Vil ikke spekulere i en fremtidig notering på slagtesvinene

Thomas Kjær driver Vrejlev Landbrug i Vrå med små 1.500 hektar agerjord, 2.000 søer og produktion af 53.000 slagtesvin årligt samt salg af overskydende smågrise.

På nuværende tidspunkt er der et fornuftigt økonomisk afkast ved at sælge 30 kilos grise, og mange andelshavere står nu over for et valg. Skal man sikre afkastet og sælge 30 kilos grise eller spekulere i en højere notering om tre måneder?

- Det vil være til fordel for hele værdikæden i dansk svineproduktion, hvis noget af prisen på grisen kunne sikres

Thomas Kjær, Vrejlev Landbrug

Thomas Kjær skal ligeledes beslutte sin strategi, og hvordan han mener, at han kan sikre sin bundlinje.

- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sikre prisen på grisen om tre måneder, så jeg minimerer min risiko ved at sælge lidt ekstra 30 kilos grise for at sikre min bundlinje, fortæller Thomas Kjær, og tilføjer:

- Jeg kunne godt producere flere grise i mine slagtesvinestalde, og der er en del tomme stalde, som kunne lejes, men hvordan ser noteringen ud i EU om tre måneder? Måske kommer der svinepest til Frankrig eller værst af alt Tyskland.

Tænker sig ekstra godt om

I 2018 oplevede Thomas Kjær, at salgsprisen på et gennemsnitligt slagtesvin faldt med 170 kroner i forhold til 2017, når ændring i efterbetaling og kapitalafkast fra Danish Crowns salg af Plumrose indregnes.

- Det svarer faktisk til, at hele foderomkostningen, inklusiv egenproduktionen af kornet, steg med 50 procent, siger Thomas Kjær, og tilføjer:

- Sidste års dårlige oplevelse betyder naturligvis, at man tænker sig ekstra godt om i forhold til at fylde slagtesvinestalden op eller sælge grisen ved 30 kg.

Vrejlev Landbrugs risiko ligger primært i noteringsudviklingen på slagtesvin samt råvarer, der dækker køb af foder og salg af raps.

Thomas Kjær fortæller, at han i dagligdagen har fuldt fokus på risikostyring af sin råvarehandel, hvor han bruger Agrocura og har et godt samarbejde med en foderstof.

- Vi er også så småt i gang med brugen af optioner med henblik på at forsikre os mod uønsket prisudvikling, fortæller Thomas Kjær.

Han har stort fokus på at sikre det budgetterede resultat og bruger derfor Agrocuras Risikoanalyse til at få det nødvendige overblik over, hvor stor virksomhedens risiko er, og hvilke risici man som virksomhedsejer skal tillægge størst opmærksomhed.

Analysen belyser markedsrisikoen ved at beregne prisudsvingene omkring det forventede resultat. Risikoanalysen viser derfor både worst- og best case for virksomhedens indtjening i det kommende år.

Analysen kan herefter bruges til at fokusere på de vigtigste risici og afdække disse, så det budgetterede resultat opnås.

Afsætningsrisiko

Mens Vrejlev Landbrug bruger tid på risikostyring af virksomhedens råvarer, energi og renter, ligger stort set hele afsætningsrisikoen i hænderne på Danish Crown.

- Det er frustrerende at se, at 50 procent af min virksomheds risiko ligger i afsætningsprisen. Det er et parameter, som jeg ikke selv har kontrol over, siger Thomas Kjær.

Hans rådgiver i Agrocura, Ole Skovbøll Jensen, synes, at det er bekymrende, at Danish Crown i længere tid har været udfordret med indtjeningen og dermed afregningen til de danske slagtesvineproducenter.

- Det er trist, at Danish Crown i et år som 2017/18 leverer en notering, der er 32 øre lavere end konkurrenterne i EU. Det svarer faktisk til, at en producent med 10.000 leverede slagtesvin mangler cirka 270.000 kroner i omsætning, siger Ole Skovbøll Jensen.

Danish Crown er cirka halvvejs i deres 4 WD-strategiperiode, hvor målet er, at Danish Crown skal ligge 83 øre foran konkurrenterne i EU målt på EU-indekset.

- Såfremt halvdelen af målet skulle være realiseret for nuværende, skulle Danish Crown være 40 øre foran. Dette svarer til 340.000 kroner yderligere for producenten med 10.000 grise. Samlet set mangler producenten altså cirka 600.000 kroner i forhold til, hvad der var forventet i forhold til Danish Crowns strategi, siger Ole Skovbøll Jensen.

Bør tilbyde prissikring

Der er for nuværende ingen finansielle redskaber, de danske svineproducenter kan bruge til at risikostyre deres afsætning. De amerikanske svineproducenter, derimod, har mulighed for at sikre deres dækningsbidrag ved både at prissikre deres foder og deres svinekødsnotering.

Ole Skovbøll Jensen bemærker, at danskernes brug af optioner øges i disse år til forsikring af kornkøb og -salg, med det formål at opnå budgetsikkerhed. Optionerne giver retten, men ikke pligten til at købe eller sælge til en aftalt pris.

- Denne mulighed er unik i et meget volatilt råvaremarked, hvor vejrmæssige udfordringer har stor konsekvens for prissætningen, siger Ole Skovbøll Jensen.

Han mener, at Danish Crown med fordel kunne udvikle et produkt, så en del af afregningsprisen kunne garanteres.

- Hvis Danish Crown tilbød deres ejere en garanti for en minimumsnotering tre-fire måneder ude i fremtiden, ville producenten kunne sikre sit dækningsbidrag og dermed virksomhedens indtjening. Danish Crown sælger deres kød på kontrakter, og burde derfor kunne lægge pres på indkøberne for garanterede priser, siger Ole Skovbøll Jensen, og tilføjer:

- Tiltaget vil være en fordel for alle parter. Det vil gavne Danish Crowns slagtekæde, da producenterne vil holde flere smågrise hjemme i stalden. Svineproducenten ville samtidig have sikret sig et minimums-dækningsbidrag, da foderet kan afdækkes enten fysisk eller ved brug af optioner, og den finansielle sektor vil se positivt på en mere stabil indtjening i produktionen af slagtesvin.  

Slagtesvin eller 30 kilos?

Thomas Kjær er ærgerlig over, at han ikke kan færdiggøre flere af sine produkter i Danmark, men han tør ikke tage hele risikoen ved at spekulere i en fremtidig notering.

- Jeg mener ikke, at Danish Crown skal tage hele risikoen, men jeg mener, at det vil være til fordel for hele værdikæden i dansk svineproduktion, hvis noget af prisen på grisen kunne sikres, siger Thomas Kjær.