Faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald, skoser de nye såkaldt fleksible efterafgrødefrister og de nye skærpede indberetningskrav til, hvor der er etableret efterafgrøder. Reglerne får landmænd til at droppe fagligheden, mener han.
I år fik landmændene mere fleksibilitet i forhold til at så eftergrøder. Det skete efter, at det i flere år i træk har været nødvendigt at rykke på den generelle efterafgrødefrist 20. august. Rykningen af fristen er som regel også først kommet efter et forløb, hvor Landbrugsstyrelsen først har afvist at rykke den, men så til sidst alligevel er endt med at gøre det.
Men reglerne har langt fra gjort livet for landmændene lettere. Det mener Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Han fortæller, at selv i dag er der landmænd i Vendsyssel, som endnu ikke er færdige med at høste. De har nu udsigt til træk i næste års gødningskvote, da effekten af efterafgrøderne af myndighederne vurderes til at være lavere, da de bliver sået senere end 20. august.
- Situationen er fuldstændig håbløs. Jeg har set folk, der har kørt og sået efterafgrøder, mens vandet sprøjter til alle sider. Det er sgu da ikke særlig klogt. Vi er kommet i en situation, hvor der ingen faglighed er tilbage.
- Og det har de gjort i stedet for at koncentrere sig om næste års afgrøder som raps, frøgræs og så videre, og i stedet for at koncentrere sig om at få høstet. Det er helt tosset. Vi er kommet i en situation, hvor landmænd opgiver al deres faglighed og viden for at opfylde nogle regelkrav, siger Jørgen Evald.
Dialog med minister
Han fortæller, at Bæredygtigt Landbrug har været i dialog med fødevareminister Mogens Jensen (S) om de udfordringer, som landmændene har, men man har ikke fået stillet noget i udsigt om forbedringer.
Også det store indberetningsarbejde, der er i gang nu som følge af, at mange landmænd har ændret i deres markplaner for at få plads til efterafgrøderne, og som skal være færdigt senest 10. september (i dag, red.), får kritik af Jørgen Evald. Landmændene skal her melde ind, helt ned på markniveau, hvor de har etableret efterafgrøderne.
- Der er jo ikke én plan, der er endt, som man troede, at den skulle ende. Vi har haft marker, der er delt op, fordi man måske har haft fem hektar, hvor man ikke kunne så. Og er det ikke rigtigt det, som man får meldt ind, så falder hammeren. Så risikerer du at blive meldt til politiet, fordi du mangler en hektar efterafgrøder. Det er helt galt, siger Jørgen Evald.
Han fortæller, at de såkaldt nye fleksible regler er endt i et bureaukrati, som er værre, end noget man hidtil har set.
- Folk kan simpelthen ikke gennemskue det her system. Folk kan ikke gennemskue, hvad det for eksempel betyder, hvis de får 20 procent mindre gødning næste år. Den fleksibilitet, som man har forsøgt at sætte ind i det her, den er endt i et bureaukratisk pludderværk, som simpelthen trækker tæppet væk, siger Jørgen Evald.
Ville gøre livet lettere
I forbindelse med indførelsen af de nye fleksible efterafgrødefrister lød det i juli fra Jette Petersen, direktør i Landbrugsstyrelsen:
- Landmændene har efterspurgt mere fleksibilitet, så de bedre kan planlægge etableringen efter blandt andet vejret. Vi forsøger altid at give landmændene mest muligt fleksibilitet, så de stadig er herre over egen bedrift og kan etablere det på det tidspunkt, hvor det passer bedst. Med de nye fleksible frister gør vi det lidt lettere at hjælpe miljøet som landmand, sagde hun.