Stort ta’ selv-bord i rekordbesætning
De 160 køer i stalden hos Anders Bang har med 975 kg fedt+protein sat ny dansk ydelsesrekord indenfor jerseyracen. Et stort udvalg af fodermidler, god plads i dybstrøelsesstalden, overvågning og fokus på stabilitet og avl er vigtige parametre for den beskedne vestfynske mælkeproducent.
Foderbordet fra den oprindelige stald på Bangsbo udgør fortsat et vigtigt samlingspunkt for jerseykøerne. Til venstre de tre Lely-robotter og til højre dybstrøelsesstalden. Fotos: Erik Hansen
Indenfor jerseyracen blev der i det forgangne kontrolår sat en ny ydelsesrekord. 160 køer hos Anders Bang i Husby nord for Assens nåede i gennemsnit op på 975 kg fedt+ protein som den første jerseybesætning i Danmark. Året før lå den vestfynske besætning på andenpladsen i RYK-oversigten med 942 kg fedt+protein.
Hvad det er, han gør ekstraordinært i stalden, kan den 59-årige beskedne mælkeproducent ikke udpege, men han mener nok, at flere forskellige parametre er med til at skabe den høje ydelse.
Vigtige punkter i bedriften er for Anders Bang overvågning og en stabilitet i alt, hvad der foretages i stalden og omkring dyrene.
- Vi har opdelt vor bedrift i tre »overvågningshold«, så der altid er en af os, som har »vagten«. Her sørger vi blandt andet for at samle alle køer op til robotterne. Vor faste medarbejder Esben har den om morgenen, Sabine, vor elev er altid med om eftermiddagen, og jeg tager fast aftenvagten. Jeg har også tjansen hver anden weekend, forklarer Anders Bang, der også altid står for blandingen af foderet.
Samme foder året rundt
Stabilitet i fodringen er for ham afgørende. Således ændres der meget sjældent på foderplanen, der til gengæld indeholder mange ingredienser.
- Det gør, at køerne og kvierne er vant til foderet, og derfor er vi sikre på, at de optager mest muligt til gavn for ydelsen.
Et godt eksempel viser Anders Bang i foderladen, hvor der ligger to forskellige wrappede rundballer foran fodermixeren. Hele året får køerne ensileret græs fra både første og andet slæt med i foderblandingen, netop for at sikre ens foder hele tiden.
Mask fra Carlsberg
Blandt de mange fodermidlerne er mask fra bryggeriet i Fredericia.
- Det har jeg nu brugt i nu halvandet år, og det givet ydelsen et ekstra skub. Det var en idé for at gøre køernes mave mere stabil, som jeg fik fra min rådgiver, Inge-Marie Antonsen (kvægbrugskonsulent hos Velas, red.).
Når masken fra Carlsberg-bryggeriet er kølet ned, og væske er løbet af, ensilerer Anders Bang masken med salt, inden den overdækkes med plast.
Pulp er godt til jersey
Også HP Pulp fra Nordic Sugar er en fast bestanddel i foderplanen.
- Nogle synes, det er for dyrt, men jeg mener, det både er et nemt og godt foder til jerseykøer. Det trækker køerne til foderbordet, og dermed får dem til at æde mere grovfoder.
Anders Bang får pulpen leveret i oktober og pakket i plastpølser af naboen, Nygaards Maskinstation. En metode, som giver en lille snitflade i forhold til en stor ensilagestak i en plansilo og dermed altid frisk foder, fremhæver han.
- Og så har vi jo altid både dyrket sukkerroer og fået sukkerroeaffald, indtil fabrikken i Assens lukkede, fortæller Anders Bang, der er femte generation på Bangsbo, som gården rent faktisk hedder.
Robotter
Efter endt landbrugsuddannelse og tre år på en jysk kvæggård kom han i 1989 hjem, og havde derefter i 10 år et I/S sammen med faderen, Claus Bang.
Dengang var der 54 jerseykøer i bindestalden, men far og søn gik i gang med selv at udvide stalden på Bangsbo. Først til 86 køer med en 2x7 malkestald, siden til 120 og for otte år siden til de nuværende 160 køer. I den forbindelse blev alle ungdyr og goldkøer rykker over i en nyopført stor stald, som blev opført vinkelret på kostalden, hvor der samtidig blev installeret tre Lely robotter.
- Robotterne fungerer rigtig godt for både vores og køernes vedkommende. Samtidig giver de overblik over besætningen både med registrering af ydelse, antal malkninger og mælkekvaliteten via måling af mælkens ledeevne. Min kone Tove overvåger hver morgen disse data på computeren, og giver os dermed klarhed over, om alle køerne fungerer, eller der måske skulle være sygdom hos en eller flere af køerne.
- Mit motto er, at man skal undre sig, og altid reagere og handle på det, siger Anders Bang og understreger, at ingen køer får lov til at gå i mere end 12 timer, uden at de har været malket i robotterne.
Syv gange fodring
Køerne får en A-blanding fra Danish Agro ved indgangen til malkerobotten, og ellers kan de forsyne sig med fuldfoderet i det tværgående foderbord ved opsamlingspladsen, som er bevaret fra den oprindelige stald, eller ædepladsen i siden af dybstrøelsesstalden, når de forlader en malkning.
Der fodres syv gange i døgnet i med et Rovibec hængebaneanlæg, som henter fuldfoderet fra den stationære RMH blander. Strøningen af de fire daglige bigballer sker også med hængebane over dybstrøelsesstalden og videre ovre i ungdyrstalden.
- Egentlig har vi været heldige at få indrettet stalden med god plads, da vi byggede den. Derfor har det også et must, at der skulle være god plads i den nye stald, som vi for ni år siden fik opført til ungdyrene, siger den vestfynske mælkeproducent, da han viser rundt.
210 kvier
Med udbredt brug af kønssorteret sæd - til alle kvierne og kun tyresæd til halvdelen af køerne, til gengæld fra Angus eller Blåhvidt Kvæg til kødproduktion, så er der aktuelt ikke mindre end 210 kviekalve og kvier i besætningen. Alle kviekalve får en genomisk test, og dem, som ikke bruges i besætningen, sælges til eksport. Senest har Niels Jørgensen fra Dansk Jersey Export købt en snes højdrægtige til Ungarn.
- Vi har kunnet konstatere, at vore kvier ikke starter med en laktation, hvor ydelsen normalvis falder. Faktisk er den stigende hele vejen, og ofte må vi golde dem, selvom de har en fortsat god ydelse.
Det tæller godt i den samlede ydelse, og når samtidig køerne på Bangsbo holder længere (den seneste 12 måneders opgørelse viser en livsydelse for de 160 køer på i gennemsnit 45.000 kg mælk), så er det medvirkende årsag til rekordydelsen.
Konen styrer avlen
Anders Bang tilskriver både den høje ydelse hos kvierne og de holdbare køer den gode plads og forhold i staldsystemet med dybstrøelse og nok også brugen af de mange fodermidler.
Endvidere roser han sin kone for hendes interesse for avlsdelen i besætningen.
- Hun tjekker tyrenes egenskaber, og kan godt finde på at ændre til andre i forhold til insemineringsplanen. Det gælder blandt andet i forhold til robotvenligheden, så afkommet ikke får for store yvere. Samtidig er det lykkes at fremavle en besætning, hvor kvierne er generelt så store, at de insemineres efter omkring 11,5 måneder mod normalt 12-13 måneder, siger den vestfynske rekordholder, der ikke har planer om at udvide besætningen.
- Det er passende, som vi har det nu, og ingen af vore to piger har lyst til at videreføre gården. Derfor er vort håb, at der en dag dukker én op, som måske vil være kompagnon og drive bedriften videre, håber Anders Bang, der dyrker 160 hektar med kornafgrøder, majs, frøgræs, spinat og de resterende omkring 10 ha med græs til wrap.
