Sydfynske Thomas: - Det er ikke min generation, der skummer fløden på EU-støtten

Egentlig føler Thomas Bukholt Jessen ikke, at han overhovedet behøver at have en holdning til hektarstøtten fra EU.

- Jeg lever jo bare i alt dette her, som den 42-årige landmand formulerer det.

- Og så flytter jeg vel bare rundt efter de ønsker, som de folkevalgte har. Uden at jeg absolut skal have en mening om beslutningerne. Men derfor kan man jo godt en gang imellem undre sig over nogle af dem, tilføjer han med et skævt smil.

En lille million i årlig hektarstøtte

Det er tirsdag eftermiddag kun et par stenkast fra landsbyen Pejrup på det dejlige Sydfyn. Hvor Thomas Jessen, hans bror Morten og såmænd også deres far Peder har travlt med i hver sin Fendt- og New Holland-traktor at trykke luften ud af de nyligt snittede majs.

Høsten kom sent i land i år – men i både vand og land, dét kom den. Avisens journalist interviewer Thomas Jessen i traktorens førerhus, mens føden til køerne ejet af Thomas’ bror Morten gøres klar.

Thomas Jessen får et sted mellem 800.000 og 900.000 kr. årligt i hektarstøtte. Et beløb, han dårligt kunne leve uden, sådan som systemet er skruet sammen i dag. Men samtidig en sum, der ingenlunde er med til at gøre Aastrup-bonden velhavende.

Støtten afleveres nede i banken

- Jeg kan sagtens forstå, at mange byboere synes, vi landmænd får mange penge i støtte. Men lidt groft sagt så afleverer jeg mine penge nede i banken. Det er ikke min generation, der skummer fløden på EU-støtten. Selvfølgelig er hektarstøtten en del af den samlede indtægt. Og vi ved jo alle sammen, at når de dér hvide biler med grøn skrift (kontrollanterne fra Landbrugsstyrelsen, red.) er på besøg, kan man altid true os med at reducere i eller helt fratage os den dér december-udbetaling. På dén måde fylder det jo alligevel en del, funderer han.

Til gengæld hører Thomas Jessen ikke til de landmænd, som forsøger at overbevise landbrugskritiske byboere om, at EU’s landbrugsstøtte i virkeligheden er en støtte til forbrugerne og ikke til fødevareproducenterne.

For godt nok blev hektarstøtten i sin tid indført netop for at holde madpriserne i ro og har også den dag i dag stadig dén effekt. Men det bør ifølge Thomas Jessen aldrig være friheds- og selvstændighedselskende erhvervsdrivende, som argumenterer for offentlig støtte:

- Det er da helt bombesikkert, at både rugbrød, mælk, ost og flæskesteg ville koste meget mere nede i supermarkedet, hvis ikke primærproducenten i første omgang havde fået støttekroner i hænderne. Det bliver bare ikke mig, der kommer til at tale for støtte. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil EU’s landbrugsstøtte jo heller aldrig én til én blive en støtte til forbrugernes madpriser, fordi man skal fratrække al den administration og alt det bureaukrati, der altid følger med støtteordninger, forklarer han.

Hvorfor skal økologi tilgodeses?

Tilbage til politikernes – ifølge Thomas Jessen – indimellem bemærkelsesværdige holdninger og beslutninger. Sydfynboen er bestemt ikke tilhænger af hverken at sprøjte eller gødske mere end højest nødvendigt, men han fatter ikke, at især den røde fløj altid taler så varmt for økologi. Og endda – som det fremgik af vores rundspørge til folketingsordførere og Europa-parlamentarikere forleden – taler for at sende hektarstøtte fra det konventionelle landbrug til det økologiske af slagsen.

- Var det ikke en idé at sælge noget mere økologi, hvis vi skal have mere af det, kunne man spørge sig selv. Men jeg forstår simpelthen ikke, at økologien skulle være så saliggørende. Økologiske varer er jo per automatik dyrere, fordi man producerer mindre på det samme areal. Og skulle det være så attraktivt bevidst at lave færre fødevarer – i en verden, der skriger på mere mad? Jeg har stor respekt for mine økologiske kolleger og den niche, de prøver at leve af. Men det kan aldrig blive en fornuftig strategi, at vi alle sammen skal dén vej, siger han.

- Politikerne passer deres, og jeg passer mit. Jeg kunne aldrig selv finde på at stille op i politik. Men jeg forlanger af de folkevalgte, at de står på mål for deres holdninger og i det mindste prøver at sætte sig ind i konsekvenserne af deres beslutninger, lyder det.

Ny gødningsspreder er guf for ESG-regnskabet

Uanset hvad man mener om henholdsvis konventionelle og økologiske landmænds aftryk på miljøet og klimaet, er det stadig ikke klogt at tvinge den ene eller anden produktionsform ned i halsen på forbrugerne, mener Thomas Jessen. Som i øvrigt tvivler på dommedags-profetier om landbrugets indvirkning på miljø og klima, selv om han samtidig prøver at være åben overfor kritikken. Han har stor tiltro til den teknologiske udvikling, selv om den også ofte bruges som greenwashing:

- Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af, at min bank er så begejstret for min nye gødningsspreder og derfor har givet mig pluspoints for bæredygtighed i mit ESG-regnskab. For godt nok er det da en fin maskine, der kan det, den nu kan. Men jeg var jo for længst i gang. Jeg ved da godt, at gødningen skal holdes væk fra lavninger og andre sårbare steder. Gødningssprederen kan hjælpe mig med at gøre arbejdet endnu mere præcist, men det er jo ikke ligefrem, fordi opfindelsen er nogen dyb tallerken, siger landmanden.

- Jeg kunne godt tænke mig lidt mere tålmodighed i omverdenens syn på landbrugets grønne omstilling. Selv om det måske er for meget at forlange med et ret stort vælgersegment, der enten aldrig kommer til eller simpelthen ikke ønsker at forstå sammenhængene. For de udfordringer, vi har, skal nok blive løst stille og roligt. Tingene kommer jo til at virke. Men ligesom så meget andet er der gået excel-ark i tingene, der handler om at få enkelte elementer til at passe ind i kolonner fremfor at lade fagligheden styre, lyder det fra Thomas Jessen.

Glad for støtten til de unge fødevareproducenter

Én slags støtte har han i øvrigt decideret nydt at modtage, selv om beløbet ikke var så prangende. For år tilbage modtog Thomas Jessen således godt 800 kroner årligt per (op til 90) hektar.

- Det var en støtte målrettet unge landmænd. Her må jeg indrømme, at jeg på en eller anden måde pludselig følte mig værdsat af systemet. Det var en virkelig rar tanke, at nogen havde tænkt på mig og mine jævnaldrende – og at man på den vis ligeledes bakkede op om en fremtid for landbrugserhvervet. I sidste ende forslog beløbet jo ikke alverden, men jeg synes, det er et godt eksempel på, hvordan man symbolsk kan bakke op fra myndighedernes og i det her tilfælde EU’s side, siger han.

I det hele taget er Thomas Jessen – trods kritikken af blandt andet bureaukrati, økologistøtte og landmands-bashing – træt af det, han kalder gamle, sure mænd i erhvervet. Derfor håber planteavleren fra Aastrup og Pejrup heller ikke, at landmandsprotester herhjemme ender ud i trafikspærring, bål og brand, som man har set det i udlandet. Om end han gerne så, at netop de eksempelvis tyske og franske protester fik mere medieomtale i Danmark.

Elsker at være landmand

Thomas Jessen understreger, at han har verdens bedste job:

- Jeg kørte ambulance i ni år, så det er ikke, fordi jeg aldrig har prøvet andet. Men det her – også denne dag i traktoren – er verdens fedeste arbejde. Nogen siger, at man har taget friheden fra os, men jeg kan stadig følge mine afgrøder fra såning til høst. Jeg synes, jeg har et godt liv, hvor jeg kan tilrettelægge min arbejdsdag, så der næsten altid er tid til pålægschokolademadder med børnene om morgenen, og hvor jeg – selv som i går, hvor både vognen og snitteren går i stykker – kan grine lidt af det hele og fortælle mig selv, at jeg jo helt frivilligt har valgt det her. Jeg elsker at være landmand. Nok især, fordi det her er mit eget, siger Thomas Jessen.