Den Europæiske Revisionsret har i løbet af sommeren kritiseret Europa-Kommissionen på flere punkter for ikke at have ordentligt styr på udmøntningen af klimapolitikken og andre vigtige mål for den fælles landbrugspolitik, CAP’en.

Revisionsretten er for alvor ude med riven efter klimaindsatsen på landbrugsområdet i en beretning om effekten af EU’s investeringerne i klimatiltag for alle fællesskabets politikområder.

Her har kommissionen ifølge revisorerne i perioden 2014-2020 tilsammen overvurderet effekten for indsatser på alle politikområder med en værdi af 72 milliarder euro (over 535 milliarder kroner).

Og næsten 60 milliarder euro (over 446 milliarder kroner) af dén miskalkulation af klimaeffekten gælder landbruget.

Ingen effekt af klimamilliarder

Revisorerne bemærker, at kommissionen har oplyst, at 26 procent af landbrugsstøtten har været øremærket klimarelevante tiltag – svarende til halvdelen af EU’s samlede klimaudgifter.

»EU’s drivgasemissioner fra landbruget er imidlertid ikke faldet siden 2010«, konstaterer revisorerne tørt i en pressemeddelelse.

Kommissionens beregninger af klimaeffekterne er »upålidelige« og baseret på »antagelser«, skriver revisorerne, som er et slags EU-sidestykke til de danske institutioner, Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, der som et parlamentarisk kontrolorgan tjekker op på regeringens og statsforvaltningens dispositioner.

Revisorerne har regnet sig frem til, at andelen af klimarelevante udgifter i EU-budgettet er på cirka 13 procent (ca.144 milliarder euro, svarende til 1071 milliarder kroner), og ikke på 20 procent, som er kommissionens påstand. Og de skriver, at »der er risiko for, at de planlagte eller forpligtede beløb ikke vil blive anvendt, hvilket kan føre til yderligere oppustning af de rapporterede klimaudgifter«.

Gør for lidt for svigbekæmpelse

Revisorerne skriver også, at de udtrykker »bekymring« for pålideligheden af kommissionens fremtidige beregninger af effekten af EU’s klimaudgifter for perioden 2021-2027.

»Trods de foreslåede forbedringer af rapporteringsmetoderne er de fleste af de konstaterede problemer vedrørende 2014-2020 ikke afhjulpet«, skriver de.

Revisionsretten har heller ikke fidus til, at Europa-Kommissionen gør nok for at bekæmpe svig med landbrugsudgifterne, som er fællesskabets største udgiftsområde.

Risikoen for svig er størst på områder med komplekse regler, f.eks. vedrørende investeringsforanstaltninger til udvikling af landdistrikter. Og nogle af de betalingsordninger under den fælles landbrugspolitik, der skal støtte specifikke kategorier af støttemodtagere, er udsat for svig, hvor ansøgere undlader at give relevante oplysninger eller kunstigt skaber betingelserne for at opfylde støttekriterierne og dermed modtager støtte uberettiget, skriver revisorerne.

Der kan være tale om, at landbrugsvirksomheder udgiver sig for at være SMV'er (små og mellemstore virksomheder, red.) uden at oplyse om deres forbindelser til andre virksomheder, eller at støttemodtagere uden støtteberettigelse ansøger om etableringsstøtte som unge landbrugere. Også ved for eksempel selskabers eller udenforstående investorers opkøb af jord – såkaldt land grabbing – sker der svig i form af forfalskning af dokumenter, tvang, udøvelse af politisk indflydelse brug af insideroplysninger, manipulation af procedurer eller bestikkelse, skriver revisionsretten.

For dyr fordel af LAG’er

- Svig skader EU's finansielle interesser og forhindrer, at EU-midler bruges til at opfylde politikmålene," udtaler Nikolaos Milionis, som er det medlem af Revisionsretten, der ledte revisionsarbejdet.

Imens betvivler revisionsretten også, at støttemidler fra CAP’ens landdistriktsprogram til de såkaldte Lokale Aktionsgrupper, de såkaldte LAG’er, bliver brug godt nok.

Herhjemme har LAG’erne fået gode karakterer i uvildige evalueringer for myndighederne. Men på EU-plan gav det såkaldte Leaderprogram herfor i perioden 2014-2020 med et budget på op til 9,2 milliarder euro (over 68 milliarder kroner) slet ikke valuta for pengene i betragtning af, at støtteordningerne er forholdsvis dyrere at administrere i forhold til så mange andre støtteordninger, konstaterer revisionsretten i en beretning herom. Medlemslandene spytter også selv bevillinger i LAG-ordningen.

Spilder penge til landdistriktsudvikling

Den ansvarlige revisor for beretningen, Eva Lindström, konstaterer i en pressemeddelelse:

- Leadermetoden blev udformet med et prisværdigt mål: at fremme engagement og myndiggørelse på lokalt plan til fordel for EU's landdistrikter. Metoden resulterer i ekstra omkostninger og risici, der kunne begrundes, hvis den bragte yderligere fordele sammenlignet med andre typer af EU-udgiftsprogrammer. Desværre fandt vi ikke håndgribelig dokumentation for, at det var tilfældet: Mange af de projekter, vi så på, kunne være blevet finansieret til lavere omkostninger af andre EU-midler.

Europa-Kommissionen ventes til næste år at fremlægge en analyse af Leaderprogammets effektivitet og relevans. Revisionsretten finder grund til at formane:

»I betragtning af de yderligere omkostninger og risici, metoden indebærer, og den fortsatte mangel på påviselige fordele, opfordrer EU-revisorerne til, at der foretages en grundig og dybdegående vurdering af Leader og tilgangen til lokaludvikling styret af lokalsamfundet.«

I Danmark har Folketinget i de senere lagt vægt på, at projekter under LAG’erne skal styrke lokal jobskabelse i højere grad end kultur og foreningsliv og den slags.

Imens konstaterer revisionsretten i en anden beretning, at andre landdistriktsstøttemidler i EU til at fremme andre erhverv end landbrug og skovbrug såsom turisme og forbedre infrastrukturen i landdistrikterne heller ikke giver så meget pote for udviklingen, som forventet.

Fedter med regneark

25 milliarder euro (over 185 milliarder kroner) har EU støttet de formål med siden 2007. Hvad angår de virksomheder, som fik støtte til at udvikle sig til alternativer til landbruget, var en tredjedel ikke længere i drift, da revisorerne tjekkede dem. 10 milliarder euro (knap 75 milliarder kroner) af puljen var brugt til den slags støtte.

I endnu en beretning konstaterer revisionsretten, at kommissionen slet ikke har udnyttet potentialet for at anvende big date til analyse og udformning af EU’s fælles landbrugspolitik. Således benytter kommissionens generaldirektorat for landbrug stadig regneark til manuelt at analysere de data, der indsamles fra medlemslandene, konstaterer revisorerne.

- Data danner basis for al forsvarlig politikudformning, og big data er ved at blive den gyldne standard på landbrugsområdet. Europa-Kommissionen bør styrke sin dataanalyse og i højere grad udnytte potentialet i big data, så den kan analysere den fælles landbrugspolitik på et bredt datagrundlag, udtaler Joëlle Elvinger, som er ansvarligt for beretningen.