Minister i svar til Danmarksdemokraterne: Måske har jeg større tiltro til danske landmænd

Jacob Jensen fastholder – trods kritik fra både højre og venstre side i folketingssalen – den danske regerings prioriteter frem mod næste års EU-formandskab og CAP-forhandlinger.

Den direkte landbrugsstøtte bør udfases hurtigere, fremgår det af den danske regerings prioriteter forud for næste års CAP-forhandlinger. Udfasningen vil dog ske stille og roligt, lyder det. Foto: Christian Ingemann Nielsen Fødevareministeren har det fint med, at vi har en stor animalsk produktion her i Danmark. Foto: Christian Ingemann Nielsen - Der er ingen som helst tvivl om, at der skal produceres flere og flere fødevarer, samtidig med at vi skal gøre det mere og mere klimabevidst. Men det er en nedgørelse af danske landmænd at påstå, at det kun kan ske med EU-støtte, siger fødevareminister Jacob Jensen. Arkivfoto

En udfasning af den direkte landbrugsstøtte i EU er en klar fordel for danske landmænd.

Det mener Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, som står fast på SVM-regeringens prioriteter på landbrugsområdet frem mod det kommende danske EU-formandskab.

- Jeg stoler på dansk landbrugs evne til både at producere flere fødevarer samt at gøre det på en klimavenlig måde. Dén konkurrence kan danske landmænd sagtens begå sig i, siger ministeren.

Hård kritik fra Danmarksdemokraterne

Han reagerer dermed på kritik fra Danmarksdemokraternes landbrugsordfører Hans Kristian Skibby, som i hårde vendinger forleden kommenterede den danske regerings planer om at udfase landbrugsstøtten hurtigere:

- Det hænger simpelthen ikke sammen med den tid, vi lever i, hvor eksempelvis krigen i Ukraine netop har bevist, hvor afhængige vi er af landbruget og dets produktion, også når det gælder den videre forarbejdning af råvarerne fra den danske landbrugsproduktion, lød det fra Hans Kristian Skibby.

Større madproduktion med mere fokus på klimaet

Jacob Jensen er enig med Danmarksdemokraternes ordfører i betydningen af fødevareproduktion, ikke mindst i en tid med krig i nabolaget.

- Men måske stoler jeg mere på danske landmænd, end Hans Kristian Skibby gør. Jeg tror således på, at de kan vinde dén konkurrence uden EU-støtte, forklarer fødevareministeren.

- Der er ingen som helst tvivl om, at der skal produceres flere og flere fødevarer, samtidig med at vi skal gøre det mere og mere klimabevidst. Men det er en nedgørelse af danske landmænd at påstå, at det kun kan ske med EU-støtte. Det er klart til dansk fordel, hvis det her bliver mere markedsorienteret, fordi vi herhjemme har nogle af de dygtigste fødevareproducenter overhovedet – og her taler jeg både om effektivitet og klimavenlighed, understreger Jacob Jensen.

Fire danske prioriteter

Fødevareministeren offentliggjorde denne sommer de fire danske prioriteter i forbindelse med de kommende CAP-forhandlinger. Ret essentielle prioriteter, fordi diskussionerne om fremtidens landbrugsstøtte tages med den danske regering for bordenden, idet Danmark er EU-formandsland i andet halvår af 2025.

De danske prioriteter handler om:

At EU’s landbrugsstøtte skal være mere markedsorienteret – hvilket blandt andet vil sige, at den direkte støtte skal udfases hurtigere.

At landbrugsstøtten skal være grønnere – hvilket blandt andet betyder, at en større del af støtten fremover skal gå til landmænd, som arbejder med grønne indsatser.

At regelsættet bag landbrugsstøtten skal være simplere – så der ikke bare stilles krav, men så kravene også er forståelige og mulige at implementere samt landbrugsfagligt relevante.

At landbrugsstøtten først udbetales, når landmændene kan påvise, at de har skabt resultater – her skal gode intentioner ikke længere være nok. Ifølge den danske fødevareminister har visse andre EU-lande været knap så restriktive i forhold til at følge op på eksempelvis miljøkrav. Nu skal der gives incitament til at vise, at man rent faktisk har leveret resultater.

Stille og rolig udfasning

Jacob Jensen anerkender, at det kan skabe usikkerhed i landbrugserhvervet, når politikere taler om en hurtigere udfasning af landbrugsstøtten:

- Jeg kan godt forstå, hvis landmanden går rundt i stuehuset, stalden eller laden med hovedet fyldt af tvivl. Alle fødevareproducenter er jo i dag afhængige af det system, der er blevet bygget op gennem mange år. Men netop derfor forsvinder støtten selvfølgelig heller ikke hen over natten, siger han.

EU’s landbrugsstøtte

Støtten har blandt andet til formål at sikre landbrugsbefolkningen rimelige levevilkår samt forbrugerne rimelige fødevarepriser

Hektartilskuddet målrettet landbrug med dyrkede marker skal søges én gang om året, typisk i april – med udbetaling i december

En tredjedel af EU’s budget går til landbrugsstøtte, der i det senest opgjorte år (2022) løb op i 426 milliarder kroner

Støtten udgør i gennemsnit 52 procent af de europæiske bedrifters overskud

I Danmark uddeles der årligt 6,7 milliarder kroner i landbrugsstøtte

De 10 procent landmænd med størst indtjening modtager samlet set 23 procent af EU’s landbrugsstøtte

Europa-Kommissionen har tidligere forgæves foreslået et loft over, hvor mange penge en enkelt landmand skal kunne modtage i EU-tilskud, det konkrete forslag lød dengang på højest 100.000 euro (eller 746.000 kroner) per bedrift

Kilder: Danmarks Statistik, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Landbrug & Fødevarer

Ministeren tør naturligt nok ikke komme med et bud på, hvornår EU’s landbrugsstøtte måtte være helt udfaset:

- I virkeligheden har vi jo i årevis bevæget os henimod en sænkning af landbrugsstøtten, der tydeligvis også er blevet mere målrettet i forhold til miljø og klima. Det er dén udvikling, vi gerne vil forstærke. Men det kommer til at ske stille og roligt. I øvrigt skal vi have resten af EU med, og det er ret åbenlyst, at mange lande har meget lidt appetit på at gå voldsomt hurtigt til værks. Det fortæller mig også, at støtten gavner dem og deres landbrug mere end danske landmænd, siger Jacob Jensen.

Venstrefløjen imod støtte til kød

Mens højrefløjen i Folketinget – her repræsenteret ved Danmarksdemokraterne – kritiserer SVM-regeringen for at gå for voldsomt til værks i forhold til landbruget, mener venstrefløjen tydeligvis ikke, at regeringen agerer voldsomt nok.

I vores rundspørge fra forleden lød det fra både Det Radikale Venstre, Alternativet, SF og Enhedslisten, at den direkte landbrugsstøtte næsten udelukkende burde målrettes eksempelvis økologi eller miljø- og klimatiltag, ligesom den samlede venstrefløj talte for at afskaffe støtten til kødproduktion:

- Vi skal væk med slagtepræmier og frem med klimastøtte. Landbruget skal ikke længere belønnes for at fylde meget. I stedet for at give mest til dem med de største jordarealer skal der gives gulerødder for alt det grønne, som den radikale Europa-parlamentariker Sigrid Friis formulerede det.

Jacob Jensen mener, at om ikke sandheden men så i hvert fald den linje, som regeringen står for, nok befinder sig midt imellem kritikken fra højre- og venstrefløjen.

- Vi vil nemlig både skabe rammer, krav og retning men også på den anden side mulighed for at levere på det, siger han.

Ikke et svar at lukke ned for produktionen

Ministeren understreger, at det ikke bliver med hans gode vilje, at den massive kød- og især svineproduktion i Danmark stækkes:

- Det er i det hele taget ikke et svar at lukke ned for produktion, siger Jacob Jensen.

- Jeg har det glimrende med, at vi producerer meget kød her i Danmark og i EU som sådan, så vi ikke er afhængige af en stor fødevareimport udefra. Kødet skal naturligvis produceres på en stadig mere bæredygtig facon, hvilket vi nok gør bedre på disse breddegrader end i for eksempel Kina og Sydamerika. Det er helt op til forbrugerne, hvad der skal produceres. Rigtig mange mennesker efterspørger imidlertid kød, og det må hjertens gerne blive produceret lige her, tilføjer fødevareministeren.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser, som regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag der dukker op.

Læs også