Vi byder foråret velkommen – lyset vender tilbage, og dagene bliver længere. Netop nu er det tid til at rette blikket mod fasaner og agerhøns og spørge os selv: Kan vi gøre noget for at styrke deres livsbetingelser? Og ja, det kan vi, og fodring kan være en del af løsningen.

Fodring af hønsefugle er vigtigt, men fodring kan aldrig opveje et dårligt levested. Har vi ikke dækning, insektrige brakstriber, varierede markkanter og trygge opholdssteder, hjælper selv den bedste fodring kun midlertidigt. Derfor bør terrænplejen altid komme først, så det sikres, at der et naturligt fødegrundlag. Fodring er et supplement, ikke en erstatning.

Fodring af markvildt har lange traditioner i dansk jagtkultur. Men tradition alene er ikke nok. Hvis vi tager Danmarks Jægerforbunds natursyn alvorligt, skal fodring ske på naturens og vildtets præmisser med respekt for økosystemet og med målet om sunde, selvreproducerende bestande.

Vanskelige livsbetingelser

For udsatte fugle er fodring en nødvendighed af dyrevelfærdsmæssige og etiske årsager. Men også for vilde bestande kan en målrettet og ansvarlig fodring gøre en forskel. Den kan være med til at hæve bæreevnen på terræner, hvor fødeudbuddet er den begrænsende faktor og dermed sikre, at hønerne går ind i yngletiden med god kondition.

I et land som Danmark, hvor landbrugsdriften er intensiv og levesteder mangler eller er forringede, er der behov for en hjælpende hånd til markvildtet i form af fodring.

Agerhøns og fasaner har eksempelvis særdeles vanskelige livsbetingelser på grund af landbrugsdriften, især i sommerhalvåret, hvor adgangen til insektføde er meget vigtig for kyllingernes overlevelse. For de voksne fugle kan fodring medvirke til bedre vilkår i tider med fødeknaphed.

Fra England ved vi, at fodring af agerhøns og fasaner har stor betydning for deres reproduktion. Det samme gælder en række andre fugle i det åbne land, som er trængt af intensivt jordbrug og ændret arealanvendelse.

Fodring med omtanke

For agerhønen og fasanhønen er adgangen til tilstrækkelig vinterføde afgørende for forårets reproduktion. En stærk høne lægger flere og bedre æg, og det kan i sidste ende aflæses i større og tidligere kuld.

Vinterfodring med eksempelvis hvede kan derfor hjælpe bestandene af agerhøns og fasaner til at gå den kommende ynglesæson i møde i god foderstand. For at opnå den ønskede effekt skal fuglene fodres fra det sene efterår frem til foråret.

Skal vi fodre, skal det ske med omtanke. Foderpladsen bør placeres, så fuglene kan opholde sig skjult, mens de æder. Fodermængden skal tilpasses, så der enten spises op dagligt, eller så automaterne aldrig løber tør. Og udstyret skal stå diskret i landskabet – malet i naturlige farver og placeret, så det ikke skæmmer

En af de største faldgruber er rotter. Uhensigtsmæssig fodring kan tiltrække skadedyr og øge risikoen for sygdomsspredning, herunder fugleinfluenza. Derfor skal fodring på jorden altid ske, så foderet ædes op inden for kort tid, og fodertønder bør være afskærmede, så vi undgår utilsigtet fodring af hjortevildt.

Tidspunktet er også afgørende. Netop nu, hvor fuglene skal opbygge kondition frem mod æglægning, giver en målrettet indsats mening.