I år er der ekstra stor søgning til uddannelsen til virksomhedsleder, oplever man på Jordbrugets Uddannelsescenter i Vejlby
På Jordbrugets Uddannelsescenter i Vejlby står man med en
positiv udfordring - en venteliste - hvor unge landmænd så at sige står i kø
for at komme ind på uddannelsen til virksomhedsleder. Derfor opretter Vejlby et
ekstra hold til efteråret.
- Vi var fuldtegnet på det første, store hold allerede
først på foråret, og har derfor været nødt til at sætte ansøgere på venteliste.
Men nu er listen efterhånden blevet så lang, at vi kan oprette en klasse mere,
og det er jo bare rigtig godt, siger skoleleder Thomas Bent Andersen, der nu
garanterer, at alle ansøgere får en plads, inden undervisningen begynder i
august.
Flere forklaringer
Han mener, at det er skolens høje, faglige niveau og mange
muligheder for at deltage i forskellige faglige netværk, der er nogle af de
store grunde til, at Vejlby bliver manges førstevalg.
En anden plausibel forklaring kan være, at det er sidste
år, at landbrugets lederuddannelser kører i sin nuværende form. Som følge af
erhvervsskolereformen bliver uddannelserne Virksomhedsleder og Agrarøkonom nemlig
lagt sammen i 2016, og det har betydning for de unges valg, vurderer Thomas
Bent Andersen:
Der er holdstart for virksomhedsledere på Vejlby mandag den
31. august, og der er åbent for tilmeldinger helt frem til studiestart.