»Snart slut med at drikke vand fra hanen«: - Det er noget forbandet sludder

»Snart kan det være slut med at drikke vand fra hanen«.

Sådan lyder den opsigtsvækkende overskrift i september-udgaven af Samvirke, som netop er kommet på gaden, og som udkommer i et oplag på 570.000, og bliver læst af over en million læsere.

I en grundig artikel på over fire sider bliver en lang række af sager om fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet rullet op. Sager som har været omtalt i medierne massivt henover de seneste par år, og som blandt andet førte til, at der i 2019 blev iværksat en massescreening, hvor man undersøgte 263 vandboringer for 415 stoffer.

I artiklen kan man læse, at listen over stoffer, der kan findes i grundvandet, er lang, og »du kan støde på navne som desphenylchloridazon og glyfosat. Det sidste er Danmarks mest brugte sprøjtemiddel«.

Meget få fund af glyfosat

Især glyfosat springer her i øjnene. Data fra den nationale grundvandsovervågning, GRUMO, viser således, at der ikke er gjort et eneste fund over grænseværdien af glyfosat siden 2013, hvor der blev gjort et enkelt fund. I årene før 2013 er der også kun gjort enkelte fund både over og under grænseværdien, kunne jordbrugsakadmikernes fagforenings blad, JAkautelt, nemlig skrive i januar.

I seneste Grumo-rapport blev der sågar ikke engang gjort et eneste fund under grænseværdien.

Siden 2009 – som stikker ud i statistikken – er der kun gjort enkelte fund og både over og under grænseværdien. I 2009 blev der gjort 9 fund over grænseværdien og 28 under. Miljøstyrelsen iværksatte her en undersøgelse for at finde årsagen, men fandt den aldrig.

I perioden 1990 til 2018 er der gjort 22 fund over grænseværdien. Det er altså under et fund om året.

Professor taler om glyfosat

Det er professor på Institut for Vand & Miljøteknologi på DTU, Hans-Jørgen Albrechtsen, som i Samvirkes artikel bringer glyfosat på banen.

- Stoffet skulle binde sig relativt hårdt til jorden og være relativt let nedbrydeligt. Det har producenten sagt i mange år, så det er lidt mærkeligt, at man nu begynder at finde glyfosat i flere og flere målinger, siger han til Samvirke.

Til Effektivt Landbrug bekræfter han, at det er, hvad han har sagt. Han erkender, at udtalelsen er baseret på fundene i 2009, som stikker ud i statistikken, men påpeger, at det jo er blevet fundet også i årene efter. Om end i mindre omfang.

- Jeg er ikke af den opfattelse, at fund af glyfosat er noget, som er stigende inden for de seneste år eller to. Men det er overraskende, at man finder det. Det er min pointe.

- Og for nogle år siden lavede man jo også en undersøgelse, hvor man prøvede at gå alle de fund, som man havde af både glyfosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA igennem. Og ja, det er jo ved at være 10 år siden, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Han fortæller, at der ved undersøgelsen fra Miljøstyrelsen ikke blev fundet nogen entydig årsag til, at der blev fundet glyfosat i grundvandet. Man kunne altså ikke sige, at fundene af glyfosat skyldtes en fejl ved boringerne.

- Så det er jo lidt svært at afvise, at det kommer derned, siger han,

Fra DTU-professoren lyder det, at han tror det vil gavne samfundet og hele debatten om grundvand, hvis den i stedet for at handle om den store katastrofe, hver gang der bliver fundet pesticidrester i grundvandet, kommer til at handle mere om, hvordan man håndterer det.

- Størstedelen af Danmarks befolkning tror i dag, at vi bare pumper grundvandet op, og så ryger det direkte ud i hanen, men det bliver jo behandlet relativt grundigt inden.

- Og når der så dukker en pesticidrest op, så bliver det i pressen behandlet som om, at det er den store katastrofe, hvilket det på sin vis jo også er. Det er lige som om, at på et eller andet tidspunkt, så vil fortællingen om, at vi i Danmark har uforurenet grundvand høre op. For det har vi ikke.

- Men vi har noget vand, der når det kommer ud til forbrugerne, så er det sikkert og godt. Så jeg er ikke bekymret for drikkevandet på den måde, siger Hans Jørgen Albrechtsen.

På forsiden af Samvirke står der, at det snart kan være slut med at drikke vand fra hanen. Er det snart slut med at drikke vand fra hanen?

- Nej, det mener jeg, undskyld mig, er noget forbandet sludder. Der står vist også noget med, at vi er ved at løbe tør for drikkevand i de store byer.

- Og nej det er vi heller ikke. Med de teknologier, som vi har, der kan vi jo til enhver tid sikre os, at der kommer vand ud af hanen i god og sikker kvalitet. Så kan det godt være, at det kommer til at koste lidt mere, men vi står altså ingenlunde i en situation, hvor hverken københavnerne eller danskere snart ikke har noget drikkevand, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

»Det snerper til«

I artiklen i Samvirke fortæller Claus Vangsgaard, seniorkonsulent hos Danva, at når man finder forurening i dag, så kan man stadig i dag finde nye ressourcer, som vandværkerne kan bruge i stedet.

- Men det snerper til – især på Sjælland, hvor trækket på de eksisterende grundvandmagasiner er stort, siger han.

Til Effektivt Landbrug lyder det fra Claus Vangsgaard, at han dog ikke er enig i, at det snart kan være slut med at drikke vand fra hanen.

- Nej, det er det jo ikke. Men der hvor vi har et problem mange steder er med den kvalitative tilstand. Der er steder på Sjælland, hvor ressourcerne er presset til det yderste, og det hænger sammen med antallet af mennesker, der bor der, siger han.

- Og så når der ovenikøbet er forurening, så skal man altså langt ud på Vestsjælland. På den kvantitative side så kan vi dog blive hjulpet lidt på vej af klimaændringerne, der nok giver os noget mere nedbør i fremtiden. Men det hjælper jo ikke på den kvalitative del, siger han.

Fra Claus Vangsgaard lyder det, at de mange fund især er af nedbrydningsproduktet despehnyl-chloridazon, som stammer fra et roemidlet Pyramin, der har været forbudt i over 20 år, samt DMS der mistænkes for at stamme primært fra træbeskyttelse. Det er de stoffer, som i den grad presser vandværkerne.

Han fortæller, at det dog ikke kun er ved København, men mange steder spredt udover landet, hvor der er problemer med at finde nye ressourcer. Specielt Fyn er hårdt ramt af desphenylchloridazon, og det gør det meget vanskeligt at finde nye kildefelter. Endeligt er der jo også nitratbæltet, hvor der ifølge Claus Vangsgaard er problemer med, at store magasiner har et for højt indhold af nitrat, så de ikke kan bruges til drikkevand.

- De fund har virkelig givet store problemer, og vi skal ikke have mange flere lignende overraskelser, så får vi nemlig virkelig problemer. Men grundlæggende er jeg altså optimist. I fremtiden vil vi også kunne finde ressourcer, siger han og henviser her til det kommende ophør mod at sprøjte i BNBO.

Derudover håber han, at der også bliver gjort en indsats for at beskytte de indvindingsområderne.

Vi løber ikke tør

Hos Geus, der står for Grundvandsovervågningen, er bekymringen for, at vi snart ikke kan drikke vandet i vandhanen også til at overse.

- Nej, det tror jeg ikke. Spørgsmålet er så om det bliver urenset vand, men det er jo så en helt anden snak, siger Lærke Thorling, der er chefkonsulent i Geus, og står for grundvandskortlægningen.

Om glyfosat er et stort problem i grundvandet, lyder det fra Lærke Thorling.

- Nej ikke specielt. Det er ikke det stof, som vi går mest op i. Det er det slet ikke, siger hun.

Drik roligt vandet

Hos Landbrug & Fødevarer er der heller ikke overraskende ro i sindet, når det kommer til grundvandets tilstand.

- Det er noget møg, at man har fundet de gamle stoffer. Man kan så glæde sig over, at de er forbudt i dag. Men mange af de stoffer, som man finder i dag, har jo andre anvendelser end fra pesticider. Blandt andet træbeskyttelse, siger Anne Louise Gimsing, chefkonsulent hos L&F.

Om glyfosat i grundvandet som også bringes på banen, lyder det:

- Nej, det er vi overhovedet ikke bekymret for. Af en eller anden besynderlig grund, så var der i 2009 pludselig ni fund over grænseværdien.

- Men kurven faldt jo tilbage igen, siger chefkonsulenten.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35