Sidste frist for kartoffelmelsfabrikken:: 1. oktober er skæringsdatoen

– Det er nu eller aldrig! Gå hjem og få sendt jeres tilsagn med et areal, og få også fat i naboen. 

- Det er en super god og bæredygtig idé for planteavlere.

- I tjener for lidt på traditionel planteavl. Derfor skal I melde ind på dette her perspektivrige projekt til gavn for jeres bedrift og fynsk landbrug.

Opfordringer var der nok af, da bestyrelsen bag en eventuel kommende kartoffelmelsfabrik havde inviteret til informationsmøde om projektet på Sanderumgaard. Ovennævnte udpluk fra mødet er henholdsvis fra planteavler Lau Hvid Hansen, Hårslev, der er direktør i selskabet K&H Fyn ApS, fra virksomhedsrådgiver Lene Nygaard, Patriotisk Selskab, og landbrugskundechef Brian Berntsen, Danske Bank, som med denne opfordring gav sin personlige holdning til kende overfor landbruget.

7.000 hektar er målet

De knap et halvt hundrede tilmeldte fynske landmænd, en håndfuld kartoffeldyrkere fra jyske kartoffelmelsfabrikker, og øvrige interesserede gæster fik i det stilfulde mødelokale på herregården en grundig orientering om projektet, der blev født for godt to år siden af Centrovice.

- Vi er nu så langt i processen, at vi skal have afklaret, om fabrikken har en gang på jorden. Derfor har vi sat fristen til her 1. oktober, hvor der skal være tilsagn om mindst 6.500 hektar og gerne 7.000 hektar.

Det er grundlaget for, at vi skal kunne arbejde videre med planerne, eller det hele skal droppes ved den ekstraordinære generalforsamling den 22. oktober, lød det fra Lau Hvid Hansen.

Behov for 150 dyrkere

Han og de øvrige i bestyrelsen tror på, at målet nås. Det skyldes ikke mindst interessen for projektet på den anden side af Storebælt.

- Vi havde i går (den 8. september) et tilsvarende informationsmøde med endnu flere deltagere og stor spørgelyst. Derfor er vi fuld af optimisme, understregede direktøren og gentog opfordringen til nøje at overveje denne mulighed for dyrkning af denne højværdiafgrøde.

47 fynske landmænd er medlem af K&H ApS med tilmeldt omkring 1.500 hektar. Lau Hvid Hansen vurderer, at der bliver behov for omkring 150 dyrkere med arealer på 20-50 hektar hver, for at produktionsgrundlaget på 7.000 hektar eller 300.000 tons melkartofler årligt bliver en realitet.

Fabrikken til Sjælland?

På mødet blev der både gennemgået fordele og ulemper ved den nye afgrøde på Fyn – og Sjælland.

På positivsiden tæller en ny, moderne fabrik, som med kendte teknologier effektivt kan forarbejde de mange kartofler til det attraktive kartoffelstivelse og -protein, hvor efterspørgslen på verdensmarkederne tilmed er stigende. 

Placeringen af fabrikken, der er budgetteret til at koste 570 millioner kroner, afgøres af logistik, og hvorfra melkartoflerne kommer fra.

I den forbindelse nævnte Lau Hvid Hansen, at der arbejdes med regulering i forhold til transportafstandene, men at den store interesse fra Sjælland kan få indflydelse, så fabrikken måske skal rykkes over på den anden side af Storebælt.

Attraktiv afgrøde

Positivt er det ikke mindst for avlerne, at kartofler både er en givtig afgrøde, men også godt i forhold til sædskiftet.

- Der skal blot være to kartoffelfrie år, men tre-fire år er optimalt for jorden. Til gengæld kan der så ikke længere dyrkes spinat på arealerne, nævnte Henrik Terp, der er med i bestyrelsen og som driftsleder på Sanderumgaard, hvor 250 hektar ud af markplanen på 850 hektar er med kartofler, har stor erfaring med kartoffeldyrkning.

Måske med undtagelse af svære JB7 eller JB8 arealer ser han gode muligheder for en kommende fynsk kartoffeldyrkning.

- Der er masser af egnede og jomfruelige arealer til kartoflerne. Derfor er der potentiale på mindst 20.000 kroner i dækningsbidrag pr. hektar, understregede dagens vært og nævnte, at god jord er garant for en højere stivelsesprocent.

Brug af Reglone er ikke aktuelt for melkartofler, ligesom Henrik Terp nævner, at vanding ikke er afgørende for kartoffeldyrkningen.

- Vi kan kun vande omkring 20 procent af vore arealer, og naturligvis skal omkostningerne holdes op mod det merudbytte, som kan hentes ved vandingen. 

Erstatter ærter og sukkerroerne

Initiativtagerne i bestyrelsen erkender dog, at der også er en række udfordringer, inden en ny fabrik kan blive en realitet.

- For det første skal vi have tilstrækkelige tilsagn med indskud af 10.000 kroner her senest 1. oktober. Dernæst skal finansieringen også på plads, men her har vi allerede fået mange positive tilkendegivelser.

Samtidig er der muligheder for at søge EU-midler, ligesom vi vil kunne benytte grøn energi til fabrikken, fortalte bestyrelsesmedlem Dennis Stentebjerg Hansen, Hofmansgave.

Desuden vil en sådan storstilet kartoffeldyrkning kræve tilstrækkeligt med læggemateriale, ligesom det vil kræve, at avlerne tilegner sig viden på dette nye felt.

- Vi har her på Fyn mistet både konservesærter, grøntsager og sukkerroerne. Derfor er dette en unik chance og med masser af perspektiver. En sådan fabrik vil blive til gavn for os landmænd, hvis de vi gør det rigtigt. Derfor er det os, som skal sidde for bordenden, og ikke eksterne investorer, som vi oplever det i for eksempel biogasselskaberne, understregede Lau Hvid Hansen, der sammen med de øvrige i bestyrelsen nu venter spændt på tilbagemeldingerne frem til skæringsdatoen 1. oktober.