Vestjysk landmand om forvridning af konkurrence i EU: - Det irriterer og provokerer mig
Forskellige regler fra land til land udhuler hele idéen med et fælles europæisk marked, mener Boje Forkrog fra Kærup Kød & Honning i det vestligste Danmark.

- For mig at se var det bedst, hvis EU-støtten helt forsvandt. I den ideelle verden kunne jeg tænke mig et marked uden tilskud baseret på fri konkurrence, siger 50-årige Boje Forkrog – som dog tilføjer, at danske landmænd aldrig vil kunne klare sig i konkurrencen, hvis ikke tilskuddet fjernes for samtlige EU-landmænd. Fotos: Christian Ingemann
Han er varm tilhænger af dansk EU-medlemskab. Men kritisk overfor, hvordan unionens overordnede spilleregler ofte forvaltes af de danske myndigheder.
På dén måde ligner Boje Forkrog til forveksling mange andre danske bønder. Og stod det til den 50-årige landmand, burde EU-spidserne i Bruxelles være meget mere aktive, når det handler om at påtvinge de enkelte medlemslande et fælles reglement.
- Det er efter min mening forkert, at der er så mange forskellige regler fra land til land. Især her i Danmark, hvor systemet er så nidkært, skaber det en helt urimelig konkurrenceforvridning i forhold til de øvrige nationer, siger han.
- Lad mig give et eksempel: Jeg har lige været på en studietur til Belgien, hvor mine kolleger blandt kvægbønderne må tage kejsersnit på koen, inden den overhovedet begynder at kælve. Det er ikke, fordi jeg synes, at vi bør have lov til det samme herhjemme – det vil være at gå i den forkerte retning. Men det irriterer og provokerer mig, at man siger, at vi har det her fællesskab, og så opererer vi alligevel med så forskellige regler, tilføjer Boje Forkrog.
Forældrene overtog gården i 1987
Vi er tæt på at være så langt mod vest, som man kan komme på et Danmarkskort. Et solbeskinnet Kærup ved landsbyen Janderup i nærheden af Blåvand tager sig ud på smukkeste vis denne onsdag formiddag.
Boje Forkrog – som bor sammen med livsledsagersken Bente og teenagesønnen Kasper – forpagter Kærup Kød & Honning, som han kalder bedriften.
- Den skulle i hvert fald ikke hedde noget med navnet Forkrog. Vi kan godt lide at leve lidt anonymt. Ja, så jeg ved egentlig ikke rigtig, hvorfor jeg har sagt ja til at lukke dig ind i dag, siger han – og sender journalisten et skævt smil.

Forældrene købte ejendommen i fri handel i 1987. Boje Forkrog har været forpagter siden 2008.
Hans forældre købte bedriften i fri handel tilbage i 1987 på et tidspunkt, hvor der ingen produktionsdyr overhovedet var på Vester Kærupvej 5, og hvor matriklen blot indbefattede 45 hektar jord. Boje Forkrog har forpagtet gården siden 2008, og i dag afleverer énmandsvirksomheden hvert år 300 kalve til Himmerlandskød, ligesom han dyrker omkring 70 hektar jord med byg, majs, ærter og lidt varige græsmarker. Dertil kommer – i bogstavelig forstand – biproduktet, som det fremgår af bedriftens navn.
- Her i området omkring Kærup Kød & Honning har vi al slags jord lige fra stift ler til højt sand. Det er vel egentlig nogenlunde almindelig, men – synes jeg – ret god landbrugsjord. Vi ligger i lidt af et smørhul, fordi vi afvander til Vesterhavet og derfor ikke har nogle krav om efterafgrøder. Jeg har græs i alle kornmarker, fortæller Boje Forkrog.
Samarbejde med tidligere arbejdsgiver
Boje Forkrog klarer det meste af tilværelsen som landmand på egen hånd. Eksempelvis høster han helt selv. Dog samarbejder han lidt med sin tidligere arbejdsgiver, Torben Kragh fra Stortoft Holstein (der har afhændet jord til Naturstyrelsen), om sådan noget som såning og gyllekørsel.

Boje Forkrog og Bente Andersen står her foran stuehuset, der er opført i 2015, efter at den tidligere bygning blev røgskadet.
Den klimavenlige landbrugsbedrift i Kærup leverer al sin dybstrøelse til biogas. Sidste år løb leverancerne til Nature Energy op i en produktion på næsten 69.000 kubikmeter biometan, der altså erstatter en tilsvarende mængde fossil naturgas. Mængden svarer til et halvt hundrede husstandes forbrug. Den grønne energi viser sit værd ved, at den afgassede biomasse kommer tilbage til markerne som gødning og dermed kendetegner cirkulær økonomi i sin reneste form.

I alt 300 kalve fra Vester Kærupvej 5 leveres hvert år til Himmerlandskød.
Selvfølgelig har Boje Forkrog overvejet at blive selvstændig og overtage såvel fedekvæget som jorden i Kærup.
- Ejendomsværdien er faldet fire millioner kroner, siden jeg begyndte at forpagte bedriften for mine forældre for 17 år siden, og det hjælper da på det. Men overvejelserne er nu alligevel altid strandet på økonomi, siger Boje Forkrog.
Foreløbig har han planer om at modernisere køernes domicil:
- Jeg har lige fået lavet tegninger til to nye stalde, fortæller landmanden.
Forskellig EU-støtte på matriklen
Boje Forkrog har en hel del erfaring med EU-støttemidler. Naturligvis først og fremmest med den direkte støtte – hektartilskuddet – der kaster et par tusind kroner per hektar af sig.

Noget af kødet fra den vestjyske bedrifts kvæg kommer tilbage til familien Forkrog, der så får forarbejdet råvaren til blandt andet spegepølser hos Holsted Kød. Også honning er en del af forretningen i Kærup.
- Men jeg kan huske dengang, hvor der var samlet 7.000 kroner i tilskud per hektar. Så tiderne har da været noget bedre, bemærker han.
- For mig at se var det bedst, hvis EU-støtten helt forsvandt. I den ideelle verden kunne jeg tænke mig et marked uden tilskud baseret på fri konkurrence. Alt for mange penge er forsvundet ud af landbrugserhvervet med EU-støtten, fordi tilskuddet jo bare satte sig i jordpriserne. Men vi kan ikke klare os i konkurrencen i dansk landbrug, hvis vi ikke får den støtte, som andre europæiske landmænd modtager. Og tilskuddet bliver nok aldrig fjernet helt på europæisk plan, mener Boje Forkrog.

Kærup Kød & Honning – med honningreklamen ud mod landevejen – er at finde på god landbrugsjord, der afvander ud til Vesterhavet og derfor ikke plages af efterafgrødekrav.
Den vestjyske kvægbonde og planteavler har desuden erfaring med særskilte biostøtteordninger, idet han på et tidspunkt var en del af et projekt, der handlede om at få hønsearten engsnarren tilbage til området omkring Varde Ådal.
- Jeg måtte først slå arealerne efter den 27. juni hvert år, og for det fik jeg 3.000 kroner i tilskud, fortæller han.

Det lokale beboerhus hører ligeledes hjemme på bedriftens matrikel. Bygningen har flere gange fået såkaldt LAG-støtte fra EU’s landdistriktsmidler.
Også LAG-midlerne – en landdistriktsstøtte, der skal være med til at skabe liv ude på landet, og som er en del af EU’s landbrugsstøtte – kender familien Forkrog til. Bojes bedre halvdel, Bente, er således formand for Kærup Beboerhus, der er en del af landbrugsbedriftens matrikel.
- Da de lokale andelskasser i Kærup og Janderup fusionerede, var et af resultaterne blandt andet, at vi fik 250.000 kroner til at bygge beboerhuset her i Kærup. Og der er altså også LAG-midler i bygningen, fortæller Boje Forkrog.
Ikke vild med alle LAG-projekter
Han er ellers ikke synderligt begejstret for alle de LAG-projekter, han hører og læser om:
- Sådan noget som vores lokale beboerhus kommer jo lokalsamfundet til gode, og det er netop meningen med landdistriktsstøtten. Dén slags er helt i orden, og der er heldigvis også andre gode projekter rundt omkring i landet. Men jeg kan ikke lide at høre om gårdbutikker og damefrisørforretninger og alt muligt, der er blevet tilgodeset med disse EU-midler. Man bør altså ikke kunne få LAG-støtte til at drive sin egen forretning, lyder det fra Boje Forkrog.