På toppen af en forhøjning i det åbne marsklandskab uden for Møgeltønder ligger gården Nørre Sødam. I dag er den højtbeliggende placering alene en smuk og idyllisk ramme, men i 1764 – da gården blev bygget – var placeringen en livsnødvendig foranstaltning.

Gården er en værftgård – ikke at forveksle med et værft, hvor der bygges skibe, men med reference til det tyske ord warft, som er en kunstig anlagt banke i det flade, åbne og vidtstrakte landskab.

Længe inden der blev etableret diger og afvanding i dette område, var værfterne datidens form for klimasikring. Her på toppen af de op til fire meter høje værfter lå egnens gårde beskyttet mod oversvømmelser og stormfloder.

Søndag den 29. oktober inviteres alle interesserede til åbent hus.

Søndag den 29. oktober inviteres alle interesserede til åbent hus.

Et af verdens fineste naturområder

I dag er området ikke længere på samme voldsomme måde underlagt havets kræfter, og langt de fleste af disse unikke værftgårde, som på dansk jord kun findes i Tøndermarsken, er forsvundet. Der findes stadig omkring 60 værfter, og på et af de ældste værfter fra 1200-tallet ligger Nørre Sødam.

- Med restaureringen og nyindretningen af Nørre Sødam har vi bevaret en yderst sjælden repræsentant for denne særlige egnsbyggeskik, som har så stor betydning for den samlede miljømæssige værdi i Tøndermarsken. Restaureringen og bevaringen af Nørre Sødam er samtidig med til at understøtte en i forvejen positiv udvikling i et område, der hører til blandt verdens fineste naturområder, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør Peter Cederfeld.

Traditionen med at bygge gårde på værfter stammer fra 1100-tallet, hvor friserne indvandrede til Tøndermarsken. I begyndelsen blev gårdene anlagt på naturlige moræneknolde i marsken og senere på værfter, der lå som små kunstige øer i det flade og åbne landskab. Når marsken lå oversvømmet, kunne beboerne sejle rundt mellem hinanden.

En klimatilpasset egnsbyggeskik

Det er ikke alene beliggenheden på toppen af et værft, som gør Nørre Sødam unik. Den firelængede gård, hvor de fire længer samler sig om et lukket gårdrum, udgør med sin byggestil og sin konstruktion også et velbevaret eksempel på en typisk vestslesvigsk gård.

I gården er bevaret to meget egnsspecifikke og – med et moderne ord, »klimatilpassede« – tømmerkonstruktioner, der er udviklet gennem generationer som et værn mod det barske klima. Gårdens lade er opført i en såkaldt højremskonstruktion, og i stuehuset findes endnu de synlige rester af en tagbærende bjælkekonstruktion.

Med de to konstruktioner var det ikke gårdens mure, som bar det store sammenbyggede stråtag, men derimod solide stolper og bjælker, og det betød, at selv om al murværk blev skyllet bort ved en stormflod, ville gårdens skelet og stråtag ikke styrte sammen.

Et stykke unikt dansk bygningskultur

Med restaureringen både inde og ude er de unikke bevaringsværdier i Nørre Sødam igen bragt for dagens lys. I den tidligere kostald og hestestald er der gjort klar til Bed & Breakfast, og dermed kan nogle af de mange turister, som hvert år besøger Tøndermarsken – et af verdens fineste naturområder – opleve at bo midt i et stykke unikt dansk bygningskultur.

Nørre Sødam indgår i dag i Realdania By & Bygs samling af flere end 60 historiske ejendomme, som tilsammen repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år. Hver især er ejendommene med til at fremme og levendegøre bygningskulturen og formidle de mange fortællinger om Danmark og danskerne, som historiske huse over hele landet gemmer på.

Om Nørre Sødam

Den nuværende gård er fra 1700-tallet. Laden kan dateres til 1764. Overleveringer fortæller, at en del af stuehusets bærende konstruktion angiveligt skulle stamme fra en over 400 år gammel fiskerhytte. Årstallet 1554 skulle efter sigende være ridset ind i en af husets bjælker.

Nørre Sødam, som blev fredet i 1950, er opført i vestslesvigsk byggestil med fire sammenbyggede længer, der er grundmurede og står i rød, blank mur. Alle tage er stråtækte med trekvartvalmede gavle og mønning af tørv.

Gården er en af de få tilbageværende marskgårde med den egnskarakteristiske tagbærende bjælkekonstruktion, som ses i stuehusets stuer: En syv fag kraftig rem hvorpå bjælker og tagværk hviler. Remmen er så kraftig, at den kan bære tagkonstruktionen. Laden er opført i den såkaldte højremskonstruktion. I stedet for ydervæggene er det højremmen, som bærer det store tag.