Køerne skal have noget at tygge på

Godt grovfoder er alfa omega, og mælkeproducent Brian Braad Jensen har gode erfaringer med at opnå det blandt andet gennem færre slæt i græsmarken.

En gennemsnitsalder på 5,7 år og 13.300 kg EKM leveret er, hvad de 400 køer på Skærlund Østergaard præsterer.

Sand i sengebåsene og godt grovfoder er noget af det, som, mælkeproducent Brian Braad Jensen fra Brande mener, er årsagen til, at køerne i hans besætning, klarer sig godt.

Med godt grovfoder vægter Brian Braad Jensen at få meget struktur i foderet.

- Vi tager ikke så mange slæt som så mange andre, der går op på fem slæt. Sidste år tog vi for eksempel kun tre slæt, fortæller han.

- Men det er så ikke alle år, at det kan lade sig gøre. For hvis græsset går i stå om sommeren på grund af varme, er vi nødt til at tage et ekstra slæt.

Så tre til fire slæt er det normale på Skærlund Østergaard, og ifølge Brian Braad Jensen er det for at få noget mere struktur i græsset.

- Jeg synes, det er bedre for koen, at der er noget at tygge på. Det er det, der er udfordringen. De skal give en masse mælk, og de skal have noget energi, men det er stadigvæk drøvtyggere, uddyber han.

- Det, tænker jeg, kan være udfordrende, hvis man tager fem slæt græs. Uden at man så skal fylde roepiller i dem. Det var ikke noget problem for nogle år siden, men nu er det kun gået en vej med prisen.

 

Større udbytte pr. slæt

Brian Braad Jensen peger på en anden fordel ved at tage færre slæt – nemlig et større udbytte pr. slæt.

- Sådan en ordentlig bunke ved 1. slæt, er nok 50 procent af udbyttet, vi henter der, fortæller han.

- Det gør også lidt på omkostningerne. Det koster stort set det samme at skårlægge, om der er meget eller knap så meget.

Græsblandingen »Topmix«, der anvendes på bedriften, har et større slætvindue end mange andre blandinger.

- Den er fra SH Ensilering, og der er mange diploide græsser i. En meget robust og tæt blanding, som vi er rigtig glade for, siger Brian Braad Jensen.

Han har desuden valgt ikke at have kløver i græsblandingerne.

- Jeg synes alligevel, at de forsvandt, og så måtte vi give noget mere gødning, som jo også er blevet rigtig dyrt.

- Jeg mener bare, at det giver noget bedre græs og noget bedre struktur til køerne. De får energien fra kernemajs og majsensilage og så struktur og protein fra græsset.

 

Stabil ensileringsproces sikrer proteinet

For at bevare så meget protein i græsset som muligt, anvender Brian Braad Jensen ensileringsmiddel i stakken.

- Vi bruger »Topsil Max«, som forbedrer ensileringsprocessen og øger proteinindholdet.

Ensileringsmidlet har han brugt i 11-12 år.

- Om det er pengene værd, kan man altid stille spørgsmålstegn ved, men jeg tænker, at det går godt, og vi har aldrig haft en stak græsensilage i alle de år, der var fejlensileret, siger Brian Braad Jensen.

- Nogle kan godt have en stak, hvor køerne ikke rigtigt gider æde, og de ikke får nok mælk ud af dem. Det oplever vi simpelthen aldrig.

Han forklarer, at der selvfølgelig kan gå fugle i plastikken, men at det generelt er ret stabilt.

- Det er jo mega træls, hvis du har 300.000 FE, som der bare ikke er nogle køer, der gider æde, og kvierne så skal tygge sig igennem det på meget lang tid.

 

En form for sikkerhed

- Jeg ser det som en form for sikkerhed, at ensileringsprocessen lykkes hver gang. Og så er der den sidegevinst, at det giver bedre protein, som de kan udnytte, og så skal vi gerne kunne spare noget indkøbt foder.

Han har dog svært ved at sætte tal på, hvor meget ekstra sojaskrå eller rapskager, der skal bruges, hvis de stopper med at bruge ensileringsmiddel. Noget han heller ikke har tænkt sig at forsøge, da han ser det som en mindre udgiftspost.

- Ensileringsmidlet er forholdsvist billigt og koster godt to øre pr. FE, så det er 50-60.000 kroner om året. Og en stak græsensilage, der ikke er ensileret ordentligt, koster bare meget mere, fastslår Brian Braad Jensen.

- Selvfølgelig kan du købe alverden og lige pludselig have brugt en halv million. Men ensileringsmidlet fortsætter vi med – det er der slet ingen tvivl om.

Læs også