Stærke muligheder for dansk mælk – på sigt

- Trods dystre udsigter på kort sigt, så viser ny benchmarking med nabolande store konkurrencefordele for dygtige danske mælkeproducenter

Danske mælkeproducenter er europamestre i arbejdsproduktivitet.

Det viser den seneste sammenligning af data fra de kvægbedrifter, som er med i organisationen European Dairy Farmers, som hvert år benchmarker cirka 300 mælkeproducenter fra i alt 16 lande.

Den viser også, at Europas mest moderne staldanlæg findes i Danmark. Og at den danske mælkeydelse er blandt de højeste i de 16 lande.

Samtidig viser en langtidsprognose fra den hollandske Rabobank, at Asien og Afrika i 2020 vil have en enorm efterspørgsel efter mælk, som en ny stor indenlands produktion ikke vil kunne dække.

Budskabet er derfor: Der er gode muligheder for dansk mælk – og dermed danske mælkeproducenter – på sigt.

Vilkår forskellige i europæiske lande

Meldingen kommer fra Anders Andersen som - ud over at være udviklings- og rådgivningschef i LandboSyd i Aabenraa – er økonomisk ekspert i den danske gruppe af mælkeproducenter, som er med i European Dairy Farmers (EDF).

Organisation afholdt i onsdags møde i Nr. Nebel i Vestjylland for alle interesserede mælkeproducenter, og her gennemgik Anders Andersen den seneste benchmarking mellem de 16 landes organisationsmedlemmer.

- Mange tror, at græsset er grønnere på den anden side af grænsen. Det prøver denne benchmarking at bringe lidt afklaring over, siger Anders Andersen. Det er i alle tilfælde godt at lære på tværs af grænserne.

- Det er vigtig at understrege, at det er en sammenligning mellem organisationens foreløbige 450 medlemmer og altså ikke samtlige producenter i alle lande. Fra Danmark er EDF’s 15 danske mælkeproducenter med. De danske deltagere får med deltagelse i EDF stor viden om deres eget ståsted i forhold til kolleger i andre lande.

Omkostninger pr. kilo mælk

- Fokus i EDF er produktionsomkostninger pr. kg mælk, understreger Anders Andersen. Det er for mig at se det allervigtigste nøgletal for mælkeproducenter i de kommende år, hvor kvoterne forsvinder.

Her ligger de danske mælkeproducenter på et middel niveau i forhold til de øvrige 15 lande. Tilsvarende gør fortjenesten pr. kilo mælk.

- Så den høje danske ydelse og bedste arbejdsproduktivitet neutraliseres til en vis grad af det høje danske omkostningsniveau.

Men den store udfordring for danske mælkeproducenter er den rekordhøje gæld.

- Her er vi desværre også suverænt europamestre.

Tallene indeholder også en spredning mellem de enkelte bedrifter, som er meget større end spredningen mellem de enkelte lande. Derfor arbejder vi aktivt med at træne os i laveste produktionsomkostninger - på tværs af landegrænser.

Irland har billig men upraktisk produktion

Anders Andersen har opstillet en sammenligning mellem Holland, Irland og Danmark – tre ret ens, små lande med meget landbrug og stor eksport. Men alligevel ret forskellige.

- I Danmark producerer vi lige så meget mælk som irerne, fortæller han. Men irerne har fem gange så mange malkekvægbedrifter som os.

I Irland handler man næsten ikke jord – da ingen sælger deres jord. Ved generationsskifte overdrages gården kvit og frit til et familiemedlem, som er opdraget til, at køer skal på græs. Hvilket sætter en grænse for, hvor langt fra malkestalden man kan have afgræsning, og dermed hvor stor gården ofte er. Mere jord kan kræve flere spredte – og dermed mindre rationelle og enklere bedrifter.

Derfor forpagter man stort set heller ikke jord i Irland.

- Men den irske farmer har næsten heller ingen gæld, og er dermed langt mindre sårbar for udsving i priserne, fortæller Anders Andersen, som netop har været i Irland igen.

- Hvor den danske landmand konstant modtager mange regninger for indkøb af foder, vedligeholdelse og termin, så modtager den irske mælkeproducent stort set kun mælkeafregningen fra mejeriet.

- Udvidelse af kvægbesætningen er også enklere i Irland. Vil man have 50 køer mere, så anskaffer man sig blot dem. Det kræver ingen miljøgodkendelse eller ansøgninger.

- Irerne regner cirka 30.000 kr. i udgift pr. ko ved udvidelser – inklusiv koen. Det er helt anderledes let at forøge besætningen, hvis man vil øge mælkemængden. Mange irske mælkeproducenter har også urentabelt kødkvæg på græs, som med fordel kan udskiftes med malkekøer, når kvoterne forsvinder.

Så de irske mælkeproducenter får umiddelbart gode muligheder fra 1.april, når mælkekvoterne forsvinder. Men de irske bedrifter er små, og for mange bedrifter vil det være en stor forandring og kulturændring at investere i vækst.

Holland er miljøudfordret

Hollandske landmænd vil også gerne udvide produktionen, og jordpriserne stiger fortsat i det lille land på størrelse med Jylland.

- Men hvor skal de gøre af de flere dyr, og hvor skal grovfoderet til dyrene dyrkes? Her skal pladsen deles med en større svine- og kyllingeproduktion end i Danmark plus tre gange så mange indbyggere.

- Hollandske landmænd har virkelig en miljømæssig udfordring, som begrænser dem i udvidelserne til april, understreger Anders Andersen.

Danmark har gode kort på hånden

Så umiddelbart står danske mælkeproducenter godt rustet til fri produktion fra april.

- Op gennem nullerne byggede og investerede man rigtig meget i produktionsanlæg – nok også for meget, siger Anders Andersen videre. Men nu står staldene der, og rigtig mange danske bedrifter har været begrænset af kvote, som har lagt en dæmper på det økonomiske potentiale.

- Så udfordringen er at udnytte anlæggene fuldt ud og optimerer de gode forhold, man allerede har. For produktive danske bedrifter bliver det godt ikke at skulle binde flere millioner i mælkekvoter. Størstedelen af bedrifter må dog erkende, at det ikke bliver muligt at låne mere i en årrække på grund af kapitalforholde.

- Konklusionen er derfor, at de dygtigste danske mælkeproducenter står meget stærkt i konkurrencen på den lange bane. De har stærke kort på hånden i konkurrencen om at udnytte den stigende globale efterspørgsel og den frie produktion fra næste år. Det viser vores nyeste benchmarking i European Dairy Farmers, slutter Anders Andersen.

Læs også