Forpagtere af billig jord kan blive taberne, når danske landmænd skal lægge brak

Fra 1. januar skal alle landbrug i Danmark, der gerne vil modtage landbrugsstøtte, sørge for, at fire procent af deres arealer er udyrkede. Det har til formål at skabe flere områder, hvor naturen, og ikke landbruget råder, så biodiversiteten bliver styrket.

Men sådan et krav påvirker ikke kun økosystemerne i naturen. Også den interne orden blandt ejere af landbrugsjord bliver påvirket, når det pludselig kommer yderligere krav til, hvor store arealer, der kan blive udnyttet til landbrug. Og det er et spil med vindere og tabere.

- Bredt vurderet kan man sige, at det alt andet lige vil gøre jorden mindre værd, fordi der er mindre arealer, der kan dyrkes på, og man derfor kan få fortjeneste ud af.  Men hvis man kigger på de forskellige jorder, så kommer til at påvirke på forskellig vis, lyder det fra Michael Friis Pedersen, der forsker i landbrugsøkonomi på Københavns Universitet, og som også har været med til at levere beregninger af de kommende tilskudsordninger effekt i arbejdet med den nye reform af EU’s landbrugsstøtte.

Vil opstå fjernbrak

Han fortæller, at erfaringerne, fra da der senest i Danmark var krav om braklægning, viser, at kravet om de fire procent uproduktive arealer meget vel kan føre til fjernbrak. Det vil altså sige, at vi vil se landmænd, der har god landbrugsjord, gå på jagt efter mindre produktiv jord andre steder i landet, fordi det kan være en bedre forretning at leje mindre god jord for at braklægge det end at stoppe dyrkningen af ens egen gode jord.

- Det kommer vi meget vel til at se et marked for, og det vil så påvirke priserne på jord. For lige pludselig kan der komme en efterspørgsel på jord, der ikke giver så højt et udbytte. Og det vil øge priserne på nogle af de jorder, der har lav værdi på nuværende tidspunkt.

Fire procents-kravet kan altså komme til at rykke ved, hvornår det kan betale sig at dyrke et område.

- For eksempel kan vi komme til at se, at ejere af jord i Vestjylland måske kan få mere for at forpagte ud til braklægning end at forpagte ud til aktivt landbrug, siger Michael Friis Pedersen.

Tilskud påvirker også

Han lægger vægt på, at det ikke kun er kravet om udyrkede arealer, der kan komme til at hæve priserne på dårlige jorder. Reformen af landbrugsstøtte omfatter nemlig også indførelsen af bio-ordningerne, der er tilskudsordninger, hvor landmænd får en højere landbrugsstøtte, hvis det igangsætter et initiativ fra en liste af miljø- og klimavenlige tiltag.

En af disse bioordninger er således målrettet biodiversitet, og kravet til opnåelsen af de ekstra støtte kroner er yderligere jordudtagninger og hensyn til naturen. Og det er en tilskudsordning, der kan vise sig at være attraktiv, hvis man dyrker mindre givtige områder.

- Støttetaksten er mig bekendt ikke lagt fast endnu, men det er min opfattelse, at det bliver en forholdsvist attraktiv ordning, der også kan få folk til at overveje at gå efter den ekstra støtte i stedet for det ekstra udbytte, lyder det fra Michael Friis Pedersen, der udover at være landbrugsøkonom også selv driver et landbrug.

Kan ramme nuværende forpagtere

En af de grupper, der især skal være opmærksomme på prisstigningerne, er forpagtere i  for eksempel vestjylland, der pludselig kan opleve konkurrence om den jord, de lejer, fordi der kan komme interesserede fra andre dele af landet, der vil bruge jorden som fjernbrak. Det kan betyde en højere pris for at forpagte jorden. Og en del af de forpagtere overlapper med en gruppe, der i forvejen er en smule udsatte som følge af den kommende reformering af landbrugsstøtten.

- Der er en større del af dem, der kan blive ramt af de højere priser for forpagtningsjord, der er mælkeproducenter. Og dem har der jo generelt været meget debat om, fordi de taber på den udligning, der sker af støtten, siger Michael Friis Pedersen.

Landbrugsarealer til kvægbrug kommer således til at få mindre støtte per hektar i fremtiden, fordi det er blevet besluttet at afskaffe de betalingsrettigheder, der i mange år har sikret kvægbønder og kartoffelstivelsesproducenter en højere støttesats for deres arealer. Dermed kan der for nogle kvægbønder være tale om, at man får en mindre indkomst fra landbrugsstøtten, samtidig med, at man kan få en højere udgift på grund af højere konkurrence om den jord, de bruger.

- Det er jo ikke kun mælkeproducenter, der forpagter de her jorder, men det er værd at være opmærksom på, at det kan være et forholdsvist stor overlap mellem dem, der bliver ramt at udjævning af støtten, og dem der kan skulle betale mere for deres jord, lyder hans vurdering.

Brakområder vil samle sig

Alt i alt er det Michael Friis Pedersens vurdering, at brakkravet og bioordningen til biodiversitet tilsammen kommer i mål med noget af det, der er formålet. Nemlig at arealer bliver taget ud af drift, og at det også på landsplan bliver de mest hensigtsmæssige steder, der bliver dyrket landbrug, så man får mest muligt udbytte for det samlede landbrugsareal. Til gengæld vil områderne med udyrkede areal blive samlet i visse områder af landet som for eksempel Vestjylland.

- Det er klart, at med fjernbrak sørger man faktisk for, at det er mindst produktive jorder, der bliver taget ud, og det gør selvfølgelig, at der vil blive dyrket mindre i visse områder af landet. Så hvis man gerne vil have, at der bliver dyrket aktivt landbrug i sin region, så kan der være en skævvridning. Men det sørger for, at det til en vis grad faktisk er de mest oplagte arealer, der bliver taget ud af produktion, lyder det fra forskeren.