Trods sine kun 30 år, har Lasse Christensen dyrket kartofler næsten hele sit liv. For snart to år siden overtog han halvdelen af sine forældres virksomhed, Stormgård Vildmose Kartofler.
Sæsonen i marken er slut. De sidste par hektar med spisekartofler måtte Lasse Christensen harve op.
- Jeg ved ikke, om det var den rigtige beslutning. De øverste havde fået frost og de nederste for meget vand, så jeg var bange for, de ville lave for meget ballade på lageret, fortæller 30 årige Lasse Christensen, som 1. januar sidste år overtog halvdelen af Stormgård Vildmose Kartofler I/S i St. Vildmose ved Aabybro. Resten ejer forældrene Marianne og Aage Christensen.
Stormgård driver 275 hektar jord hvoraf hovedafgrøden er stedets omkring 80 hektar med spisekartofler. Herudover producerer de selv deres egne læggekartofler på 15 hektar jord foruden hvede og maltbyg samt lidt forsøg, i år med asparges jordskokker.
- Vi har kornafgrøder på grund af sædskiftet, for korn er overhovedet ikke vores spidskompetence, til gengæld kan vi alt det med kartofler på fingerspidserne, fortæller Lasse Christensen.
Pløjefri dyrkning
Stedet drives konventionelt og næsten alt i marken ordnes selv med en begyndende forkærlighed for pløjefri dyrkning. Denne sæson har kun 10-15 procent været under plov.
Det giver en anelse mere frasortering, samme udbytte og måske allervigtigst en langt mere tjenlig jord, oplever Lasse Christensen. Men pløjefri dyrkning kræver et godt sædskifte. På Stormgård køres der en tre-års rotation, hvor en del af jorden lejes ind de år, der er kartofler på den. Det alene er ikke nok mod diverse sygdomme, derfor går Stormgård meget op i efterafgrøder og forskellige bejdsemidler, herunder en stadig større del biologiske bejdsemidler, foruden et stort fokus på sorter.
Over de seneste år har man skiftet ud i nogle af sorterne, med et tilfredsstillende resultat. Lasse har gjort op med tanken om »at den sort har vi altid haft«, fordi han har oplevet nye sorter med et tilsvarende udbytte, som samtidig har kunnet hamle op sygdomsrisikoen og vigtigst af alt skindfinish og den gode smag.
I år har sorterne været Solist, Cascada, Folva, Gala og Miss Blush, som er en specielsort med rød og hvid broget skræl.
Dræn er altafgørende
Selvom Vildmosens velkendte spagnumjord giver kartoflerne deres helt unikke kvalitet med en tynd skræl og god smag, er mosen ikke uden udfordringer.
- Vi avler typisk ikke store udbytter herude og vores største udfordring er vand, derfor bruger vi rigtig mange penge på at dræne. Vi budgetterer hvert år med 150.000 kroner til dræning, siger Lasse, som sidste år brugte noget mere, nemlig 400.000 kroner på at dræne.
- Det koster, men det lønner sig. Det er selvfølgelig træls, den dag regningen kommer, men omvendt sidder man fast går der hurtigt 2-3 timer, inden man er kørende igen og så har man 10 mand til at stå stille og det løber hurtigt op i tabt udbytte og tidsspilde, fortæller Lasse, som på årsbasis har ansat 4 mand og op i mod 14 mand, når kartoflerne tages op, vaskes, pakkes og hentes af vognmanden samme dag, samtidig med at der skal høstes og sås kornafgrøder. Fra 1. september begynder Stormgård at lægge kartofler på lager.
20 procent svind
Lige nu er der kartofler så langt øjet rækker på Stormgård. De er stablet i kasser i seks lag og fylder omkring 2.000 kvadratmeter på lageret. Herudover går der adskillige kvadratmeter til pakkeri, sortering, indlagring og kassefyldning.
Ordrerne ringer ind hver morgen, hvorefter Lasse briefer medarbejderne om hvad, der skal pakkes i dag. Sådan fortsætter det ind til maj, hvor lageret er tomt og der forventeligt er solgt 35.000 tønder kartofler.
Kvalitetskontrollen er høj ved Stormgård Vildmose Kartofler, der som de første kartoffelavlere i Danmark blev Global G.A.P certificeret tilbage i 2006. En certificering, som blandt andet betyder 100 procent sporbarhed fra jord til bord.
Kvalitetskravene betyder også, at rigtig mange kartofler aldrig når frem til vognmanden. Måske er de ramt af sygdom eller også er de ikke lige så runde og ensartede, som det kræver for at blive sendt afsted med »Stormgård-navnet på siden«.
Der er årligt omkring 15-20 procent svind. Det er blandt andet lagersvind under tørring og frasortering på grund af de høje kvalitetskrav. Disse kartofler sælges fortrinsvis som kofoder, men Stormgård arbejder på alternative afsætningsmuligheder.
2019 – normal sæson
Lasses første sæson som medejer af virksomheden, 2018, blev historisk for både Stormgård og de øvrige seks kartoffelavlere i mosen.
- Vi kom fra et 2017, hvor der var så vådt, at vi måtte lade 25-30 procent af kartoflerne sidde i marken, til en tørke i 2018, som drillede både i marken og på pakkeriet, hvor der kom rigtig mange små jordklumper med ind, forklarer Lasse.
I år har Stormgård oplevet mere normale forhold.
- I år vil jeg sige, at vi har haft en normal sæson. Der er kommet meget regn, men det er først blevet kritisk med at køre i marken fra uge 42 og der var vi så småt i gang med at tage de sidste kartofler op. Så alt i alt en tilfredsstillende sæson med udbytter lige over middel i både korn og kartofler – sammen med en god kvalitet, lyder det.
Overtager alt i 2023
1. januar 2023 overtager Lasse Christensen den sidste halvdel af virksomheden. Det er i hvert fald den foreløbige plan. Egentlig er han uddannet rustfri klejnsmed og tog først efterfølgende på landbrugsskole og blev agrarøkonom.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg aldrig har tænkt over, om det her er det rigtige også selvom jeg faktisk har en stærk tro på ting og mine egne evner. Men hvorfor skulle det ikke gå? spørger Lasse, som tilbage i 2011 indgik i virksomhedens gårdråd.
- Det har givet mig en enorm ballast og erfaring og så har det faktisk været ret trygt, at vi fra start har lavet et strategiforløb for udviklingen af virksomheden, fortæller Lasse Christensen.
Lasses oplevede, at sin oprindelige bank ikke havde den store passion for videre udvikling af virksomheden, og viste heller ikke stor interesse for et generationsskifte til trods for en god opsparing i hånden, og en klar plan for fremtiden. Det var bank nummer to derimod ikke et sekund i tvivl.
- Jeg spurgte Danske Bank og de har været med fra start. De har troet på mig og projektet og vi har et rigtig godt samarbejde.
Stormgård har brugt Realkredit Danmark.
- Det kan være farligt at lægge alle æg i den samme kurv, der er for og imod og sådan er det med alt, men med et godt og gensidigt samarbejde og os som virksomhed lever op til forventningerne, er jeg meget tilfreds, siger Lasse Christensen.
Fremtiden byder på andet
Kigger Lasse ind i kartoffel-krystalkuglen er han overbevist om, at fremtiden på Stormgård kommer til at betyde færre og færre ikke-vaskede kartofler, men derimod langt flere vaskede kartofler.
- Forbrugerne vil have det nemt og vi sælger flere og flere vaskede kartofler, fortæller Lasse.
Han er heller ikke afvisende for, at han på sigt også kommer til at dyrke for eksempel gulerødder, jordskokker eller andre rodfrugter.
Læs mere om Pløjefri dyrkning
Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.
Læs mere her