Mælkeproducent: Korrekt dataindsamling er afgørende for klimareduktion i landbruget

Hvis en kommende CO2-afgift skal være retfærdig, skal den baseres på faktiske data fra bedriften, mener mælkeproducent Henrik Haahr, der selv indsamler data om sin produktions metanudledning med Mælkinfo.

Data er grundstenen i Henrik Haahrs drift af sin mælkeproduktion med 430 årskøer udenfor Ølgod.

Siden Henrik Haahr overtog bedriften i 2017, har han anvendt digital foderregistrering, og i 2022 inddrog han Mælkinfo i værktøjskassen til dataindsamling og optimering af bedriften. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordan AgriCore.

- Ved hjælp af en månedlig mælkeprøve fra tankbilen får jeg via Mælkinfo en rapport over mine køers sundhed på en lang række parametre og ikke mindst over bedriftens metanudledning, forklarer Henrik Haahr og fortsætter:

- Sammenholdt med den digitale foderregistrering giver det et godt overblik over, hvordan vi med fodring kan øge sundheden og holde en lav klimabelastning, og det er helt afgørende for at kunne nå målet om en betydelige klimareduktion i landbruget.

Et af de tiltag, Henrik Haahr har gjort for at øge sundheden, er at inkludere et naturligt fodertilsætningsstof i foderblandingen med navnet Easylin, der består af ekstruderet hørfrø, i stedet for fedt.

- Vi har altid haft en høj andel af fedt, så vi kan se i Mælkinfo-rapporten, at vores metanudledning generelt er lav. Men efter vi er begyndt at erstatte en del af fedtet med Easylin, har vi også haft en klar forbedring på den generelle sundhed og især yversundheden, og det kan jo ses i økonomien, når ændringerne i foderblandingen isoleret set er gået i nul, fortæller mælkeproducenten.

Et vigtigt værktøj

Med udsigten til en kommende CO2-afgift er Henrik Haahr glad for den data, han har indsamlet de seneste år.

- Jeg føler mig godt stillet, fordi jeg har lavet en masse målinger på bedriftsniveau og også har værktøjerne til at gøre det i fremtiden, så vi kan sammenligne udviklingen over tid. Det gør, at vi ikke behøver opfinde den dybe tallerken frem mod 2030 på den front, siger Henrik Haahr og fortsætter:

- Det er dog ikke blot vigtigt, at vi laver dataindsamling, det er også afgørende, at den data er korrekt. Og der synes jeg, Mælkinfo-rapporten giver et godt billede, fordi den er baseret på en mælkeprøve fra tankbilen, som dækker hele bedriften og ikke kun en del af den.

Ifølge Henrik Haahr bør alle ikke få den samme afgift pr. kg mælk, når bedriftens faktiske klimabelastning kan dokumenteres på denne måde.

- CO2-afgift skal baseres på den faktiske metanudledning pr. kg mælk og ikke på en forventning om noget andet. Her kan Mælkinfo anvendes som et godt styringsværktøj, mener Henrik Haahr.

Udfordringer med likviditet og tid

Med de gode værktøjer på bedriften vurderer Henrik Haahr, at han selv og erhvervet er gearede til at foretage de nødvendige ændringer for at nå 2030-målene. Dog ser Henrik Haahr udfordringer i likviditeten og tidsrammen for målene.

- Som udspillene til en mulig C02-afgift ser ud, kan jeg blive i tvivl, om vi har råd til det. Hvis vi på bedriften skal gøre dyre tiltag, som vi dog bliver kompenseret for, vil der jo være en behandlingstid på kompensationen. Det vil stille store krav til likviditeten, siger han og tilføjer:

- Samtidig vil de foreslåede modeller for CO2-afgift også tage penge ud af landbruget i modsætning til de eksisterende afgifter, hvor pengene går til forskning og udvikling.

Han peger på, at der sker rigtig meget godt indenfor udvikling af klimareducerende løsninger til landbruget lige nu, men at meget stadig er i forsøgsfasen.

- Derfor har vi travlt, hvis det skal være fuldt implementeret inden 2030, og det koster penge. Derfor er det problematisk i forhold til at nå de opsatte mål, hvis pengene bliver trukket ud af erhvervet, lyder det fra Henrik Haahr.

Som udspillene til en mulig C02-afgift ser ud, kan jeg blive i tvivl, om vi har råd til det

Henrik Haahr, mælkeproducent

Læs mere om CO2-afgift

Et ekspertudvalg med Michael Svarer i spidsen har givet deres anbefalinger til tre modeller for en CO2-afgift på landbruget. Men hvad vil den betyde for landmanden?

Læs mere her

Læs også