Økologi: Efterafgrøder forbedrer jordens frugtbarhed
Efterafgrøder er vigtige i økologisk jordbrug. Der kan tjenes op til 75 kilo kvælstof pr. hektar samtidig med, at jordens frugtbarhed øges

Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker eller som her, lucerne i udlæg. (Arkivfoto)
I det økologiske jordbrug skal efterafgrøder både holde på uudnyttet kvælstof og opbygge en ny pulje til gavn for den efterfølgende afgrøde. Derudover har en veletableret efterafgrøde en positiv effekt på humus- og kulstofbalancen i jorden, ligesom de dybe rødder forbedrer jordstrukturen og har positiv effekt på ukrudtstrykket.
- Det er vigtigt, at valget af efterafgrøder tilpasses sædskiftet og ukrudtstrykket i den pågældende mark. I vårsæd sås udlæg af kløvergræs umiddelbart efter såning af afgrøden, senest efter en uge. Korsblomstrede efterafgrøder skal etableres hurtigst muligt efter høst af hovedafgrøden, bedst før 10. august. Lovkravet, hvis det skal indgå som »pligtig efterafgrøde«, er den 20. august, lyder det fra konsulent hos Seges, Økologi Innovation, Casper Laursen.
Tag udgangspunkt i jordens N-status
Han understreger, at der ved valg af efterafgrøde skal tages hensyn til markens aktuelle kvælstofstatus, jordtype og dæksædsafgrøde.
- Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker og lucerne. For marker med høj kvælstofstatus er prioriteten at fastholde overskudskvælstof, hvilket især gul sennep og olieræddike med deres hurtige udvikling i efteråret og dybe rødder egner sig til, siger Casper Laursen.
Han minder om, at reglerne for de lovpligtige efterafgrøder skal overholdes, inden der planlægges yderligere efterafgrøder.
Lovpligtige efterafgrøder
Etablering af lovpligtige efterafgrøder hedder stadigvæk 14 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mere en 80 kg N pr. ha og 10 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mindre end 80 kg N pr. ha.
- Kvælstoffikserende efterafgrøder må endnu ikke medregnes som pligtige efterafgrøder – det gælder også kløvergræsudlæg, lyder det fra konsulenten.
Som alternativ til pligtige efterafgrøder kan det blandt andet vælges frivilligt at nedsætte den samlede kvælstofkvote som erstatning for årets efterafgrødekrav. Der vil automatisk ske en reduktion af kvælstofkvoten, hvis man ikke har indberettet, overdraget eller opsparet nok efterafgrøder fra tidligere planperioder til at dække kravet.
Træk koster N-tab
Omregningsfaktorerne fra manglende pligtige efterafgrøder til et træk i kvælstofkvoten koster ifølge Casper Laursen henholdsvis 93 og 150 kg N pr. ha for bedrifter, der udbringer henholdsvis under eller over 80 kg total-N pr. ha.
- Her skal man dog være opmærksom på, at den samlede N-kvote på økologiske bedrifter oftest svarer til betingelsen for Økologisk Arealtilskud på 60 eller 100 kg N pr. hektar, som dermed bliver yderligere reduceret, siger Casper Laursen.
Godkendte lovpligtige efterafgrøder:
Udlæg af rent græs, og cikorie sået senest 1. august
Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug, hybridrug, havre-arter og vårbyg sået senest 20. august
Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde
Tidligt såede vinterafgrøder sået senest 7. september (erstatter efterafgrøder 1:4)
Efterafgrøder må tidligst nedpløjes/destrueres fra 20. oktober. Udlæg i majs dog tidligst 1. marts
Artsblandinger:
Til valg af frivillige efterafgrøder findes der efterhånden flere etablerede og afprøvede mangeartsblandinger på markedet, som for eksempel TerraLife og Terra Gold, ligesom også nyere blandinger med tiden ser dagens lys.
Det er for eksempel KP-Økofrø’s fire nyere CN-blandinger, som sigter mod at kunne opfylde de økologiske landmænds forskelligartede behov. Blandingerne indeholder alle kvælstoffikserende bælgplanter, mens tre af dem også indeholder græs og urter, og jorden beriges dermed med både kvælstof og kulstof.
Den nyeste, CN-Pløjefri, indeholder udelukkende udvintrende arter, og sigter mod at opbygge kulstof og skabe god jordstruktur. Det kan potentielt hjælpe økologer til mindre intensiv jordbearbejdning.
Artsblandinger kan give en mere effektiv ressourceudnyttelse og en forøget jordfrugtbarhed via deres forskellige egenskaber (forskellige rodprofiler, forskellig overjordisk biomasse osv.). Vær opmærksom på, at priserne på efterafgrødeblandinger spænder fra 400-1.500 kr. pr. hektar.
De vigtigste parametre for valg af efterafgrøde er:
Dæksædsafgrøde (og etableringstidspunkt)
Jordtype (sand, ler)
Etableringsomkostninger (brutto>
Vinterfasthed
Rodvækst (dyb, hurtig rodvækst)
Kvælstoffiksering (+ evt. kvælstofeftervirkning)
Sædskiftesygdomme (kålbrok, roecystenematoder)
hl