Debat: Økorapport bør trækkes tilbage ligesom DR’s »Grønlands hvide guld«
Innovationscenter for Økologisk Landbrug ødelægger sin egen troværdighed med sin rapport »Klimaaftryk fra Økologisk Landbrug« – for ikke alene har de undladt at tage udbytterne med i sine konklusioner. De undlader også at skelne mellem ren planteavl og dyrkning af grovfoder – ligesom de undlader at inddrage andre parametre som biodiversitet samt udvaskning og erosion af næringsstoffer som følge af intensiv jordbearbejdning, skriver denne læserbrevskribent.
»I conservation agriculture/regenerativt landbrug forbliver alle planterester på overfladen og giver derfor ikke samme udledning af lattergas som ved nedmuldning«, lyder det i læserbrevet. Arkivfoto
Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk
Danske landmænd både kan og vil gerne ændre på sine måder at drive landbrug på. Det er bevist gennem årtier.
Blandt andet ved, at mange har lagt om fra konventionel til økologisk dyrkning. Og endnu flere har i de senere år lagt om fra pløjning til minimal jordbearbejdning – og en del er endda gået over til conservation agriculture/regenerativt landbrug.
Nu er de med den grønne trepart ved at få et rammevilkår, hvor det ikke er nok, at de kan og vil skifte metoder. De SKAL, lyder samfundskravet.
Her vil jeg ikke tage stilling til hverken det rimelige eller fagligt holdbare i den grønne trepart. Men alene påpege, at alle bør holde sig til det fagligt korrekte, når man ønsker at anprise sit eget system.
Stik mod al gængs viden
Derfor spærrede jeg også øjnene op, da jeg i Effektivt Landbrug onsdag 12. marts så en omtale af en rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Af den fremgår det, at økologisk planteavl er vejen til et mere klimaneutralt landbrug. Desværre var det en såkaldt »en-kilde« præsentation, hvor ingen forskere blev spurgt om rapportens faglige lødighed.
Men det er gængs viden, at udbytterne i økologisk planteavl – især uden husdyr på bedriften – er cirka halveret i forhold til konventionel og pløjefri dyrkning. Eller sagt på anden vis skal der det dobbelte areal til for at avle samme udbytte. Det skal selvfølgelig indregnes, når man tænker klimabelastning. Jeg kender nemlig ingen, som spiser arealer – hverken mennesker eller husdyr.
Forskel på grovfoder og salgsafgrøder
Det var godt at erfare, at Effektivt Landbrug allerede lørdag var faret i blækhuset omkring lødigheden af rapporten. Forsiden lod os vide, at rapporten nærmest var »Greenwashing« – og det kan jeg kun være enig i.
For i planteavlens udledning af drivhusgasser er der mange forhold, som har afgørende indflydelse. Det er især, udover gødskning, andelen af flerårige græsafgrøder, jordbearbejdning, håndtering af planterester og bekæmpelse af ukrudt.
I 2023 udgjorde korn knap 51 procent af det totale areal og græsafgrøder godt 20 procent. I økoarealet (som er indregnet i det totale areal) udgjorde korn godt 31 procent og græsafgrøder 47 procent. Altså en helt anden sammensætning af afgrøder i markplanen.
Kræver øget økosalg
Alene i valg af afgrøder er der en afgørende forskel – som ikke nødvendigvis følger med omlægning til det målsatte økoareal i 2030.
For hvem tør love, at det hovedsageligt er mælkeproducenterne med en stor andel græsafgrøder, som omlægger til økologi? Det kræver også, at mejerierne kan finde afsætning for den øgede mængde økoprodukter.
Så hvis der bliver omlagt som ønsket, er det i langt højere grad sandsynligt, at det er planteavlere uden egne husdyr. De kan næppe klare sig med så høj andel græsafgrøder, hvis der ikke lige er en mælkeproducent som aftager i nærheden – eller et biogasanlæg, som vil betale prisen, og økolandmanden aflevere sin klimagevinst.
Økologisk planteavl uden husdyr har konkret en helt anden og ringere klimaprofil end økologisk grovfoder.
Jordbearbejdningen er også vigtig
I rapporten tages der heller ikke hensyn til jordbearbejdningen, som også har afgørende indflydelse på flere måder på dyrkningssystemets klimaprofil.
Jo mere intensiv jordbearbejdning og herunder også strigling til bekæmpelse af ukrudt, jo mere udledning af klimagasser og jo mindre biodiversitet. Det er der også videnskabelig belæg for at hævde.
Regnorme, edderkopper, andre insekter og faktisk hele livet i jorden tager væsentlig skade af jordbearbejdningen – det er også eftervist videnskabeligt. Og selvfølgelig går det også udover fuglelivet i markerne, fordi deres fødekilder forringes i mængde.
Og hvis man så tilligemed bekæmper ukrudt mekanisk, går det udover fugle og harer, som yngler i markerne.
Intensiv jordbearbejdning giver også øget erosion fra vind og vand – og dermed betydeligt øget tab af kvælstof ved udvaskning. Det bliver ekstra stort, når kvik og andet rodukrudt bekæmpes mekanisk på den tid af året, hvor jordtemperaturen er over plus fem grader.
Nedmuldning øger udledning af lattergas
Desuden vides fra videnskabelige rapporter, at nedmuldning af efterafgrøder giver en betydelig øget udledning af lattergas, som er en 300 gange kraftigere drivhusgas end CO2.
Da økologer ikke må bruge glyfosat, kan de ikke nedvisne kemisk, men er nødt til at aflive sine efterafgrøder mekanisk.
I conservation agriculture/regenerativt landbrug forbliver alle planterester på overfladen og giver derfor ikke samme udledning af lattergas som ved nedmuldning.
Gør som DR har gjort
Hvis Innovationscenter for Økologisk Landbrug ønsker at bevare en troværdighed, bør de i lighed med, hvad DR gjorde med sin dokumentar »Grønlands hvide guld«, trække sin rapport tilbage.
Med den handling bekendtgør de for alle og enhver, at deres rapport var en forbier.
Tak for, at I som seriøs aktør tager den overvejelse – og forhåbentligt fører den ud i livet?
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
