- For mig hopper kæden af, når jeg skal høste umodent korn, der er vådt

Et nyt år er gået, men frustrationerne er de samme.

Selvom høstbetingelserne i år flere steder op til den 20. august har været noget nær det optimale, så giver fristen for at så efterafgrøder i tide alligevel flere landmænd store kvaler.

Tidligere på ugen kunne Effektivt Landbrug blandt andet fortælle om Martin Skamriis Andreasen, økologisk landmand ved Lønstrup i Vendsyssel, der høstede umodne afgrøder for at nå at så efterafgrøderne.

Og hans eksempel er langt fra enestående. En anelse længere sydpå i Struer-området i det nordvestlige Jylland har svineproducent Robert Lynge Andersen også store problemer.

Helt ekstraordinært mangler han på det her tidspunkt i år ellers kun cirka 15 procent af årets høst. Han fortæller, at det ikke er unormalt, at han, når kalenderen siger 20. august, mangler at høste halvdelen af de 450 hektar på hans bedrift.

- Det er fint nok, at Aarhus Universitet har regnet sig frem til, at vi er færdige med at høste 20. august. Det har vi dog aldrig prøvet at være i min tid, siger Robert Lynge Andersen.

Ifølge landmanden burde man, hvis man vælger at holde fast i det nuværende datoregime, i det mindste tage højde for regionalle forskelle. For eksempel ved at give nordjyderne ti dage mere til at få efterafgrøderne i jorden end i resten af landet.

- Normalt er vi først færdige i september. Vi har simpelthen heroppe ikke de samme betingelser som i Østdanmark. Vores korn er simpelthen ikke modent før senere, siger han.

Kan ikke trylle i år

Robert Lynge Andersen fortæller, at hvor han i tidligere år har kunnet »trylle« for at nå efterafgrødekravet, så er det simpelthen ikke muligt i år, da efterafgrødekravet er skruet massivt i vejret.

Regeringen fremskød således i vinters kravet om målrettede efterafgrøder, så der i år skal sås 372.000 hektar. Hektar der skal lægges oveni de andre efterafgrødeordninger, hvilket bringer det samlede efterafgrødeareal på 600.000 hektar. 

Robert Lynge Andersen skal i år etablere 115 hektar med efterafgrøder.

Med begrebet »at trylle« mener han, at det handler om enten at sprøjte kornet ned, så det bliver modent, høste korn, som ikke er helt modent, eller tage træk i næste års gødningskvote.

Mangler 15 hektar

Han fortæller, at han i år har benyttet sig af en kombination af de tre ting.

- Jeg mangler 15 hektar nu. Og her kan vi så køre, inden vi får høstet, med gyllesprederen for at så dem. Det tror jeg dog bare ikke bliver særlig godt, lyder det lettere opgivende fra landmanden, der fortæller, at den tvivlsomme såmetode nok også kommer til at give problemer senere med kontrollen, da der er stor risiko for, at frøene ikke spirer.

Robert Lynge Andersen fortæller, at 15 hektar i øvrigt er lidt forhold til, hvordan det ville have set ud, hvis det massive efterafgrødekrav også havde gjaldt ved tidligere år. 

- Men det skyldes jo vejret i år. Jeg tænker dog, at Mette og Mogens ikke kan garantere os sådan et høstvejr hvert år, siger han  med henvisning til statsministeren og fødevareministeren.

- For mig hopper kæden af, når eg skal høste umodent korn, der er vådt. Altså jeg har høstet noget, hvor der er 21 procent vand i. Og så skal jeg bruge en masse energi på at tørre det. Det er i øvrigt heller ikke særligt klimavenligt.

- Der er altså ikke noget bedre til at tørre kornet end solen, siger Robert Lynge Andersen.

Ingen udsigt til ændringer

Effektivt Landbrug har spurgt fødevareminister Mogens Jensen (S), om regeringen overvejer at se på ændringer af regler på området. Eksempelvis indføre regionale frister.

Gennem Miljø- og Fødevareministeriets presseafdeling var det dog kun muligt at få en generel kommentar, og ud fra det citat tyder intet på, at der er flere ændringer på vej, end dem som blev vedtaget af den tidligere VLAK-regering i begyndelsen af 2019.

Reglerne trådte i kraft sidste år, og gjorde det lettere for landmænd at indberette det, hvis de ikke kunne nå at opfylde fristen.

Fra Mogens Jensen (S) lyder det:

- Jeg forventer ikke, at landbrug bare kan drives ud fra en kalender. Det er derfor, vi opererer med fleksible frister for efterafgrøder. Men vi skal beskytte vores fjorde og grundvandet, og derfor må vi også forholde os til, at effekten af en efterafgrøde bliver mindre, jo senere den sås. For det er vigtigt, at vi sikrer effekten af de virkemidler, vi har.

- Efterafgrøderne er et centralt virkemiddel for at mindske kvælstofudledning, men landmændene har også andre muligheder for at mindske deres kvælstofudledning – både de fleksible frister, hvis man ikke kan høste inden 20. august samt en række alternative virkemidler, som der er mulighed for at erstatte efterafgrøder med, siger Mogens Jensen.

Vil gøre op med datotyranni

Fra Torben Hansen, planteformand i Landbrug & Fødevarer og landmand ved Herfølge, lyder det, at behovet er presserende for at få ændret reglerne og få taget et opgør med den, ifølge hans mening, fuldstændig rigide datoregel, som efterafgrødefristen er.

- I år har vi haft perfekt høstvejr, men alligevel er det kun med det yderste af neglene for rigtig mange landmænd, at de når at opfylde de der fuldstændige vanvittige efterafgrødeprocenter, som vi har.

- I Danmark er der altså enormt store forskelle, måske 2-3 uger, fra man starter i Syd, til man ender oppe i Thy. Der kører landmænd rundt og høster umodent korn deroppe, mens vi her i Østdanmark har ligget og sået efterafgrøder i knastør jord, hvor ingenting spirer.

- Som reglerne er i dag, så svarer det til, at du siger til en tøjhandler, at du kun må lave mediumbukser, og du må kun sælge dem 14 dage om året. Men det der »one size fits all«, det duer jo bare ikke, siger Torben Hansen.

L&F-formand Martin Merrild har på sin Facebook-side også kommenteret efterafgrødefristen.

- 20. august har blinket med rødt i alle kalendere, presset os unødigt og undermineret det gode landmandskab, lyder det fra L&F-formanden.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35