Interessen for kvæg startede blandt røde køer i barndomshjemmet i Tvis. Nu deler Anton Raundahl sin passion og viden gennem 70 år i en ny bog, delt i to bind, som udkommer den 16. februar.
Anton Raundahl har altid været fascineret af køer. Så meget at han den 16. februar udgiver en bog - »Ko – næsten alt om verdens vigtigste dyr« - delt i to bind.
Ko-interessen startede i barndomsbyen Tvis, hvor Anton kom til verden i 1949. Der var dyr og især køerne vakte den unge Antons interesse. Han elskede at gå i bindestalden og brugte især meget tid på at strigle køerne.
- De udstrålede en ro, jeg rigtig godt kunne lide, forklarer Anton Raundahl.
Min første bog
Han var en god dreng, kunne lide at læse og var dygtig i skolen.
Han husker tydeligt, da hans far gav ham en bog fra sin højskoletid i 1941/1942 - »Kvægavl og kvægopdræt«
- Min første bog. Dengang var der i Danmark kun 4-5 kvægracer, men pludselig kunne jeg se, at der uden for Danmark fandtes andre racer og det syntes jeg var rigtig spændende, siger Anton og kigger på den lille bog med det gulnede papir, som har løsnet sig lidt i ryggen. Indeni har den dengang unge Tvis-dreng tegnet brogede køer med fire ben, et yver, en lang hale og horn.
Bogen fik den unge dreng til at løfte blikket fra de røde køer i bindestalden og suge viden til sig om køer, også uden for landets grænser.
- Jeg blev grebet af at læse allerede som ganske ung. Jeg læser stadig og tidligere holdt jeg regnskab med, hvor meget jeg læste, og det var omkring 10.000 – 15.000 sider om året, mest på engelsk og oftest skønlitteratur, fortæller Anton, som tager den ene kobog efter den anden op af et net, også med køer på, som han engang fik på et fransk dyrskue.
Universitetsuddannelse
Antons far ville hjemme i Tvis gerne, at Anton fik en uddannelse.
- Min far ville gerne selv have haft en uddannelse, dengang han var ung, men det kunne han ikke få, fordi de var fattige, forklarer Anton, som startede i gymnasiet og efter endt studentereksamen begyndte på universitetet i Århus, hvor han læste matematik og biologi.
- Jeg kom væk fra landbruget, men jeg fulgte alligevel med og syntes stadigvæk, det var spændende, især køerne. Jeg havde abonnement på det engelske magasin »Farmers Weekly«, så kunne jeg følge med i, hvad der skete i England. Det fandt jeg meget interessant, forklarer Anton Raundahl.
Køer ude foran vinduerne
Interessen for køer og det at suge viden til sig gennem bøger fortsatte, trods der ikke blev snakket meget om køer i jobbet som lektor på Nordvestsjælland HF og VUC, hvor Anton Raundahl startede i 1980. Han havde forinden afsluttet sin universitetsuddannelse i København og mødt sin hustru. Parret havde valgt at slå sig ned i en lille landsby midt mellem Brændt, Kollekolle og Eskilstrup nær Nørre Asmindrup i nordvest Sjælland.
- Naboen var Torben Stolshøj-Pedersen og han havde røde køer. Så der var køer lige uden for vinduerne. Jeg synes RDM racen er rigtig spændende, fordi den har udviklet sig så meget. Interessen for avl kommer nok fra dengang, jeg var 14-15 år. Der begyndte far at få insemineret med sortbroget. De krydsninger blev helt sorte og var nogle rigtig gode køer og måske var det der, interessen for alvor begyndte. Jeg var og er stadig meget interesseret i genetik, racer og krydsninger, fortæller Anton Raundahl.
Ferier med køer
Det blev også et must, at med til hver sommerferie med familien hørte et eller flere kvæg-besøg om end det var i Norge, Frankrig eller Spanien. Her oplevede Anton Raundahl både nye mennesker og kvægracer, og sidstnævnte blev han altid foreviget med på et billede.
- I år 2000 cirka, da internettet kom, fandt jeg ud af, at der fandtes et stort dyrskue i Frankrig, som jeg senere har besøgt nogle gange. Der tog jeg ned og opdagede, at i Frankrig udgiver man store og fine bøger om køer. Det er ikke brugsbøger med foderplaner og så videre, men bøger fordi man godt kan lide køer, og de fascinerede mig, forklarer Anton, som senere også har opdaget disse bøger i flere andre lande.
Stille og roligt kom der flere og flere ko-bøger på hylderne i det sjællandske hjem og det var ikke alene de ofte store farverige billeder, der fascinerede, men også indholdet. Anton Raundahl har nemlig også en forkærlighed for sprog og kan foruden tysk og engelsk også både spansk og fransk.
- Men den her bog er portugisisk. Men hvis jeg ved hvad det handler om, så ligner det spansk. Jeg hører meget musik og har en passion for spansk- og portugisisksproget musik, siger Anton Raundahl, inden han viser et fransk raceleksikon frem.
Jeg kunne skrive en bog
I 2013 finder Anton Raundahl bogen »Fous de Vaches«.
- Det betyder »Skør med køer« og så slog det mig, at det da egentlig kunne være en fin titel. Det der »Skør med køer« det rimer, måske skulle man selv prøve at lave en bog, tænkte jeg.
Anton Raundahl fandt et stykke papir frem og skrev ned, hvad en muligt kommende bog skulle indeholde.
- Første del skulle være et raceleksikon og anden del en hel masse andet, fortæller Anton Raundahl.
De første linjer blev skrevet
Bogtankerne florerede og i 2017 tog Anton Raundahl kontakt til de første forlag samtidig med, at han begyndte at skrive racekapitlerne. Flere forlag sagde nej, men endelig fandt Anton et enkeltmands-forlag, som troede på hans ide.
Anton Raundahl tog et halvt års orlov fra arbejdet og begyndte at skrive nogle af de mere komplicerede kapitler.
- Så arbejdede jeg et halvt år på halv tid, men det duede ikke, bogen tog meget tid. Jeg var også 68 år gammel på det tidspunkt, så jeg kunne sagtens gå på pension, smiler Anton Raundahl, som stoppede på arbejdsmarkedet og kastede sig ind i bog-verdenen på mere end fuld tid.
Ideer til flere bøger
Bogprojektet tog længere tid end Anton havde forestillet sig, men for ham har det været et enormt spændende arbejde. Sidste sommer satte han det sidste punktum og kontaktede sit forlag for at planlægge trykningen.
- Men han havde en kedelig meddelelse til mig. Han var nødt til at lukke ned på grund af sygdom. Så stod jeg der med en næsten færdig bog, som allerede var i gang med at blive sat op hos en grafiker, fortæller Anton, som en kort overgang selv overvejede at starte et forlag.
Det endte dog med forlaget Kahrius.
Selvom bogprojektet tog længere tid end Anton Raundahl havde troet, har han i den grad fået mod på mere.
- Jeg har ideer til to bøger mere, også om køer, siger ko-forfatteren med et smil.