Den etårige bio-ordning biodiversitet og bæredygtighed skal give ny natur og mere plads til vildt, insekter og planter. De trælse hjørner og kanter kan blive til natur med småbiotoper og blomster. Samtidig er ordningen økonomisk attraktiv. Derfor forventer planteavlsrådgiver også i år stor søgning til ordningen.
Godt 60 procent af Danmarks areal er ifølge FAOSTAT landbrugsjord, og heraf er 93 procent i omdrift. Det vil sige, at i omegnen af 57 procent af det samlede areal her til lands dyrkes intensivt. Til sammenligning er gennemsnittet i EU 26 procent.
- Det har EU og politikerne besluttet at gøre noget ved, og CAP-ordningen biodiversitet og bæredygtighed skal være med til at skabe levesteder for insekter og andre i landbrugslandet, forklarer planteavlsrådgiver i Velas, Kasper Holm Kristensen.
Man kan søge det ekstra tilskud for den del, som ligger ud over de 4 procent man skal opfylde.
- Det er på den måde en overbygning, så man kan ikke søge for de 4 procent under GLM-8 ordning. Biodiversitet og bæredygtighed er en overbygning, understreger planteavlsrådgiveren.
Blomsterkroner
Man kan få tilskud til ikke-produktive elementer i form af arealer med slåningsbrak, bestøverbrak, blomsterbrak, markbræmmer og småbiotoper. Man kan desuden søge om et ekstra tillæg til bestøverbrak på arealer, der var et omdriftsareal i 2023.
- Grundbetalingen er en forudsætning for det hele. Samlet giver det cirka 1.900 kr./ha for grundbetalingen, 2.740 kr./ha. for biodiversitet og tillæg for bestøverbrak på 1.500 kr./ha. I nogle tilfælde når man derfor op på omkring 6.100 kr./ha. i tilskud. Det er ikke så ringe.
Kasper Holm Kristensen forventer da også en stor søgning af tilskuddet:
- Da der er sat en bestemt pulje af til tilskud, kan den endelige betaling variere på plus minus 10 procent – afhængig af, hvor mange der søger.
Hvis man har noget »skrammeljord«, der knap kan betale sig at dyrke, er det en god mulighed
Kasper Holm Kristensen, planteavlsrådgiver om ordningen biodiversitet og bæredygtighed
Naturligt puslespil
Med CAP-ordningen følger en god mulighed for at lave arealer, der passer bedre til de moderne store landbrugsmaskiner.
- Marken passer måske ikke til din 24 meters marksprøjte. Eller hvis man har noget »skrammeljord«, der knap kan betale sig at dyrke, er det en god mulighed for at rette marken ud med brak og blomster. Så jeg synes, det er en grundlæggende god ordning, der synligt gavner insekter og mangfoldigheden, siger Kasper Holm Kristensen.
Men et er, at det for nogle kan være en særdeles attraktiv ordning, at få tilskud til arealer, hvor output ikke er særligt højt. Problemet er, at det for andre kan betyde større konkurrence om jord.
- Med denne ordning bliver konkurrencen om jorden større, og det er til trods for et relativt lille areal. Hvis du har husdyr og dermed har et behov for at komme af med gylle, kan konkurrence om jorden presse forpagtningsafgifterne op. Det er en meget uheldig side af tilskudsordningen.
Imagepleje
For de forbipasserende kan de blomstrende arealer imidlertid give et positivt glimt af et landbrug, der vil, kan og gør – noget for naturen.
- Det er ingen tvivl om, at når Fru Jensen kommer kørende langs den blomstrende mark, så får hun et mere positivt syn på landbruget. Det er en positiv sidegevinst, siger Kasper Holm Kristensen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.