Fynsk kødkvægavler om støtteordning: - Det er blot endnu mere bureaukrati

I de seneste to år har det været et krav på baggrund af EU-regler, at en vagtembedsdyrlæge skal overvære aflivning af et slagtedyr eller nødslagtning af kvæg, svin, får eller andre dyr. Tidligere kunne det eller de pågældende dyr blive tilset dagen før af dyrlægen, der så med en attest gav tilladelse til aflivningen senest 24 timer senere. Med den nuværende ordning skal landmanden sørge for, at både dyrlægen og slagteren og måske en hjælper og ejeren selv møder frem samtidig.

- Det kan være en stor opgave at få det koordineret, og samtidig giver det uro blandt kreaturerne, som ofte går på afsides arealer. Med den gamle ordning kunne slagteren, eller for mit eget vedkommende jeg selv tage ud næste dag og i ro og mag skyde dyret, fortæller Jørgen Andersen, som sammen med hustruen Susanne har omkring 150 stykker skotsk højlandskvæg, der afgræsser flere østfynske naturområder, og hvor kødet sælges i deres gårdbutik i Lamdrup ved Gislev.

5 kr. ekstra pr. kg kød

Oven i de skærpede krav til dyrlægeopsynet blev gebyret for at få en embedsdyrlæge ud på gården for at foretage en kontrol pr. 1. februar i år hævet fra 450 kroner til 2.000 kroner pr. opsyn.

- Det er ganske enkelt en alt for stor meromkostning. Vi har regnet ud, at det betyder en merpris på fem kroner pr. kg, som vi har måttet lægge på vores kød, fortæller Jørgen Andersen, der årligt får slagtet omkring 35 dyr.

Med de mange dyr kan det indimellem tilpasses, så der kan aflives måske to eller tre dyr ved samme lejlighed, og derved reducere dyrlægeomkostningen pr. dyr. Men kravet er, at det aflivede dyr skal være under forarbejdning på slagtehuset indenfor halvanden time, så derfor er denne mulighed meget begrænset.

Minister: Jeg har lyttet

Derfor har den østfynske kvægholder og naturplejer ikke det store tilovers for meldingen fra fødevareminister Jacob Jensen (V) i forbindelse med Det Fynske Dyrskue, hvor han præsenterede en støtteordning, som skal dække gebyrstigningen fra de 450 til 2.000 kroner pr. dyrlægetilsyn. Her lød det blandt andet fra ministeren:

- Gårdslagtning bliver eksempelvis brugt rundt på de bedrifter, hvor kreaturer bruger langt størstedelen af deres liv ude på marken, eller dyr som er syge eller skadede. Det er derfor mere hensigtsmæssigt i forhold til dyrevelfærd og bæredygtighed at aflive dyret på marken end at transportere dyr til slagtning. Derfor har jeg også forståelse for og har lyttet til erhvervets kritik af de seneste gebyrstigninger, som trådte i kraft tidligere på året. Jeg er derfor også glad for, at vi nu er nået frem til en model med en støtteordning, som reducerer gebyret, sådan at gebyret nedsættes til det hidtidige niveau. For mig handler det om, at dansk erhvervsliv ikke pålægges unødvendige gebyrer.

For Jørgen Andersen, der har stået i spidsen for en række fynske kolleger - med assistance af det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) - for at få den gamle 24-timers ordning tilbage, er dette blot et yderligere bureaukratisk pålæg til landmændene.

- For nuværende sender dyrlægen sin regning på tilsynet hos os til Fødevarestyrelsen. De sender os så fakturaen på de 2.000 kroner. Nu skal vi til at søge styrelsen for forskellen på 1.550 kroner. Det er blot endnu mere bureaukrati - skabt af EU - med mange involverede parter, som i sidste ende koster os og forbrugerne flere penge.

Fødevareministeren påpegede, at der blot skal sættes et kryds, så er der søgt.

Skærer besætningen ned

Jørgen Andersen har med de mange krav og ekstra omkostninger planer om at skære besætningen af skotsk højlandskvæg ned, og det samme vurderer han også vil ske blandt kolleger, ikke mindst hos de mindre besætninger, hvor reglerne for mange er ret så uhåndterbare.

- Alle råber på naturpleje og lokale råvarer. Det fremmes ikke med de mange forordninger, vi hele tiden er oppe imod. Derfor tror jeg ikke på, at den nye støtteordning, som fødevareministeren vil indføre, vil gavne den udvikling ret meget.

- Og, tilføjer den østfynske kvægholder, hvorfor skal vi egentlig finansiere den høje afgift, fremfor at den blev sænket til det tidligere mere tålelige niveau.