Investeringsunderskud truer fortsat landbrugets indtjening og konkurrenceevne

Trods et godt indtjeningsår i 2017 investerede landbruget ikke nok i produktionsapparatet til at øge branchens samlede omkostningseffektivitet. Og det rådes der næppe bod på i år.

- Det her er ikke nødvendigvis et problem for den enkelte virksomhed. Men det er et problem for branchen samlet set, siger chefkonsulent for udvikling i LMO, Torben Wiborg, om det lave investeringsniveau. Mælkeproducenterne øgede ifølge en analyse fra LMO, Sagro, LandboSyd og LandboNord deres investeringer med 24 procent i 2017, men har fortsat et betydeligt efterslæb. Ud fra tendenserne i 2018-budgetterne tegner det til, at investeringerne i år vil ligge under den forventede nedslidning.

Landbrugsbedrifterne investerer samlet set for lidt i produktionsapparatet til at øge effektiviteten. Og det udhuler branchens indtjeningsevne og konkurrenceevne.Det konstaterer afdelingsleder i Sagro, Carsten Ladegaard Jakobsen, og chefkonsulent for udvikling i LMO, Torben Wiborg, på baggrund af en analyse af 400 landbrugsregnskaber, som Sagro, LMO, LandboSyd og LandboNord har lavet i fællesskab.Mens finanskrisen tog pusten fra landbrugets investeringer, så steg de i 2017 for første gang i fire år. Men kun til et niveau, der lappede på nedslidningen af produktionsapparatet. De samlede investeringer oversteg ikke afskrivningerne.I 2016 stod det endnu værre til.

Vil du læse mere?

Prøv 30 dage for 30 kr.

Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.

Allerede abonnent?

Læs også