Kyllingerne vokser kun ordentligt, hvis du passer dem godt

Otte gange årligt kommer der 28.000 kyllinger til Paw Pedersens gård ved Brylle på Fyn. De kommer til et lunt og rent kyllingehus, hvor de skal vokse sig store.

De små kyllinger fodres med foderpiller. De er bittesmå til at begynde med, og så øges mængden efterhånden, som dyrene vokser.

I kyllingehuset på Pahlsbjerg, lidt uden for Brylle, opvokser 250.000 kyllinger hvert år. De kommer til slagtekyllingsproducent Paw Pedersen i hold af mellem 28.000 og 30.200, når de er nyudklækkede hos rugeriet DanHatch. De er altså nul dage gamle. Så bor de her, til de er 33-34 dage gamle, hvorefter turen går til slagteriet.

- Det styrer slagteriet HK Scan /Rose. De ved, når et hold kommer ind, og hvornår de så skal hentes igen. Det ligger fast hen over hele året – ja, så ved jeg også, hvornår jeg skal planlægge ferie og den slags, fortæller Paw Pedersen.

Overtog fra forældrene

Paw overtog sammen med sin hustru Lone Pahlsbjerg fra Paws forældre i 1999. Før da havde han været med til at passe bedriften i 5-6 år. Forældrene havde købt gården i 1971. Først drev de gården med både køer, grise og høns, men i 1987 gik de over til slagtekyllingsproduktion.

Med til gården hører 120 hektar med forpagtning. Paw Pedersen dyrker selv jorden med hvede, raps, vårbyg og frøgræs.

Stille og roligt

Ifølge slagtekyllingeproducenten er det stille og roligt at holde slagtekyllinger. Han får det næsten til at lyde afslappende. Men efterhånden, som snakken går, så er der alligevel mange ting, der skal holdes styr på.

Der skal planlægges og indberettes, der er kontakt til dyrlæger, hvis kyllingerne skulle blive syge. Der skal tages såkaldte sokkeprøver for salmonella og campylobacter et par gange for hvert hold. Og så er der skadedyrsbekæmpelse seks gange årligt, ligesom der skal optimeres på eksempelvis foder og sundhed.

- Rugeriet bidrager med både rådgiver og dyrlæge, slagteriet også med dyrlæge. Økonomien får jeg rådgivning til hos Bo Ellegaard fra LandboSyd i Odense. Og når der er travlhed i marken, så hjælper vores datter til, siger Paw Pedersen.

Der skal være rent

- Den weekend, hvor der skal nye kyllinger ind, der skal alt være tip-top. Der skal vaskes helt ned, renses og lægges nyt strøelse. Der skal være lunt og tørt til de små nye, fortæller han og understreger, at det er en opgave, han selv godt kan lide at styre, for så er han helt sikker på, at han får det, som han vil have det.

- Jeg kan også godt lide det. Ligesom, at jeg også altid lige skal forbi kyllingehuset som det første om morgenen – og som det sidste, når jeg er ude med hunden om aftenen. Der er alarmer på, hvis der sker noget med foder, ventilation og den slags, men jeg har det nu bedst med lige at kigge ind også. Bare for at se, at alt er ok, siger Paw Pedersen.

Han lægger ikke skjul på, at gode, rene forhold for kyllingerne også har betydning for hans bundlinje. At det ikke kan betale sig at gå på kompromis eller at eksperimentere med hygiejne – eller foder.

Årets producent

For nylig blev Paw Pedersen udnævnt af L&F Fjerkræ som årets slagtekyllingeproducent.

- Det er jeg da stolt af. Det betyder jo, at jeg gør noget rigtigt, siger han med et smil og forklarer:

- Det har noget at gøre med, at jeg leverer kyllinger, der har haft en god tilvækst på optimalt foderforbrug, at brystkødet er optimalt, samt at jeg har lav dødelighed blandt mine kyllinger. Jeg lå i toppen af vores Top400 med tre hold i 2020 og med syv ud af otte hold i 2021.

Forbrugerne bestemmer

Paw Pedersens kyllinger er af arten Ross308. De er hurtigvoksende, og han er med på, at flere dyreværnsorganisationer har kritiseret produktionen for at være for hård ved kyllingerne.

- Men du får dem ikke til at vokse ordentligt, hvis du ikke passer dem godt. Kyllingerne produceres altså efter dansk lovgivning, og forbrugerne er jo i sidste ende med til at bestemme, hvad der ligger i køledisken.

Læs også