at man kunne vente lidt med at sætte hele systemet i gang, til man har resultatet af den anden prøve - og den er positiv.

- Jeg mener ikke, det er rigtigt, at man omgående sender det ud til offentligheden, når der er tale om en tvivlsom reaktion i den første prøve. Det er trods alt sjældent, der konstateres BSE i Danmark, siger Jørgen Nielsen, der har statistikken med sig.

De seneste tal fra Fødevaredirektoratets BSE-undersøgelsesprogram viser, at der indtil 1. oktober i år er undersøgt 441.313 prøver. Fire var positive og de øvrige negative. Det giver en hyppighed på 0,0009 procent, svarende til en forventet total på cirka to positive dyr i 2002.

- Jeg synes godt, man kunne lade være med at underrette både os og andre, før den anden prøve er taget. Hvis prøve nummer to er positiv, skal der selvfølgelig gribes hurtigt ind, understreger Jørgen Nielsen, der dog ikke finder det nødvendigt at nedslagte hele besætningen, selv om prøven viser sig positiv.

- Man kunne nøjes med at tage en årgang på hver side af den pågældende ko. At slå hele besætningen ned er en overreaktion. Det er jo raske dyr. Og BSE smitter ikke, siger den fynske kvægbruger.

- Jeg er blevet lidt urolig, når vi sælger slagtekøer. Det kan jo ske igen. Så selv om vi er ved at finde ind i dagligdagen igen, så er det nok en af de oplevelser, der har påvirket os mest i de 20 år, vi har arbejdet med kvægbrug.

- Vi har været igennem nogle nederlag undervejs. Men det her er noget af det, der har ramt os hårdest. Vi kunne bare se til. Vi havde ikke selv nogen indflydelse på tingene. Vi var totalt magtesløse, siger Jørgen Nielsen.