Nogle forbinder kødkvægracen Belgisk Blåhvidt Kvæg med store dyr, med masser af godt kød, men besværlige kælvninger. Og historier om, at mange kalve har måtte fødes med kejsersnit, ikke mindst i racens hjemegn, hvor metoden nærmest er legal med de lempeligere veterinærregler og synet på dyreetik i Nederlandene.

Det gælder dog slet ikke den halve snes blåhvide dyr, som går i stalden hos Aksel Rubæk, Langø ved Kædeby på Langeland.

Her har han sammen med en kollega helt fra Frederikshavn nu etableret avlscentret Belgian Blue på basis af en avlslinie af Belgisk Blåkvæg. En linie, som ikke har nogen historik med kejsersnit, fordi drægtighedsperioden er kortere, og derfor er kalvene mindre fra fødslen. Og hvor racens egenskaber for netop en stor kødfylde med dens dobbelt muskulatur og gode egenskaber i forhold til dyrenes opvækst og håndtering er fastholdt.

Merindtægt med krydsning

- De danske mælkeproducenter og kødproducenter skal have muligheden for – helt uden risiko for kejsesnit – på naturlig vis at frembringe omgængelige kalve med stor livskraft, tilvækst og kødfylde, der på slagteriet opnår en højere kvalificering. Det er lykkedes for os med denne blåhvide avlslinie, understreger Aksel Rubæk.

De opsigtsvækkende resultater i krydsning mellem blåkvæg og de traditionelle malkeracer som holstein, jersey og de røde køer, er skabt med de nye muligheder med kønssorteret sæd, hvor de bedste køer i en mælkeproduktion kan benyttes til at føde kviekalve, som kan føre de gode egenskaber videre i besætninger. Og de øvrige køer i stedet udnyttes til både mælkeproduktion og kødproduktion ved at lade dem krydse med kødkvægtyrene.

Krydsningskalvene efter inseminering med blåkvægtyre har vist sig at være meget robuste, have en særlig god tilvækst, være nemme at håndtere og i sidste ende give en noget højere klassificering end renracede malkerace-tyrekalve. For slet ikke at tale om forskellen på at aflive en jerseykalv ved fødslen i forhold til at bruge den til kødproduktion.

Det anslås, at – alt efter præmisserne – at der kan hentes en merindtægt på 500-1.000 kroner pr. kalv ved at benytte sig af krydsningsavl i malkebesætningerne.

Jerseysæd til hele verden

Aksel Rubæk har i næsten 50 år haft denne særlige interesse for kvægavl. Således har kvægavlsforeninger købt flere tyre i hans jerseybesætning på 25-30 køer gennem årene. Fire af tyrene har endog været på den internationale scene med sædsalg over det meste af verden.

Selv om han afhændede besætningen til en sønderjyske jerseyavler i 2013, er en af tyrene, VJ Link, stadig i live som Viking Genetics’ nuværende længstlevende tyr, med sædsalg til fjerne egne som Sydamerika og USA.

Det var i forbindelse med salget af køerne, at Aksel Rubæk slog ind på avlsarbejde med kødkvægracer. Først med Simmental, og da det ikke blev til den blåskimlede hest, han og hustruen Birgit havde drømt om, blev det i stedet blåhvidt kvæg.

- Via Dansk Blåkvæg-foreningen kom jeg i kontakt med Alf (Alf Thomsen fra Frederikhavn, red.), der havde denne specielle avlslinie med stort potentiale. Jeg købte avlsmateriale hos ham, og siden har jeg arbejdet for, at den ligesom de øvrige kødkvægracer, skulle blive polled (uden horn, red.).

Fra Holland

Sammen har de to kvægavlere fra hver sin ende af landet etableret et decideret avlscenter på Birgit og Aksel Rubæks særdeles velbeliggende ejendom med udsigt over Lindelse Nor og Det Sydfynske Øhav.  

Denne fælles besætning på omkring 20 dyr har udgangspunkt i den omtalte avlslinie, som Alf Thomsen for tyve år hos den oprindelige avler i Holland. I 2002 købte han seks dyr fra besætningen, som den gamle avler nær den belgiske grænse ville afvikle. Blandt andet en drægtig ko, som i besætningen ved Frederikshavn fødte tyren Sønderskovens Tornado. Den blev senere solgt til en større kødkvægavler, som brugte den i sin renavl, hvor egenskaberne for naturlige kælvninger var åbenlyse.

Populære tyre

- Det endte med, at den kom på Viking Danmarks avlsprogram, og der blev solgt op mod 50.000 sæddoser, fortæller Alf Thomsen.

Efterfølgende kom også Sønderskovens Golden, der er fra 2011, ind i Viking-systemet. Den leverede sidste år sæd til ikke mindre end 60.000 insemineringer af danske malkekøer, og er dermed den mest benyttede insemineringstyr af alle racer. Men ændringer i Viking Danmarks strategier har gjort, at den nu er tilbage i Sønderskoven-besætningen ved Frederikshavn.

- Den store interesse vidner dog med al tydelighed om, at egenskaberne fra avlslinien er faldet i rigtig god jord i den danske krydsningsavl. Derfor er det beklageligt, at tyren er ude af avlsystemet, påpeger Aksel Rubæk.

Samarbejde på Langeland

Krydsningsarbejdet på den afsidesliggende gård på halvøen Langø i Lindelse Nor indledte Aksel Rubæk for 15 år siden med racerne Jersey og Korthorn. Generne, som førte til pollede dyr, er nu videreført til Belgian Bull-avlen, og de første renracede pollede blåkvægkvier går ud i stalden.

- Ligesom de naturlige kælvninger tæller polled-egenskaberne også med i dyreetikken, og naturligvis som fordele i den daglige omgang med dyrene både i malkebesætningen og senere i kalveproduktionen, understreger den langelandske kvægavler.

Avlscentret på Langeland har egen hjemmeside, www.belgianblue.dk, hvor der kan læses mere om dyrene og projektet.

Få et kig ind i stalden og de skønne omgivelser ved Lindelse Nor:

Kvæg