Genforskning måske vejen til slagtekalve med lavt klimaaftryk

Danske forskere og kvæg-eksperter har sat sig for at finde de kvæg-gener, der giver lækkert kalvekød og samtidig et lavere klimaaftryk fra kalveproduktionen. Foreløbige resultater tegner godt, og potentialet er stort.

En af vejene til et lavere klimaaftryk fra produktionen af kalvekød går via kalvens gener.

Det mener en række aktører i og omkring kvægbruget. Med SEGES i spidsen har de sat jagten ind på genetik, der kan føre til en lavere metan-udledning fra slagtekalveproduktionen og samtidig give endnu bedre kød.

Arbejdet i projektet ”FutureBeefCross” sker blandt andet gennem målinger på fem jyske gårde. Her overvåges over fem år i alt 12.000 kalve, som er krydsninger mellem malkekøer og kødkvæg.

Detaljeret viden om hver kalvs kromosomer er omhyggeligt registreret i avlsdatabaser. I stalden måles og registreres kalvens foderforbrug i opsatte foderstationer. Når kalvene æder, måles CO2 og metan i deres udåndingsluft. Det sker 14-18 gange i døgnet.

Målingerne i stalden følges op af målinger og analyser af en række parametre for kødets kvalitet, så det også lever op til krav om at være lækkert, mørt og velsmagende.

Avl har fokus på klimaaftryk

- Vores mål er at skabe verdens bedste slagtekalv. Det gør vi ved at kombinere vores viden om avl og gener med viden om metan-udledning, foder-optag fra kalvene og viden om kødets spisekvalitet, siger Anders Fogh, afdelingsleder i SEGES HusdyrInnovation, som står i spidsen for udviklingsarbejdet.

- Lige som vi i dag med succes avler mod bedre tilvækst og sundhed, så er jeg slet ikke i tvivl om, at avl efter et lavere klimaaftryk og høj spisekvalitet vil få afgørende betydning for fremtidens produktion af kalvekød og afsætningen til forbrugerne, siger Anders Fogh.

- Her er det fantastisk, at vi er på vej mod at identificere endnu en knap, som vi kan skrue på i dansk kvægbrugs arbejde med at sikre en lavere klima-påvirkning – nemlig avl og gener, siger Anders Fogh.

Landmænd er klar til at handle

I slutningen af 2023 forventes det, at de første avlstyre af kødracerne vil blive udvalgt på baggrund af resultaterne i projektet. Og det er vigtigt at have fuld fokus på netop denne type kalve. Antallet af krydsningskalve stiger nemlig kraftigt i de danske stalde, fordi netop krydsningen mellem en malkeko og en kødkvægstyr giver et potentiale i forhold til klimaaftryk og gode bøffer.

FutureBeefCross

Gennem avl vil Seges i samarbejde med Aarhus Universitet, Danish Crown, Allflex, Viking, Frontmatec og en række slagtekalveproducenter forsøge at skabe en krydsningskalv med lavt foderforbrug, lavere klimaaftryk og kød med høj spisekvalitet.

Projektet har et budget på 20 millioner kroner, hvoraf 13,5 millioner kroner kommer fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen.

Læs også