Heste, vindmøller og andelstanken: Søren udvikler på det hele

Stutteriet med 80 springheste fylder måske ikke alverden i Søren Rasmussens portefølje på 15.000 hektar landbrugsjord i Danmark og Polen, over 9.000 søer, 1.700 køer og rollen som medstifter og næstformand i milliardforretningen Eurowind Energy.

Men ligesom det meste andet, den nordjyske landmand og investor rører ved, er hestene på Frandsbjerg vest for Mariager ikke bare en hobby. Det er business.

For det, der startede med en pony til 5.000 kroner og en saddel til 1.000 kroner til at forlyste døtrene Kamilla og Katrine med for 11-12 år siden, er ikke gået ram forbi af Søren Rasmussens trang til konstant udvikling.

- Om det handler om at udvikle vindmøller, landbrug eller springheste er det i bund og grund samme håndværk. Det handler om at optimere, og da vi gik i gang med hesteprojektet, var vi også overbeviste om, at hvis vi gjorde en indsats, passede ordentlig på vores dyr og ikke sprang over, hvor gærdet var lavest nogen steder, så ville vi formentlig også ende ud med noget kvalitet i på den lange bane, fortæller Søren Rasmussen, der allerede har skibet heste i fem millioner kroners-klassen afsted fra stutteriet og også er medejer af endnu dyrere heste.

- Men det er stadig et forholdsvis nyt projekt. Den ældste hest, vi selv har haft igennem hele vejen, er kun seks år, og en springhest topper typisk, når den er mellem otte og ti år. Så vi skal lige to-tre år længere frem, før vi har hele værdikæden fra føl til tophest. Til den tid er drømmen, at vi hvert eller hvert andet år har en hest, der virkelig siger spar to, konstaterer han.

- Og det er allerede nu hardcore business, som jeg har investeret over 50 millioner kroner i. Så selvom det måske ikke lyder af meget i forhold til de cirka tre milliarder, jeg har investeret gennem årenes løb, så er det altså ikke bare et hobbyprojekt, fastslår han.

Mens Søren Rasmussen ikke selv sætter sig i sadlen, men nøjes med at trække sine heste rundt, har døtrene ligesom bedriften også udviklet sig gennem årene. Det betyder nu, at familien består af to habile springryttere – storesøster Katrine på 25 år rider på hobbyplan, mens lillesøster Kamilla på 23 år en del af det danske springlandshold og til daglig holder styr på stalden på Frandsbjerg.

Hurdle for generationsskifter

Søren Rasmussen og hustruen Tinna har ud over datteren 17 fuldtidsansatte på Frandsbjerg, hvor der ud over de 80 heste hører 1.900 hektar landbrugsjord til. Otte medarbejdere i stalden, fem i landbruget og fire lastbilchauffører.

Det er dog kun en lille del af Søren Rasmussens aktiviteter.

- Indirekte er jeg vel topchef for 1.000 ansatte, men det er kun de 18 medarbejdere her på Frandsbjerg, jeg har direkte ledelsesansvar overfor, forklarer han.

Blandt andet er han ledende partner i 15 landbrug og har gjort en dyd ud af som investor at hjælpe unge landmænd i gang.

Han glæder sig over, at mange i den yngre generation har taget tanken om aktieselskaber til sig.

- Man er meget mere selvstændig sammen med en dygtig investor end med de håndjern, realkreditforeningen giver en på. Så hvis du ejer 50 procent af noget stort, er du også selvejer, fastslår investoren, der dog stadig ser én stor hurdle på vejen mod udviklingen af en større bølge af generationsskifter i dansk landbrug.

- Der bliver snakket meget om generationsskifter, men den ældre generation af landmænd på omkring 70 år har altså stadig svært ved at lade de unge stå foran sig. De er simpelthen for stædige og vil gøre tingene på deres måde. Der mangler noget af det her håndværk, der hedder udvikling, siger Søren Rasmussen, der selv har afhændet 80 procent af sin koncern til børnene.

Kastreret af andelsselskaber

Kampen for flere generationsskifter er dog langt fra det eneste udviklingspunkt, Søren Rasmussen har tænkt sig at kaste sig ud i på landbrugets vegne.

Set fra hans stol har noget så grundlæggende som den gode gamle andelstanke nemlig brug for en rusketur.

- Faktisk synes jeg, at nogle af andelsselskaberne kastrerer de danske landmænd. I alle mine forretninger har jeg stort fokus på de lange værdikæder, men det er svært at praktisere, hvis man leverer til eksempelvis Danish Crown. Måske er de blevet for store og er kommet for langt væk fra producenterne. I hvert fald mangler der en ærlig vidensdeling, man som producent kan handle efter, mens det er en brist i andelstanken, at man bare skal producere løs. Det vil jo på et eller andet tidspunkt give overproduktion, siger Søren Rasmussen, der derfor også rumsterer med tanken om det, han kalder Andelsbevægelsen 2,0.

I første omgang er samhandel og fælles indkøb mellem de 15 virksomheder, han selv er partner i, omdrejningspunktet.

- Målet er at få mere indflydelse på produktionen. Det har vi blandt andet gjort ved at indgå kontrakter med Tican og Danepork om specialproduktion, hvor vi i første omgang har lavet en standardkontrakt på et år og så tager vi så en snak tre måneder inden den udløber, forklarer han.

Starter i overalls

Selvom han er en mand med mange titler, beskriver Søren Rasmussen først og fremmest sig selv som landmand.

- Men måske en landmand, der falder lidt uden for kategori. Så »landmand med mere« er nok den rigtige betegnelse, vurderer han.

- Jeg prøver at fordele min arbejdstid med en tredjedel til landbruget, en tredjedel til Eurowind Energy og en tredjedel til de mere end 50 bestyrelser, jeg sidder med i. Jeg bliver aldrig 100 procent kontormand og vil altid have dage som i dag, hvor jeg starter i overalls, inden jeg tager skjorten på om eftermiddagen, fastslår han.

Skal lære noget af Åbent Landbrug

Når Frandsbjerg slår dørene op til Åbent Landbrug søndag den 17. september er det hestene planteproduktionen ved Mariager Fjord, der er i fokus.

Her er Søren Rasmussens klare forventning, at 750 gæster lægger vejen forbi. Hverken mere eller mindre.

- Jeg gider ikke, at der kommer 3.000 forbi, som måske får lejlighed til at klappe en hest, men ellers ikke får noget med herfra. De skal lære noget, fastslår han.

Derfor kommer Åbent Landbrug på Frandsbjerg til at foregå i tre hold af 250

- Så vil jeg blandt andet fortælle lidt om vores heste og hvordan vi får planterne til at gro med 90 procent gødning fra vores heste her på gården og det samme i forhold til grisene på vores andre gårde. Det skulle gerne gøre folk lidt klogere på, hvorfor vi ikke bare kan undvære vores animalske produktion, hvis vi fortsat også gerne vil have planteavl, siger han.

Og mon ikke også, gæsterne bliver en smule kligere på, hvorfor Søren Rasmussen mener, at dansk landbrug skulle satse endnu mere på energiproduktion end man gør i dag.

- Jeg synes jo virkelig, det er en fejl, at man på Axelborg aldrig har taget energi seriøst, men udelukkende fokuseret på fødevareproduktion. I Europa har vi jo 110 procent forsyningssikkerhed på fødevarer, mens vi på energi er nede på 55-60 procent, konstaterer han.