Pas på med gaver og boafgiften
Myndighederne ser ikke med milde øjne på kreative krumspring på omgåelse af afgiftsreglerne.
For cirka en måned siden faldt der dom i en sag i Højesteret, der – igen – slog fast, at myndighederne ikke ser med milde øjne på forsøg på omgåelse af reglerne om gaver, gaveafgift og boafgift (det, der tidligere hed arveafgift).
Sagen er i korthed, at der som bekendt er mulighed for at yde afgiftsfri gaver til livsarvinger (børn, børnebørn etc.) samt til svigerbørn. I 2023 er den afgiftsfri grænse for gaver 71.500 kroner til livsarvingerne, og i 2024 forhøjes beløbet til 74.100 kroner.
Hvis man udnytter denne mulighed for at give gaver, kan man over en årrække overføre helt pæne beløb til sine børn og børnebørn med flere, og derved undgå at skulle betale gave- eller boafgiften på 15 procent.
Sagen, der blev afgjort i Højesteret, angik en ældre mand, der var alvorligt syg. Den ældre mand aftalte med sin søn, at sønnen – der havde fuldmagt fra faderen – skulle overføre penge (inden for den afgiftsfri grænse) fra faderens konto til børnebørn og svigerbørn.
Pengene blev overført to dage før, faderen afgik ved døden. Både skifteretten, Landsretten og Højesteret nåede frem til, at der var tale om såkaldte »dødslejegaver«, som skulle medregnes i dødsboet og ved beregning af boafgift.
Det kom frem under sagen, at den ældre mand og hans familie var klar over, at hans tilstand var kritisk, og efter de helbredsmæssige oplysninger lagde Højesteret til grund, at den ældre mand måtte have været klar over, at hans død var ret nært forestående. På den baggrund blev gaverne anset som dødslejegaver efter arvelovens regler, og gaverne skulle derfor indgå ved beregning af boafgift.
Helt lovlige måder
Afgørelsen i sagen fra Højesteret følger reglerne i arveloven og i lovgivningen om boafgift og illustrerer, at man ikke i alle situationer kan regne med, at gaver inden for de afgiftsfri grænser holder for en nærmere prøvelse, også selvom der ikke i den konkrete sag er noget, der tyder på, at den pågældende familie bevidst har gjort noget for at omgå reglerne.
Andre har dog gjort mere eller mindre kreative krumspring for at udnytte disse regler til det yderste, og gang på gang er det blevet stemplet som omgåelse af afgiftsreglerne.
Der kan være tale om sindrige ordninger med kombinationer af gaver og gældsbreve for at konstruere gældsforhold, som på papiret nedbringer boafgiften, men hvis man etablerer et gældsforhold, hvor en arving har et beløb til gode hos arveladeren, så skal der være realitet bag, og altså ikke en form for pengekarrusel – alene oprettet med det formål at undgå gaveafgift eller boafgift.
Der er imidlertid andre og helt lovlige måder at bruge reglerne om afgiftsfri gaver, også i forbindelse med overdragelse af fast ejendom og generationsskifter. Som med alt andet kræver dette dog grundig overvejelse og kyndig rådgivning.