Græs eller majs for klimavenlig mælk?

- Hvis ikke, der kommer nogle, som kan rykke mere i forhold til sædskiftet end vi kan, så bliver der godt nok langt til 70 procents reduktion i klimaaftrykket, konstaterede Ole Aaes, Seges Husdyrinnovation, på Kvægkongressen, hvor han sammen med Cecilie Skov Nielsen, Seges Planteinnovation, kiggede nærmere på, hvilken forskel mælkeproducenterne kan gøre på klimaaftrykket ved at vælge mellem græs og majs i grovfoderrationen.

Ole Aaes kunne dog konstatere, at rationer med to tredjedele majs pynter en anelse mere på mælkens klimaregnskab end rationer med blot én tredjedel majs.

- Vi kan se, at jo mindre majs, man fodrer med, jo større er klimaaftrykket. Men det er kun ganske få procent og ikke noget, der for alvor gør en forskel. Tager vi så roer med ind i regnestykket, viser de sig igen at være lidt bedre, men det er stadig kun småting, fastslog han.

 Lattergas opvejer kulstofbinding

Cecilie Skov Nielsen forklarede, hvorfor græsmarkernes binding af kulstof ikke gør dem til vinderen i den tætte kamp om at være mest klimavenlig.

- Så længe man har den høje N-norm i græs, bliver kulstofbindingen vejet op af emissionen af lattergas, konstaterede hun.

At pløjefri dyrkning skulle kunne resultere i større kulstofbinding, tvivler hun på.

- Der er ikke noget, der tyder på, at man binder mere kulstof ved pløjefri dyrkning. Måske binder man mere i de øverste lag, men længere nede i jorden vil der så være mindre, fortalte hun.

 Udbyttet er afgørende

Mens tiltag som maksimale efterafgrøder i majsen, nitrifikationshæmmere og øget kvælstofudnyttelse kun gør en lille forskel for klimaaftrykket, slog Cecilie Skov Nielsen fast, at der kun er ét parameter, der for alvor rykker noget.

- Den gode nyhed er, at vi skal være dygtige og avle så meget som muligt, for det er det høje udbytte, der henter mest i forhold til klimabelastningen. Det gælder altså om at få mest muligt ud af det samme input, konstaterede planteavlskonsulenten.

 Biodiversitet og udvaskning

Selvom de to landskonsulenter kom frem til, at mere majs er en anelse bedre i forhold til klimaaftrykket end mere græs i grovfoderrationen, mindede Ole Aaes forsamlingen om, at græsmarkerne har en andre vigtige roller, som majsen ikke kan løse på samme niveau.

- Græs har en biodiversitetsfaktor. Jo mere græs, man har, jo mindre ødelægger man biodiversiteten. Og i forhold til udvaskning vil vi se samme trend, fastslog han, mens Cecilie Skov Nielsen også mindede om, at forholdet mellem majs og græs’ klimapåvirkning i høj grad afhænger af, hvor meget man kan dyrke af den enkelte afgrøde på sin jord.

- Hvis man har en jord, hvor man producerer mere græs relativt set i forhold til majs. Så vil græsset også komme bedre ud.