Klovspray-system er rent win-win for køerne

Klov Spray System er baseret på kendte produkter og dele – blandt andet Milwaukee. Foto: John Ankersen

Klov Spray System er fællesnavnet for et spraysystem for klovsundhed, der er udviklet og produceres af Primecare Rørkær i Tønder.

- Systemet sikrer en både let og korrekt klovpleje, forklarer indehaveren af Primecare Rørkær, Flemming Schmidt, der i år har præsenteret spraysystemet rundt om i landet – blandt andet denne sommer på dyrskuet i Aabenraa.

Det sker ved, at systemets dyse kan indstilles, så den sprøjter bløde dråber, der nærmest som støvregn fordeler det sprayede på køernes klove, samtidig med at det kommer ind alle de steder, det skal.

Og det er ikke den eneste fordel, der ifølge Flemming Schmidt, er ved systemet:

- Vi har selv bygget det op af kendte produkter og dele, og dysen fandt vi i Italien.

Samtidig kan spray-systemet bruge alle universal klovplejemidler. Spraysystemet findes i flere forskellige størrelser og sælges foruden i Danmark og i en række andre europæiske lande som eksempelvis Sverige, Tyskland, England og Rumænien.

Læs også