Det har hidtil været en omkostningstung og tidskrævende opgave at rive en gammel frøgræsmark i stykker med en stubharve. Ofte skal man køre over marken tre-fire gange, inden stubbene er findelt tilfredsstillende, og en pløjning kan gå i gang. Det er derfor blevet mere og mere udbredt at undlade stubharvningen og blot pløje frøgræsmarkerne inden såning af vintersæd. Det har dog både fordele og ulemper.

Ikke alle de moderne, kraftige stubharver med stor frihøjde og fuld gennemskæring er særlig velegnede til formålet. Græsdækket bliver skrællet op i meget store og lange flager, som ikke kan nedpløjes. Samtidig arbejder maskinerne for dybt til at skabe gode spirebetingelser for spildfrøene.

Det sker ofte, at vinterhvede efter frøgræs ikke etableres tilfredsstillende, og der typisk bliver en uensartet plantebestand. Årsagen er formentlig et samspil af flere forhold. Hvis der ikke udføres en stubharvning inden pløjning, kan det nedpløjede materiale danne en »måtte« i bunden af furen og derved hæmme hvedens rodudvikling. Ved at stubharve inden pløjning kan det modvirkes og føre til en mere sikker rodudvikling selv i hårde og tørre vintre.

Man fandt endvidere, at der efter rajgræs kun bør stubharves meget overfladisk, for at fremprovokere fremspiring af spildfrø inden etablering af vintersæd. Dyb stubbearbejdning forværrer problemerne med spildfrø i sædskiftet. Efter frøgræsarter, hvor spildfrøene ikke giver sædskiftemæssige problemer, kan en tidlig pløjning bidrage til at give længere tid til omsætningen af græstørven inden såning af vintersæd. Dette er dog ikke undersøgt i forsøg.

Der er generelt ikke behov for sprøjtning mod skadedyr. Dog er der opnået merudbytter i enkelte forsøg med almindelig rajgræs som forfrugt til hvede.

Forsøgsresultaterne viser endvidere, at der bør anvendes en jordpakker i forbindelse med såning af vintersæden. En ekstra tromling og jordpakning kan dog ikke betale sig.

Der var ingen merudbytte ved tilførsel af hverken kvælstof eller kalium om efteråret. Forsøgene tyder ikke på, at der er mere manganmangel efter frøgræs end efter andre forfrugter.

Ønsker man at provokere en fremspiring af forskellige ukrudtsarter ved en overfladisk stubharvning, kan det være svært at skabe et godt såbed med traditionelle stubharver med fuld gennemskæring, da de ofte i praksis har en arbejdsdybde på ca. 10-15 cm. Det er ofte nemmere at lave en god ensartet pløjning med efterfølgende godt såbed, når marken er stubharvet.

For at kunne leve op til kravene i pesticidhandlingsplanen II med en behandlingshyppighed på 2,0 ved udgangen af år 2002 kan det også komme på tale med stubharvning.