Europaminister: - Ukrainsk EU-medlemskab er også til dansk landbrugs fordel

Ukraine skal være kommet tættere på et EU-medlemskab, når den danske regering til nytår giver stafetten videre som EU-formandsland. Europaminister Marie Bjerre (V) er således ikke bleg for at kalde den danske regering for bannerfører i forhold til en udvidelse.

- Et ukrainsk medlemskab af EU er vigtigt for Ukraines kampgejst og for landets fred, frihed og demokrati samt sikkerhed og stabilitet fremadrettet. Men det vil så sandelig også være godt for Europa, for EU og for Danmark. Ja, jeg vil gå så vidt som til at sige, at Ukraine – ikke mindst som et enormt kornkammer og landbrugsland – kan bidrage til at gøre Europa til stormagt. Og jeg er overbevist om, at også danske landmænd og fødevareproducenter vil kunne høste store fordele ved, at Ukraine bliver en del af familien, understreger ministeren i et interview foretaget forleden i Strasbourg.

Fødevarepolitik er sikkerhedspolitik

Marie Bjerre pointerer, at de nyere EU-lande fra udvidelsen tilbage i 2002 står et langt bedre sted end i dag, og at det samme på mange måder kan siges om de dengang eksisterende EU-lande. Hun mener, at et ukrainsk EU-medlemskab – gerne med virkning allerede fra 2030 – rent geopolitisk vil kunne give såvel EU som Europa større tyngde, og at ikke mindst fødevareforsyningssikkerheden vil blive styrket med ukrainsk tilslutning.

- Den største udfordring for Europa lige nu er, at vi ikke kan forsvare os selv. Derfor er vi nødt til at bruge flere penge på forsvar og sikkerhed. Men det er stadig vigtigt for os at være selvforsynende med fødevarer. For fødevarepolitik er også sikkerhedspolitik, som hun formulerer det.

Samtidig vil et ukrainsk EU-medlemskab resultere i, at den danske fødevaresektor får udvidet det indre marked, hvormed for eksempel landbrugsmaskiner, -industri og -innovation nemmere kan eksporteres til et meget større område.

- Jeg hører da heller ikke mange bekymringer fra danskerne om at blive udkonkurreret af et stort ukrainsk landbrug – heller ikke fra landmændene – når jeg rejser rundt i landet og fortæller om udvidelse af EU med Ukraine. De folk, jeg møder, har indblik i og forståelse for, at Europas konkurrenceevne forbedres, hvis et eksportland som Ukraine kommer med i EU. Langt de fleste har helt åbenlyst forståelse for, at de udfordringer, vi står overfor, kræver europæiske løsninger, og at et større fællesskab giver flere fordele end ulemper, mener Marie Bjerre.

Kritik fra højrefløjen

Europaministeren giver således ikke meget for Dansk Folkepartis og Danmarksdemokraternes advarsler mod et ukrainsk EU-medlemskab – opråb, der blandt andet bunder i en angst for, at EU’s landbrugsstøtte aldrig vil kunne holde til en indlemmelse af det kæmpe landbrugsland. DF’s Europa-parlamentariker Anders Vistisen mener, at et Ukraine-medlemskab af EU vil være en klar ulempe for danske fødevareproducenter, mens hans kollega i Europa-Parlamentet, Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne, peger på korruptionsproblemer i Ukraine som en stopklods for det østeuropæiske lands fremtidige EU-medlemskab:

- Faktisk lever ikke ét eneste af de nuværende kandidatlande op til kriterierne for EU-medlemskab, påpeger Kristoffer Storm.

Marie Bjerre kalder kritikken fra højrefløjen for et stråmands-argument:

- Det er i hvert fald en totalt ubegrundet frygt, at ukrainerne kommer og tømmer kassen for landbrugsstøtte i EU. For at sætte det i perspektiv, så skønnes Ukraine som medlem af EU at ville modtage mellem 9-11 milliarder euro årligt under den nuværende landbrugsstøtte. Til sammenligning har Europa afsat knap 260 milliarder euro til ukrainerne siden krigens udbrud. Der er altså ingen grund til bekymring. Tværtimod har vi ikke råd til at lade være, det er langt dyrere ikke at få Ukraine med i EU. Et dygtigt, solidt og konkurrencedygtigt dansk landbrug, der producerer de bedste, sundeste og mest klimavenlige fødevarer, vil stadig kunne gøre sig mindst lige så godt på verdensmarkedet, forklarer europaministeren.

Den konservative Europa-parlamentariker Niels Flemming Hansen bakker op om Ukraine som kommende EU-land.

- Jeg tror imidlertid, det har lidt længere udsigter end dem, den danske regering lægger op til. Og når det en dag lykkes, kommer vi ikke udenom, at det kræver et opgør med landbrugsstøtten, som vi kender den i dag, netop fordi Ukraine er så stort et landbrugsland, mener Niels Flemming Hansen.

SF’er: Kommissionen forbereder sig på udvidelse

EU-Kommissionens budgetforslag fra juli måned lægger blandt andet op til, at den samlede landbrugsstøtte skal fylde mindre, samtidig med at de enkelte medlemsstater får mere selvbestemmelse i form af støttens udformning, og at der indføres et støtteloft på maksimalt 750.000 kroner per bedrift. Ifølge SF’s medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, forsøger kommissionen dermed at bane vejen for en udvidelse med Ukraine:

- Støtteloftet er helt klart en måde at forberede sig på ukrainsk medlemskab, da det ellers bliver svært at håndtere midlerne med et nyt og stort landbrugsland i folden, siger hun.

SF’eren sidder i det europæiske parlaments grønne gruppe og er generelt kritisk overfor EU’s landbrugspolitik, fordi politikken – som hun ser det – ikke er miljø- og klimavenlig nok. Alligevel ser hun også betænkeligheder ved at indføre et støtteloft:

- Det kan være problematisk på dén måde at straffe i virkeligheden mere effektive landbrugsbedrifter. Man burde til gengæld stille flere grønne krav til erhvervet, lyder det fra Kira Marie Peter-Hansen.

Marie Bjerre fortæller, at en revision af den kommende CAP-reform skal understøtte fødevareforsyningssikkerheden i form af opbakning til en både effektiv og konkurrencedygtig produktion. En af opgaverne bliver at få flest mulige fødevarer ud af den plads, der er sat af til fødevareproduktion – med respekt for blandt andet de miljø- og klimatiltag, der for eksempel er sat i værk hjemme i Danmark i form af Den Grønne Trepartsaftale. Når det gælder detaljerne i den kommende CAP-reform henviser hun til sin ministerkollega og partifælle, fødevareminister Jacob Jensen. Han kommenterede sagen således ved et debatmøde forleden hos landboforeningen Spiras i Kolding:

- Vi har med det danske EU-formandskab en oplagt mulighed for at præge det spor, der nu lægges ud til den næste CAP-reform. Et kæmpe slagsmål i de forhandlinger bliver opgøret mellem fødevareforsyning og landdistriktsstøtte. Og misforstå mig ikke: Landdistriktsstøtte på anden vis er rigtig fint. Men fra den danske regerings side har vi interesse i, via landbrugsstøtten, at bakke op om både effektivitet og knowhow i fødevareerhvervet og dermed en konkurrencedygtig produktion.

Førnævnte Anders Vistisen kan godt – på danske bønders vegne – frygte for den kommende CAP med større valgfrihed for de enkelte lande:

- Så kan nogle nationer sætte grønne tiltag i værk, som de øvrige lande så holder sig fra. Og her ved vi jo godt, at man for eksempel hjemme i Danmark er mere til den slags end så mange andre steder – hvilket bestemt ikke er til vores landmænds fordel. Den danske debat om CO2-reduktioner og omstilling af erhvervet er et meget marginaliseret synspunkt hernede i Bruxelles og Strasbourg. Der er simpelthen ingen realisme i det i forhold til, at man alle andre steder end i Danmark hellere taler om forsyningssikkerhed. Jeg tror i det hele taget, at danske landmænd kommer til at stå i en klemme i den strukturelle kamp mellem små bedrifter og meget store industrielle brug, forklarer DF’eren.

Første skridt allerede i år

Både det næste EU-budget og den kommende CAP-reform vil være gældende fra den 1. januar 2028. Der tages hul på forhandlingerne om begge under det eksisterende danske EU-formandskab – der udover budgetlægning har netop udvidelse samt forsvar og regelforenkling som hoveddagsordener.

- Budgettet sætter jo strukturen for CAP’en. Jeg håber, at stats- og regeringscheferne i december kan nå til enighed om vores første aftaleudkast til rammerne for budgettet, fortæller europaminister Marie Bjerre.