Pas på: Højesteret skærper vurdering for arbejdsudleje i en ny dom
Benytter man fremmed arbejde i sin landbrugsbedrift uden at indeholde A-skat og AM-bidrag, løber man en stor risiko.

Sonja Sørensen, senior tax manager, Seges.
Af Sonja Sørensen, senior tax manager, Seges
Højesteret har i en helt ny dom skærpet vurderingen af, hvornår brugen af fremmed arbejde kan anses for arbejdsudleje.
Når brugen af fremmed arbejde bliver anset for at være arbejdsudleje, bliver den virksomhed som har fået arbejdet udført gjort ansvarlig for AM-bidrag og A-skat.
Det kan resultere i store ekstraregninger.
Skattestyrelsen kan gå flere år tilbage og beregner AM-bidrag og A-skat af den fulde kontraktsum medmindre man kan oplyse den løn der er modtaget af de udenlandske arbejdere.
I de fleste tilfælde vil det være umuligt at fremskaffe disse oplysninger ligesom det heller ikke vil være muligt at inddrive beløbet helt eller delvist hos de udenlandske virksomheder eller ved arbejderne.
Det må anses for sandsynligt, at Skattestyrelsen på baggrund af Højesterets dom vil forøge kontrollen af brugen af fremmede arbejde.
SEGES opfordrer til at alle der bruger fremmed arbejdskraft uden at indeholde AM-bidrag og A-skat får gennemgået forholdene af deres økonomikonsulent eller revisor, for så vidt mulig at sikre sig mod sådanne krav fra Skattestyrelsen.
Den konkrete sag
Dommen fra Højesteret handler om en planteskole, der havde indgået kontrakter med udenlandske virksomheder om okulation, podning, tilbinding, voksning og nedklipning af roser og frugttræer.
Sagen angår, om planteskolen skulle have indeholdt AM-bidrag og A-skat af de vederlag, som var betalt til de udenlandske virksomheder for det udført arbejde. Hvis forholdet kan anses for at være arbejdsudleje er det planteskolen, som i skatteretlig henseende skal anses for den reelle arbejdsgiver og som derfor er ansvarlig for indeholdelse af AM-bidrag og A-skat.,
Sagen var tidligere afgjort af Vestre Landsret som havde fundet at der ikke var tale om arbejdsudleje idet det pågældende arbejde var tilstrækkeligt udskilt fra det øvrige arbejde med produktion af roser og frugttræer og at de udenlandske kontraktparter reelt - og ikke kun formelt - bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.
Højesteret tillægger ikke, i modsætning til Vestre Landsret, kontrakternes bestemmelser om, at den udenlandske virksomhed har ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet, betydning. Højesteret finder der er tale om arbejdsudleje, navnlig pga., at det oplyste om karakteren af arbejdet sammenholdt med, at arbejdet blev udført på planteskolens roser og frugttræer og med planteskolens vegetative materiale, peger i retning af, at de udenlandske kontraktparter ikke i realiteten har båret den væsentligste del af ansvaret og af den økonomiske risiko for det udførte arbejde.
Fortsat muligt
Der vil fortsat være situationer, hvor man kan anvende udenlandsk arbejdskraft, uden at dette medfører pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Der kan for eksempel være tale om udførsel af entreprise arbejde der ikke er omfattet af virksomheden drift (hvis f.eks. en landmand indgår entreprisekontrakt om en tilbygning eller lignende).
Derudover skulle det fortsat også være muligt at indgå entreprise kontrakter om arbejdsopgaver der er en del af virksomhedens kerneydelse, såfremt arbejdet er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds arbejde.
Den aktuelle dom fra Højesteret viser imidlertid, at det er meget vanskeligt at opfylde betingelserne for at sådant arbejde kan anses for tilstrækkelig udskilt.
Det der er afgørende i denne sag og som også har været afgørende i andre sager er om den udenlandske virksomhed reelt kan antages at have ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet.
Det skal imidlertid også bemærkes at der i den pågældende sag heller ikke var konstateret eksempler på at de udenlandske virksomheder var blevet gjort ansvarlig for fejl eller mangler ved arbejdet. I praksis har det vist sig vanskeligt om ikke umuligt at udskille arbejde af meget enkel karakter.
Skal bære ansvaret reelt
Det afgørende er altså, at såvel indholdet af kontrakterne, som de faktiske forhold viser, at de udenlandske kontraktparter reelt - og ikke kun formelt – bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet. Jo enklere arbejdsopgaver, jo mindre er det reelle ansvar, og jo vanskeligere er det at sandsynliggøre, at den udenlandske entreprenør har et reelt ansvar og risiko.

- Jo enklere arbejdsopgaver, jo mindre er det reelle ansvar, og jo vanskeligere er det at sandsynliggøre, at den udenlandske entreprenør har et reelt ansvar og risiko, skriver skatteeksperten Sonja Sørensen på baggrund af Højesterets-dommen.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.