Temadag med fokus på skovlandbrug satte fokus på de mange muligheder.
Der er stadig relativt få landbrug i Danmark, der er deciderede skovlandbrug. Men at potentialet og mulighederne er der, er der ingen tvivl om.
I hvert fald ikke, hvis man spørger Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der forleden havde inviteret til Skovlandbrugsdag 2024, der blev holdt på Gothenborg i Them nær Silkeborg.
Her var en række indlægsholdere på banen med erfaringer og viden om skovlandbrug, og de positive effekter det har på klima og bæredygtighed samt den livskvalitet, det kan give – både for ejerne selv, men i den grad også for de omkringliggende omgivelser lokalt og globalt.
Vision og handling
Én af dem, der har høstet de første erfaringer med dansk skovlandbrug, er indehaver af Gram Slot, Svend Brodersen, der var blandt indlægsholderne på dagen.
Og han understregede, at et skovlandbrug sagtens kan kombineres med et professionelt økologisk landbrug med både kvæg, mælkeproduktion, planteavl med videre.
- Hvis vi skal vende tingene, skal det ikke være med pisken, men ved at tænke i et godt liv. Målet er et varieret landskab, slog Svend Brodersen fast.
Han understregede samtidig, at det ikke kun handler om at skabe ny biodiversitet, men i den grad også at bevare den, der allerede er.
Blandt andet i form af den biodiversitet, som, han mener, er under jorden, hvor pløjedybder, efterafgrøder med videre har en effekt.
- Vi skal stoppe med at fjerne naturen for eksempel i form af dræning og retning af åer og vandløb, lød det fra Svend Brodersen, der i stedet pegede på en række tiltag, man har sat i værk på Gram Slot.
Blandt andet i form af insektvolde, nyplantning af skov, stødpuder, stenstakke og overdrev uden dræn.
- Skovlandbrug hjælper på samtlige dagsordener, slog Svend Brodersen fast, der samtidig listede nogle af de ønsker op, han selv har til skovlandbrug.
Ønsker, der blandt andet omfatter en effektiv etablering, klimasikring af jorden, effektiv og rationel markdrift, stor biodiversitet, skygge og læ til køerne samt indtægter fra markerne ved salg af afgrøder.
Stort forsøgs- og forskningsarbejde
Der forskes, undersøges og laves et stort forsøgsarbejde omkring skovlandbrug i Danmark.
Blandt andet omkring udbytter, kulstoflagring og kvælstofudvaskning i forbindelse med skovlandbrug.
Og det er et arbejde, som Henrik Meilby fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, er dybt involveret i.
Han var blandt indlægsholderne i forbindelse med skovlandbrugsdagen, hvor han fortalte om de forsøg og den dataindsamling, man gør sig på instituttet omkring skovlandbrug.
Blandt andet via to forsøgsparceller – et med afgrøder og et med græs.
- Den gode nyhed er, at der er fine signaler over hele linjen, fastslog Henrik Meilby.
Blandt de øvrige indlægsholdere på dagen var Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi – Jordbrugssystemer og Bæredygtighed ved Aarhus Universitet, der kom ind på den forskning, man har i gang omkring træernes rolle i forhold til frilandsgrise og kvælstoftab.
Også kvægs betydning i forbindelse med skovlandbrug blev berørt af Camilla Kramer, Center for Frilandsdyr, der i sit indlæg kom ind på den skygge og læ, træer kan give kvæget på et skovlandbrug.
- Køerne kan både lide træernes læ, men lægger sig også på marken, hvor det blæser, lød det fra Camilla Kramer, der konstaterede, at køerne også kan lide at klø sig op ad træerne.
Marianne Bruus, Institut for Ecoscience – Terrestrisk Økologi ved Aarhus Universitet var også blandt formiddagens indlægsholdere, der kom ind på effekterne af skovlandbrug i relation til biodiversitet.
Her konstaterede hun, at man har set forskellige effekter, men at det endnu er for tidligt at se tydelige tendenser, da man indtil videre kun har en enkelt indsamling af data.