Økologi: Efterafgrøder forbedrer jordens frugtbarhed

I det økologiske jordbrug skal efterafgrøder både holde på uudnyttet kvælstof og opbygge en ny pulje til gavn for den efterfølgende afgrøde. Derudover har en veletableret efterafgrøde en positiv effekt på humus- og kulstofbalancen i jorden, ligesom de dybe rødder forbedrer jordstrukturen og har positiv effekt på ukrudtstrykket.

- Det er vigtigt, at valget af efterafgrøder tilpasses sædskiftet og ukrudtstrykket i den pågældende mark. I vårsæd sås udlæg af kløvergræs umiddelbart efter såning af afgrøden, senest efter en uge. Korsblomstrede efterafgrøder skal etableres hurtigst muligt efter høst af hovedafgrøden, bedst før 10. august. Lovkravet, hvis det skal indgå som »pligtig efterafgrøde«, er den 20. august, lyder det fra konsulent hos Seges, Økologi Innovation, Casper Laursen.

Tag udgangspunkt i jordens N-status

Han understreger, at der ved valg af efterafgrøde skal tages hensyn til markens aktuelle kvælstofstatus, jordtype og dæksædsafgrøde.

- Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker og lucerne. For marker med høj kvælstofstatus er prioriteten at fastholde overskudskvælstof, hvilket især gul sennep og olieræddike med deres hurtige udvikling i efteråret og dybe rødder egner sig til, siger Casper Laursen.

Han minder om, at reglerne for de lovpligtige efterafgrøder skal overholdes, inden der planlægges yderligere efterafgrøder.

Lovpligtige efterafgrøder

Etablering af lovpligtige efterafgrøder hedder stadigvæk 14 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mere en 80 kg N pr. ha og 10 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mindre end 80 kg N pr. ha.

- Kvælstoffikserende efterafgrøder må endnu ikke medregnes som pligtige efterafgrøder – det gælder også kløvergræsudlæg, lyder det fra konsulenten.

Som alternativ til pligtige efterafgrøder kan det blandt andet vælges frivilligt at nedsætte den samlede kvælstofkvote som erstatning for årets efterafgrødekrav. Der vil automatisk ske en reduktion af kvælstofkvoten, hvis man ikke har indberettet, overdraget eller opsparet nok efterafgrøder fra tidligere planperioder til at dække kravet.

Træk koster N-tab

Omregningsfaktorerne fra manglende pligtige efterafgrøder til et træk i kvælstofkvoten koster ifølge Casper Laursen henholdsvis 93 og 150 kg N pr. ha for bedrifter, der udbringer henholdsvis under eller over 80 kg total-N pr. ha.

- Her skal man dog være opmærksom på, at den samlede N-kvote på økologiske bedrifter oftest svarer til betingelsen for Økologisk Arealtilskud på 60 eller 100 kg N pr. hektar, som dermed bliver yderligere reduceret, siger Casper Laursen.

hl