Af Johannes Frandsen, forretningschef, Seges

»Jeg kunne aldrig finde på at arbejde på en bedrift uden DMS«.

Sådan var der for et par år siden en ung kvægelev, der sagde til mig på Agromek. Elevens holdning understreger, at brugen af digitale værktøjer i landbruget ikke kun handler om at øge effektiviteten, lette økonomistyringen og optimere ressourceforbruget.

Som landmand skal du nemlig også geare op på den digitale front, hvis du vil gøre din bedrift attraktiv som arbejdsplads for de yngre generationer.

Som i alle andre brancher opfatter unge medarbejdere i landbruget det som en selvfølge, at de kan benytte digitale værktøjer på arbejdspladsen. Det gælder naturligvis kontorets PC, som de kan bruge til eksempelvis registrering og opfølgning på nøgletal i produktionen.

Men det gælder i endnu højere grad mobilen, som de unge forventer at kunne bruge til alt fra at tjekke data om den enkelte ko til at få overblik over behandlinger i marken.

Drop papirlisterne

Unge medarbejdere er født i en digital verden, hvor mobiltelefonen har været deres livline til vennerne, fra de var helt små. Gennem hele deres skoletid har de benyttet digitale værktøjer i undervisningen, og de færdes hjemmevant i brugen af alle former for devices.

Derfor nytter det ikke, at du beder dem om at lave lister eller udfylde detaljerede skemaer på papir, hvis de hurtigere og lettere kan gøre det samme på en smartphone. Du får nok heller ikke en pris som årets bedste arbejdsgiver, hvis du gentagne gange beder dem om at skrive små gule sedler med registreringer, som de kunne have tastet direkte ind på mobilen i stalden eller i marken.

I værste fald risikerer du, at de skifter til en anden bedrift, der er mere i øjenhøjde med unge medarbejdere på den digitale front.

Styrker motivationen

Udover at gøre arbejdsdagen lettere for de unge medarbejdere har de digitale værktøjer en anden fordel, som er nok så væsentlig: De motiverer dem på en måde, som tavler og papirskemaer aldrig kommer i nærheden af. Det skyldes, at værktøjerne giver de unge øjeblikkelig feedback på de produktionsresultater, som de er med til at skabe i hverdagen.

Et godt eksempel er kvægprogrammet DMS, som viser status på udvalgte kritiske målepunkter på bedriften med en grøn, gul eller rød markering. Farverne synliggør med afsæt i de nyeste, opdaterede data, om bedriften har nået målet for hvert punkt, eller om der stadig er noget at arbejde med.

Dermed kan de ansatte let at aflæse, om en indsats har haft effekt, eller om der fortsat skal arbejdes med et område. Begge dele er noget, som mange unge medarbejdere sætter stor pris på i deres arbejdsliv.

Ikke kun de unge

Jeg er med på, at jeg sætter det på spidsen i forhold til de unges digitale præferencer. For der er naturligvis også masser af modne folk som mig selv, der sætter pris på de fordele, som de digitale værktøjer giver. Og der er uden tvivl også unge mennesker, som er mere fans af håndskrevne papirer end handy mobilapps.

Det ændrer dog ikke ved, at der er kamp om medarbejderne i landbruget, og at digitalisering er noget af det, som gør en bedrift attraktiv som arbejdsplads. De digitale værktøjer er kort sagt en vigtig del af det, der på nudansk kaldes employer branding – altså at gøre arbejdspladsen tiltrækkende over for nye medarbejdere.

Så hvis du ikke allerede er i gang, er det med andre ord på høje tid at fyre op under de unge med digitale værktøjer. Og du behøver ikke gå all in på det digitale på én gang – start med et program eller to og få nogle erfaringer, før du går videre.

Og den unge kvægelev? Ham har jeg aldrig mødt siden. Men jeg vil vædde på, at han står i stalden og har fuld gang i mobilen, mens du læser disse linjer.