Overblik: De vigtigste ændringer ved landbrugsstøtten i Danmark
Selvom detaljerne omkring nogle grundlæggende elementer i den kommende reform stadig ikke er på plads, er der stadig store dele, af reformen som man godt kan vide sig sikker på.
Vi har samlet nogle af de vigtigste punkter om landbrugsstøtten, som den ser ud i Danmark fra 1. januar 2023.
Miljøkrav, finansieringsmuligheder, markplaner og ikke mindst bundlinje. Når reglerne for landbrugstøtten laves om, påvirker det næste alle facettter af det at drive landbrug. Det gælder ikke mindst i denne omgang, hvor reformen af EU’s landbrugspolitik kaldes den største ændring i mange på.
Det er især hensynet til klima og miljø, der fylder i ændringerne, mens det på dansk jord også især er afskaffelsen af betalingrettighederne, som kommer til at påvirke betingelserne for danske landmænd. Her er samlet en buket af de vigtigtste punkter at have fokus på, når de nye regler for landbrugsstøtten træder i kraft til nytår.
Indførelse af bio-ordninger (eco-schemes):
I de kommende år vil omkring en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte gå til bio-ordninger, der i processen op til reformen ofte er blevet benævnt med den engelske betegnelse eco-schemes. Bioordninger er miljø- eller klimavenlige tiltag, som giver ret til ekstra landbrugsstøtte. Nogle af bio-ordningerne er projekt-støtte, og andre gives som forhøjet støtte til det areal, man indfører ordningen på. I EU er det besluttet, at 22,5 procent af støtten til landmændene skal gå til disse bio-ordninger. Det stiger frem mod 2027, hvor der vil være tale om 25 procent.
Det har været op til hvert enkelt land selv at beslutte, hvilke tiltag, der skal kunne tælle som bioordning. I Danmark er Folketinget blevet enige om seks ordninger. Der er blandt andet tale om ekstra støtte til arealer med græs, til arealer med økologi og til arealer med planter målrettet plantebaserede fødevarer til mennesker.
Bruttoarealmodellen:
Med reformen åbnes der for, at man i højere grad kan lade arealer stå udyrkede uden at blive trukket i støtte for det. Formålet er at skabe flere små biotoper, hvor naturen kan få lov at råde. Det skal dermed styrke biodiversiteten.
Man kan således lade op til 20 procent af sit støtteberettigede areal være udyrket, men stadig modtage støtte for arealet. Hver biotop må dog højst have en størrelse på 1 hektar.
Det bliver desuden muligt at modtage ekstra støtte via bio-ordningerne, hvis man laver yderligere tiltag, der skal styrke biodiversiteten på sit landbrug.
Krav om braklægning:
Der indføres et krav om, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet. Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet. Under uproduktivt jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes.
Større bræmmer om søer og vandløb:
Der bliver større krav til at holde afstand til vandmiljøerne, hvis man vil have landbrugsstøtte efter 1. januar. Afstanden fra den dyrkede landbrugsjorden, der skal være til søer eller vandløb øges nemlig med 50 procent. Hvor kravet hidtil har ligget på 2 meter, skal man nu sørge for, at der er en bramme på tre meter. Det skal mindske udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet.
Færre penge til kvægbønder og kartoffelavlere:
Kvægbønder og avlere af stivelsekartofler mister deres højere betalingsrettigheder, som de har haft siden 2003. Det betyder, at alle landbrugere får det samme grundbeløb per støtteberettiget hektar fremover. I forbindelse med afskaffelsen af betalingsrettighederne laves dog overgangsordninger, så faldet i støtte bliver mindre drastisk for de to grupper, end det ville have været.
Der indføres således en ko-præmie med en pulje, der starter på 85 millioner kroner årligt i 2023 og gradvist bliver mindre frem mod 2027, hvor præmien udfases. Også producenterne af stivelseskartofler modtager en overgangspulje. Den bliver på 75 millioner kroner og falder til fem millioner frem mod 2027, hvor ordningen ligeledes ophører.
Landdistriktsmidler til bio-raffinaderier:
Ud over støtte til landmændene udgøres landbrugsstøtten også af landistriktsmidlerne, som er penge til projekter, der ikke nødvendigvis går direkte til landmændene, men som går til projekter, der enten giver grønne forbedringer eller styrker landdistrikterne på anden vis.
En af de nye puljer i landdistriktsstøtten er støtte til oprettelse af bioraffinaderier, der skal kunne udvinde protein fra græs, så det proteinrige dyrefoder kan blive mere klimavenlig, end det er nu, hvor en stor del af proteinfoderet til især de danske grise kommer fra den meget lidt klimavenlige soya fra Sydamerika.
Derudover forsætter der med at være penge i de danske landdistriktsmidler til projekter som minivådområder, skovrejsning, etableringsstøtte til unge landmænd og til LAG-midler, der typisk går til små foreninger og virksomheder i landdistrikterne.
