Status for 2025: Her var de mest søgte bioordninger
Se grafen over, hvor mange hektar der blev søgt for hver bioordning
Mark med blomsterbrak, der altså ikke kommer til at kunne give støtte i 2026. Arkivfoto: Anne Wolfenberg.
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor
2025 var det tredje år, hvor danske landmænd skulle forholde sig til begrebet bioordninger, der også går under navnet eco-schemes.Ordningerne blev indført i 2023 og har til formål at sikre, at mindst 22,5 procent af den direkte landbrugsstøtte går til bestemte typer af landbrug, som er udvalgt til at være ønskværdige set gennem et miljø-, natur- eller klimavenligt perspektiv.
Det første år havde man problemer med at få nok danske landmænd til at søge ordningerne, men sidenhen har højere satser og bonusser for eksempelvis bestøverbrak højnet interessen.
Vi har kigget på, hvor mange hektar hver bioordning er blevet søgt til i 2025.
Økologi topper
Den mest søgte ordning er økologisk arealstøtte, der jo heller ikke er en ordning, som modtagerne har skullet lære at kende, da man jo reelt bare har flettet den gamle støtte til økologi over i bioordningsregi.
Dernæst kommer varieret planteproduktion, der har til formål at øge mængden af plantedyrkning, der ikke går til animalsk produktion, samt støtte til miljø- og klimavenlig græs, der skal gøre det mere attraktivt at så græs på sine marker for især at skåne vandmiljøet.
Nummer fire på listen kommer med garanti ikke til at være på listen i 2026. Det bliver nemlig farvel til Bæredygtighed og Biodiversitet, som ellers er blevet velkendt for at være den bioordning, hvor man får yderligere støtte for bestøverbrak.
Fokus på lavbund
Ordningen bliver erstattet med ordningen midlertidig ekstensivering, der stadig går ud på at tage jord ud af produktion, men i stedet for bonus for bestøverbrak er der et fokus på at give ekstra støtte til arealer med kulstofrig jord.
I stedet for bestøverbraktillægget kan man nemlig søge et lavbundstillæg, der giver ekstra tilskud til ikke-produktive elementer og arealer, som er placeret på kulstofrig lavbundsjord og arealer med vådområdepotentiale. Satsen for tillægget bliver cirka 1.950 kroner per hektar.
Der er altid en smule usikkerhed om satserne, da de afhænger af, hvor meget de bliver søgt. I 2025 endte satserne for bioordningerne således med at blive lidt højere end estimeret, mens grundbetalingen blev en lille smule lavere.
