Da D&K Gruppen forleden havde inviteret en flok landmænd på bedriftsbesøg med fokus på fuldfoder, remsede D&K-rådgiver Rasmus Byrgum-Krarup, de tre blandinger landmanden dagligt arbejder med, op:

1: Den teoretiske blanding – altså den blanding, man har planlagt.

2: Den blanding, der alt efter grabførerens præcision og råvarernes kvalitet bliver puttet i fodervognen.

3. Den blanding, køerne oplever – og altså afhænger af både præcision i doseringen af råvarerne, råvarernes kvalitet og ikke mindst hvor godt det bliver blandet i fodervognen.

- I mine groveste øjeblikke, siger jeg, at det er ligegyldigt om, man laver en foderplan, hvis køerne alligevel sorterer i foderet. Så ved man ikke, hvad den enkelte har fået. Derfor er det vigtigt at ramme en blanding, køerne ikke skiller ad, lød det fra rådgiver Rasmus Bygum-Krarup, der også havde taget et par slidte blanderknive med for at vise, hvordan de ikke skal se ud, hvis man vil have en homogen blanding, som køerne ikke sorterer i.

- Gennemsnitligt holder en kniv 8-12 måneder i en almindelig blander, der dagligt laver to blandinger til køerne samt en goldko- og kvieportion. Hvis man blander flere læs, skal den skiftes oftere, fastslog rådgiveren.

Kvæg