En interessant landbrugsejendom blev sat til salg i denne uge. Det er Lykkensgård, der er kommet på markedet, efter at selskabet, der blandt meget andet avlede smågrise, gik konkurs i december måned.
Det var i de allersidste dage af 2023, det kom frem, at Lykkensgård Avlscenter og Lykkensgård Agro ved Kalundborg var gået konkurs. Høj gæld havde påvirket selskaberne i en sådan grad, at selskaberne var ude af stand til at køre videre, selv om der var tale om fine landbrugsforretninger ifølge kurator Preben Jacobsen fra advokatfirmaet Gorrisen Federspiel.