Fællesskabet er vejen til målet
Landbruget er nødt til at handle i forhold til treparten og kvælstofhammeren, skriver Merete Hjort Pedersen, formand hos Fyns Familielandbrug, i denne nytårsklumme.

Af formand Merete Hjorth Pedersen, Fyns Familielandbrug
Årets første måned blev brugt til at nedsætte fire trepartsgrupper på Fyn, hvor Familielandbruget valgte Arne Vad og Ib Jensen til at udpege potentielle arealer, der kan indgå i konkrete arealomlægningsplaner i det fynske område.
Dette arbejde er forløbet i samarbejde med de to øvrige landbrugsorganisationer på Fyn, DN, udtagningskonsulenter, kommunale teknikere og politiske udpegede byrådsmedlemmer. Landmænd/lodsejere skal betragte disse udpegninger som mulige potentiale arealer, der kan ændre sig i den videre sagsbehandling.
I den følgende tekst beskrives de forskellige procentsatser for at opnå målopfyldelseskravet til kvælstofreduktion.
Grøn Trepart Odense Fjord vedtog 163 procent i målopfyldelse.
Grøn Trepart Lillebælt vedtog 149 procent i målopfyldelse til Lillebælt Syd.
Grøn Trepart Det Sydfynske Øhav vedtog 151 procent i målopfyldelse.
Grøn Trepart Storebælt vedtog 216 procent til Langeland Sund og Storebælt NV 194 procent i målopfyldelse.
»Skudt helt ved siden af« kan man med rette tænke, men ikke alle potentiale planer bliver realiseret.
Altså deltagelse er frivilligt. Men en konsekvens heraf kan blive, at landbruget efterfølgende bliver ramt af den såkaldte »kvælstofhammer«, så udledningen af kvælstof skal reduceres. Problemstillingen går ikke væk. Landbruget skal handle.
I forbindelse med ovenstående udpegning af landbrugsjord til arealomlægningen har vi besluttet at arbejde tættere sammen på Fyn, og derfor er Fyns Familielandbrug gået ind i konstruktive og frugtbare samarbejdsrelationer med Patriotisk Selskab og L&F Centrovice.
Internt i Fyns Familielandbrug og Rådgivningsselskab LRS fik organisationen ny direktør i juni. Rikke Kyhn blev udpeget til at videreføre jobbet efter direktør Børge Sørensen, der valgte at forlade jobbet efter 13 år i LRS.
Udfordringerne står i kø
Landbruget og forskere leder efter klimaværktøjer, der kan tages i anvendelse bredt i erhvervet. Målet er CO2-reduktioner i stald og mark, så erhvervet kan levere de vedtagne klimareduktioner. Ikke alle værktøjer har været uden problemer at tage i anvendelse – her tænkes blandt andet på Bovaer, der har skabt store udfordringer hos flere mælkeproducenter.
Endelig er den nye kvælstofreguleringsaftale faldet på plads. Fremover skal kvælstof tildeles jordbruget efter en målbaseret opgørelse i dræn- og kystvand til en såkaldt kvælstofudledningskvote. Denne kvote beregnes gennem en VISA-model 75 procent - Flad model 25 procent.
Landbrugets ønske var ren VISA-model, hvor kvælstofberegningen blev fordelt ligeligt i hele oplandet i forhold til kvælstofbelastningen i kystvandområdet, hvor der er behov for en kvælstofreduktion for at opfylde målsætningen.
Det er en meget kompliceret aftale, der skal indarbejdes ved den igangværende planlægning i planteproduktionen. Kvælstofreguleringsmodellen træder i kraft 1. januar 2027 med virkning tilbage fra ´den 1. august 2026 – normalt høstår. I politikernes verden begynder »Høståret« nu 1. januar. Nye tider i plantebruget.
Udfordringerne for landbrugserhvervet står åbenbart i kø. TV2 har vist en dokumentar, Hvem passer på grisene, med stærke og voldsomme billeder. Dyrevelfærd som vist må ikke finde sted i griseproduktionen eller andre steder, hvor vi har dyr i vores varetægt.
Spørgsmålet er, hvordan er vi kommet dertil, »at der godt kan fifles i omgangen« med vores husdyr? Er den danske samfundsstruktur kommet under pres? Kendskabet til hinandens liv og hverdag blevet for langt væk?
Dialogen er blevet væk, man har nok i sig selv, manglende respekt for hinandens sociale ståsted er ligeledes væk? Hvor er fællesskabet?
Det er netop fællesskabet, der er vejen til målet.
Glædelig jul og godt nytår.
/ forkortet af red.







































