Viceformand: Udfordringer forude

- Aldrig har vi haft et EU, der er så fokuseret på den grønne dagsorden, som det er nu, lød det fra viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, da han torsdag på Patriotisk Selskabs økonomikonference holdt indlæg om den kommende fælles landbrugspolitik i EU.

Og det ser ikke ud til, at der følger penge med til at hjælpe landbruget med udfordringerne.

- Ser vi på Kommissionens forslag, så er landbrugsstøtten faldet, og den regner man med også skal falde drastisk indtil 2027, lød det fra Thor Gunnar Kofoed, der dog understregede, at ingen endnu ved, hvor det ender. 

Udfordringer

Omvendt lagde viceformanden heller ikke skjul på, at der er nok at tage fat på i forhold til at forhandle tilfredsstillende løsninger på plads for dansk landbrug. 

Et af de helt store emner i COPA (den europæiske sammenslutning af landmænd, red.) og dele af EU er således, hvorfor danskerne skal have meget større hektarstøtte end eksempelvis polakkerne. 

- Vi siger jo til dem, at vi har et andet omkostningsniveau, og det prøver vi sammen med blandt andre vores gode samarbejdspartner Tyskland at markedsføre. Vi skal bare huske på, at når England ryger ud af EU, så får de lande, der har den lave støtte, flertal i EU. Jeg ved ikke, hvordan det ender. Det er kun for at fortælle, at vi kunne måske tænke over, om man skulle forberede sig på noget, lød det fra Thor Gunnar Kofoed. 

Også diskussionen om støtteloftet er særdeles interessant at følge for dansk landbrug.

- Landbrugskommissæren har udtalt, før han blev kommissær, at der ikke var nogen, der skulle have en støtte over 100.000 euro overhovedet. Og hvis man var under 20 hektar, skulle man have det, der svarer til det dobbelte af den danske landbrugsstøtte pr. hektar – kun fordi man er en lille landmand. 

- Så i forhold til EU-Kommissionens forslag om fordeling kan vi frygte, hvordan det ender, fordi vi har et England, der ikke er med mere og et Østeuropa, der sammen med Italien og Grænkenland er interesseret i Kommissionens model. 

Positive elementer

- Så vi har en virkelig stor udfordring med at få landet det hele, som vi ønsker det. Vi har så internt i landbruget også et problem med sektoropdeling af støtten, at nogle får mere støtte end andre, osv. Der har vi også en stor udfordring, lød det fra viceformanden, der ikke tror, at EU-landene kan blive enige om en reform, der træder i kraft tidligere end 1. januar 2023.

- Så det, vi har nu, kan fortsætte et par år endnu.

Et af de positive elementer i Kommissionens forslag er ifølge Thor Gunnar Kofoed, at landbrugsreformen kan komme til at indeholde et forhøjet tilskud til landmænd, der vil etablere sig. 

Et andet forslag, som der forhandles om i landbrugsreformen, er de såkaldte Ecoschemes – grønne ordninger, som den enkelte landmand frivilligt kan tilvælge. 
- Vi ved endnu ikke, hvad det skal indeholde. Landbrug & Fødevarers forslag er grønne områder i marken, at tage hjørner ud og omlægge til natur, våde pletter, osv. På den måde kan vi langsomt få mere grønt ind i vores landbrugsproduktion, og så kan vi også registrere det og sige, at vi er så og så meget grønnere, end vi hidtil har været, lød det fra Thor Gunnar Kofoed.

Bekymrende

En af de udfordringer, der bekymrer viceformanden »rigtig meget«, er, at exitpolls viser, at minimum 78 procent af befolkningen i et markant flertal af EU-landene vil forbyde glyphosat.

Siden dette stof blev opfundet, har der hvert år været en stigning i brugen af det. 

- Befolkningen har fuldstændig fokus på, hvad vi laver. Det vil de ikke have. Så kan man sige, at de er dumme i hovedet, men det er dem, der bestemmer, for det er dem, der er flest af, lød det fra Thor Gunnar Kofoed.

Politikerne i det meste af Europa vil ikke tale med landmændene om det, for det er der ingen stemmer i. Så landbruget må selv finde ud af, hvordan det kan få tilliden tilbage fra befolkningen i forhold til brugen af glyphosat, mener viceformanden.

- Kan vi reducere vores glyphosatforbrug drastisk, så det er under halvdelen af det, der er brugt, i år? Det burde ikke være svært, for i 2018 havde vi en stigning på 18 procent i forhold til 2017. Og i år siges det, at vi har en stigning på 25 procent i forhold til 2018. 

- Undskyld udtrykket: hvad f… sprøjter vi så meget for? Når vi i 2000 havde en situation, hvor vi sprøjtede langt under halvdelen af det, vi gjorde i 2018?, spurgte Thor Gunnar Kofoed, og tilføjede: 

- Hvis ikke vi ændrer det, så vi får en kurve, der går næsten lodret ned til 2020, og vi ikke har en case, der viser, at de unge landmænd er ansvarlige, så bliver glyphosat forbudt. Der er ikke nogen ny chance efter 2022 (hvor stoffet kan være blevet forbudt, red.). 

Forbud

Viceformanden fortsatte:

- Det, der bekymrer mig, er alt det andet. Det er svampesygdommene. Det kan vi ikke fjerne. Vi har triazolerne. De er også til debat. For nu skal EU til at lave regler, hvor de strammer godkendelsesproceduren op, så de kan forbyde glyphosat. 

- Glyphosat er rent faktuelt det mest miljøvenlige middel, der findes. Skal vi forbyde det ved at stramme reglerne op, så ryger alt andet. Så er vi på den. Derfor er jeg faktisk meget bekymret for situationen.

Til gengæld kan det for første gang i 25 år åbne for, at landbruget får markant hurtigere planteforædlingsteknikker. Det er nemlig ifølge viceformanden gået op for selv miljøorganisationer, at det nok er den eneste vej at gå, så længe der ikke er tale om gmo-forædling.

Skatter og afgifter

Et af de emner, der var til debat på økonomikonferencen, var landbrugets skatter og afgifter. Thor Gunnar Kofoed tror ikke, at landbruget skal sætte næsen op efter at få sænket skatter og afgifter under den nuværende regering. Snarere tværtimod.

- Hvis vi kigger på pesticidafgifterne, så kommer mere end 60 procent af indtægten til Promilleafgiftsfonden fra glyphosat alene. Det er den fond, der finansierer Seges, vores landsforsøg, vores uvildige forsøg, osv. Så får vi et nyt problem. 

- Men bare rolig, vi skal nok kæmpe for, at det ikke sker, lød det fra Thor Gunnar Kofoed.

Konferencen, der fandt sted i Odense Congress Center, havde 180 deltagere.

morten@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 75 76 96