Traktordemo var alligevel en god idé

Da frustrerede landmænd i november måned demonstrerede i Århus, var bestyrelsen i Landboforeningen Kronjylland imod. På foreningens generalforsamling erkendte man dog, at man havde taget fejl.

Da gaderne i Århus og København den 21. november sidste år lagde asfalt til traktordemonstrationer i kølvandet på minksagen, var meningerne om arrangementet delte i Landboforeningen Kronjylland. Derfor var formand Christian G. Jensen heller ikke at finde blandt de mange frustrerede landmænd i Århus.

Det blev kommenteret, da landboforeningen mandag aften holdt generalforsamling i Søften.

- Jeg fandt ud af, at landboforeningen var imod demonstrationen, og at du (Christian G. Jensen, red.) frarådede, at vi tog med. Du troede, at vi ville lave ballade, lød det fra Jens Erik Østergaard, Langå, der alligevel satte kursen mod Århus til en demonstration, som viste sig at blive et af årets højdepunkter for den østjyske landmand.

- Det var et fantastisk samspil mellem land og by, hvor vi fra landet kom til byen og fik en rigtig god modtagelse. »Vi kan godt forstå, at I demonstrerer. Det er bare så godt, at I viser, hvad I mener«, hørte jeg flere, der sagde. Det var i den grad en demonstration, vi alle kan være stolte af, sagde Jens Erik Østergaard, der opfordrede Christian G. Jensen til at være mere støttende over for lignende tiltag i fremtiden.

- Tror du ikke, vi nogle gange godt må vise vores frustrationer? Vi kan ikke snakke os til alting. Nogle gange er det først, når medierne kommer på, at vi for alvor bliver hørt, lød det fra Jens Erik Østergaard, der da også kunne høre en formand, der siden november har skiftet holdning.

Tog fejl

Allerede i sin beretning, konstaterede Christian G. Jensen, at det var godt, at der var blevet grebet til handling – og at det var foregået på en god måde.

- Faktisk er jeg lidt misundelig på dem, der var med, erkendte formanden, der også gav klart svar til Jens Erik Østergaard.

- Du har ret i, at jeg var meget imod. Men heldigvis har vi nogle stærke folk i foreningen, som gik imod den holdning og tog del i et kanongodt arrangement, som jeg har stor respekt for. Derfor er jeg heller ikke for stærk til at indrømme, at jeg tog fejl, og det bliver formentlig ikke sidste gang, at sådan en demonstration kan blive nødvendig. Men jeg håber aldrig det kommer til at ske igen på baggrund af aflivningen af et helt erhverv, lød det fra Christian G. Jensen.

Ikke kun landbrugsproblemer

Mens traktordemonstrationerne gav en fornemmelse af lidt bedre forståelse mellem land og by, slog Christian G. Jensen fast, at der stadig venter en stor opgave med at få det øvrige samfund til at spille sammen med landbruget, når det kommer til udfordringer i forhold til klima og miljø. For eksempel i forhold til udtagning af landbrugsjord.

- Vi er ikke modstandere af at tage jord ud af produktion, men det skal ikke være bundlinjen hos os landmænd, der skal betale det hele. Det er ikke et landbrugsproblem, men et samfundsproblem, fastslog formanden, der ser samme udfordringer i forhold til drikkevandbeskyttelse.

Her har Århus Kommunes indsatsplaner ved Beder, hvor man har givet landmænd sprøjteforbud, været et fast tilbagevendende punkt i beretningen i de syv år, Christian G. Jensen har siddet som formand.

Mens Landsretten skal afgøre, om det overhovedet er lovligt for en kommune at nedlægge sprøjteforbud, arbejdes der på at afgøre, hvor stor erstatning lodsejerne skal have i tilfælde af et sprøjteforbud.

Her bliver et afgørende punkt, hvordan regningen i sidste ende skal betales, og på netop det punkt gør det en stor forskel, hvorvidt den almindelige borger er villig til at spæde til vandværkernes pengekasse.

I forhold til Indsatsplan Favrskov fremlagde formanden to regnestykker for, hvordan regningen for grundvandsbeskyttelse kan betales. Uden fordelingsnøgle kan det koste en landmand med et årligt vandforbrug på 18.000 kubikmeter 36.000 kroner, mens vandregningen med den foreslåede fordelingsnøgle vil ende på 8.521 kroner. For en forbruger, der årligt bruger 100 kubikmeter, vil regningen gå fra 200 kroner uden fordelingsnøgle til 288 kroner med fordelingsnøgle.

Genvalg til alle

Mens der er nok af politiske sager at diskutere, forløb generalforsamlingen uden det store drama. De fire bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt uden modkandidater, mens regnskabet bød på et rekordresultat på en million kroner.

Hørt på generalforsamlingen

IT-sikkerhed: Jan Winther, administrerende direktør Velas

- I Velas har vi brugt og kommer fortsat til at bruge mange penge på IT-sikkerhed. Vi bliver forsøgt hacket cirka én gang om måneden, og det kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig at tænke på, at nogen en dag skulle få kontrol over vores data og kræve 50 millioner kroner for at frigive dem. Det er også noget, I som landmænd skal være opmærksomme på, da flere og flere begynder at gå efter enkeltmandsejede virksomheder.

Mink: Christian G. Jensen, formand for Landboforeningen Kronjylland

- Jeg har stor respekt for den måde, Tage Pedersen (formand for Danske Minkavlere/Kopenhagen Fur, red.) håndterede situationen omkring minkene efter 4. november. Hold kæft en karisma, og selvom det bestemt ikke var sjovt for nogen, tror jeg alligevel, det lykkedes for minkavlerne at komme derfra på en værdig måde.

Regnskabstal

  2020 2019 Budget 2021
Omsætning 2.317.000 kroner 2.032.000 kroner 2.237.000 kroner
Resultat 1.079.000 kroner 566.000 kroner 487.000 kroner

 

Læs også